Stilhed og skriveprocessen

Frozen

Mange forfattere og skrivende mennesker fortæller gerne om, hvor vigtigt det er at læse som en del af skriveprocessen. Men selvom det ofte forholder sig sådan, at vi skrivende sjæle elsker at læse og gør det flittigt, så er der faktisk noget endnu vigtigere, hvis vi ønsker at skrive fra sjæl og hjerte. Stilhed.

Stilheden renser os

Intet kan erstatte pauserne, mellemrummene og den tid, hvor vi sidder med os selv og pludselig midt i en tankestrøm mærker, at vi falder igennem et hul af noget andet. Dér, hvor ordene stopper og alle lyde forstummer. Kroppen falder til ro, åndedrættet bliver roligt og mens vi sidder dér i stilhedens favn kan vi pludselig høre sjælens stemme. Små dryp af noget, der næsten ordløst lægger sig tilrette og kysser os blidt. Stilheden renser os, det indre landskab finder sine egne former og farver. Fra det sted kan vi skærpe vores opmærksomhed mod essensen og det væsentlige.

Søg indad og lyt

Når vi bevidst søger stilheden, søger stilheden os. Og vil vi høre vores indre stemme og finde vores egen skrivestemme i øvrigt, er stilheden nok det bedste sted at sanke. I stedet for hele tiden at søge ydre impulser, inspiration, stresse os selv og bilde os ind, at vi mangler noget vigtigt for overhovedet at kunne udtrykke os, opdager vi at det allerede findes dybt i vores egen stilheds muld. Vi skal blot blive stille nok og øve os på at være, lytte og tage imod.

Stilheden i dit indre

Naturligvis giver det god mening at søge stilheden i det ydre, men forestil dig, at du bærer rundt på stilheden. Den er altid med dig, altid hos dig og altid et sted dybt i dig selv. Din fornemmeste opgave er således blot at hengive dig til den og øve dig på at være så stille, at du kan høre og mærke den rislende lyd og fornemmelse af din livsflod, som bruser dybt i dig.

Hvis det hjælper dig, så luk øjnene og visualiser din livsflod, det sted, hvor du kan sætte dig ved Kilden og bare være. Det er ofte her, det bliver lidt svært, for noget i os har en tendens til at ville flygte fra det, der møder os i stilheden og den tilsyneladende tomhed. Men er stilheden tom? For mig er stilheden det smukkeste land af alt og ingenting, men det er allermest en dyb følelse af ro i mig selv. Der er intet så saliggørende som følelsen af, at kroppen falder til ro og en dyb afspænding skyller som bølger af velvære mod min sjæls kyst.

Lad naturen spejle din indre stilhed

Alternativt kan vi søge en tilstand af indre stilhed i naturen og helt ideelt er det, hvis vi gør begge dele. Meditation og gåture ud i naturen, gerne alene. Det erstatter selvfølgelig ikke selve det at skrive, MEN “De magiske 3” komplimenterer hinanden i den kreative skriveproces og giver samtidig indre ro og skaber tillid.

Skrivegerningens magiske 3

  • Skrivning
  • Meditation
  • Gåture ud, gerne i naturen – alene
Kærlig hilsen
Lene

 Læs også gerne

Om vinter, stilhed og det tidspunkt på året, hvor vi har fokus på hvile, det indre arbejde og sankning

2 thoughts on “Stilhed og skriveprocessen

  1. Pingback: Rejsen ud af hovedet | Lene Frandsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s