Iskrystallernes sang

Iskrystaller

Jeg kan mærke, at januar udfordrer mig på en kærlig og insisterende måde. Udenfor er der faldet et nyt lag sne, jeg har startet bilen og vil snart gå ud og gøre den ren. Bare for en sikkerheds skyld. Landskabet ligger svøbt i mælkehvid dis, horisonten er uklar og der er ikke rigtig noget at se. Endnu en dag dyppet i stilhed.

Energien i januar

Hvad er dér med energien i januar og hvorfor har jeg ikke lagt mærke til det før? Lige nu ønsker jeg mig inderligt, at enten ørnen eller kragen Harald vil dukke op og skænke mig en forklaring, men ingen af dem er at se. Mest af alt hæfter jeg mig ved stilheden og min egen træthed, der ligesom følger med disen og det snedækkede landskab. Jeg sov fint nok i nat, men vågnede tidligt. Kun for at falde i søvn igen kort tid inden vækkeuret satte i gang. Nu sov jeg dybt og det var svært at vågne og komme til hægterne. Søvnen hænger ligesom stadig i og det dæmpede vinterlys gør det ikke lettere at komme i omdrejninger.

Udfordringen synes at være et dybere lag af januar. Et sted, hvor man ikke flygter eller finder på undskyldninger for ikke at blive. Der er altid mange flugtmuligheder, den ydre verden byder på adspredelse og ting at tage sig af. Og januar er en udsat måned, hvad den slags angår, nytårsforsætter og ønsket om at gøre dette år til et bedre år, hvad end det vil sige, gør os sårbare og lette at manipulere. Jeg tænker igen på, hvorfor det er så let at bilde os ind, at vi kan blive bedre udgaver af os selv. Det får Januar til at fnise igen, jeg kan høre hende derude i sneen. Lette skridt, hun er som en fjer af fin energi og uden at gøre særlig stads af sig, er hendes nærvær og tilstedeværelse markant. Spørgsmålet er blot, om jeg tør gøre hende selskab og slappe af i visheden om, at alting er som det skal være.

Bilen er dækket af sne. Hvor skal jeg dog også køre hen? Jeg bilder mig selv ind, at det er nødvendigt at køre ind til byen for at handle ind til aftensmad, men det passer ikke. Jeg har grøntsager i køleskabet og kan lave en udmærket grøntsagssuppe. Og i går bagte jeg jo brød, det kan vi spise til. Brød uden gluten bagt med kærlighed. Der er ikke noget at køre efter, ikke noget at nå. På vej ned fra første sal tog jeg nogle bøger med, som jeg gerne vil læse i løbet af vinteren. Faglitteratur, bøger om at skrive. Jeg er ved at flygte igen. Udenfor snurrer bilen, snart går jeg ud og fejret sneen væk og gør den ren. Bare for en sikkerheds skyld.

Sneengle i egen sjæl

Det er let at gå glip af den fine energi i januar. Den er sprød som sneen, isen der knirker under støvlerne, den er let som fjer og så uendelig dyb, at man kan synke helt ned og blive væk. Lave sneengle i egen sjæl.

Så jeg møder op og skriver. Først morgensider, de er for længst blevet en fast del af mit dagsprogram. Det er her, jeg checker ind og forbinder mig i tillid.  Tillid skaber forbindelse, hver eneste morgen skriver jeg ordet for at huske det. Tillid. Men det er ikke længere bare et ord, en mental beslutning om at være mere åben og tillidsfuld i forhold til livet og det, der er. Lige nu. Tillid til at jeg ikke behøver at gøre noget særligt for at få tingene til at ske. Og det synes da også nærmest komisk, at jeg skulle forcere noget på en januardag som denne. Lydløst ligger sneen som en dyne over landskabet, åen er frossen og byder på isblå krystaller, når solen for en kort bemærkning kigger frem bag skyerne og bader os i lys.

Iskrystallernes sang

Jeg blev fascineret af den frosne å, da jeg gik tur i går. Standsede op og betragtede synet, som om selveste livet var frosset fast midt i vinteren. Jeg kunne se min egen ånde som små skyer, mærke kulden i næseborene og da jeg gik videre, knitrede mine skridt i sneen under mig. Nogle har standset tiden, sagde en stemme dybt i mig og alligevel går du videre. Prøv at blive her lidt. I dette nu. I stilheden og det tomrum, som januar har skabt, så du kan være og hvile. Lyt til stilhedens sang og tonerne i de blå iskrystaller.

Det er ikke meningen at du skal fylde tomrummet ud.
Det er ikke meningen, at du skal overdøve stilheden.
Hvad flygter du fra, hvor skal du dog hen?
Bliv lidt her og lyt til tonerne af tavshed.
Bliv lidt her og syng med.
Syng din vinter, syng din sjæl.
Syng med på iskrystallernes sang.

En bog er undervejs

Jeg tog den frosne å med hjem. Den blev en del af min bevidsthed, et billede på den tilstand, som januar inviterer til. Senere skrev jeg lidt videre på bogen, for jeg er skam ved at skrive en bog. Endelig er jeg klar til at gøre det, der egentlig var min hensigt, da jeg for snart en del år siden standsede op, trak vejret dybt og spurgte mig selv, om jeg egentlig var glad for det liv, jeg levede. Det var jeg ikke, for jeg havde nemlig glemt min drøm. Jeg havde glemt at skrive. Men der kom så meget i vejen, så mange forhindringer og jeg lærte min indre censor at kende på godt og ondt. Alle mine overspringshandlinger og undskyldninger for ikke at skrive er det, der har skabt den virksomhed, jeg har i dag. Krydret med to uddannelser voksede der pludselig en kvinde ud af noget, jeg ikke havde drømt om. Jeg ville jo bare skrive. Og det gør jeg så nu, for har jeg lært mig selv at gøre det på en måde, som hylder processen og alt det, der står i vejen.

Hver eneste dag skriver jeg lidt på bogen. Lidt, ikke for meget, man skal nemlig ikke skrive sig hverken ked eller træt. Når jeg forlader fortælling og tastatur er det altid med en følelse af, at der er mere at skrive og det er fristende at blive ved. I stedet går jeg ud. Som jeg gjorde det i går, hvor jeg mødte den frosne å og lyttede til iskrystallernes sang.

Du må gerne gå lidt i stå

Det er trygt at bilde sig selv ind, at der mangler noget. Det gør der hele tiden. Således må vi hænge på og blive ved med at stræbe, søge fremad og hele tiden bevæge os mod et mål, vi ikke helt kender. Vi ved bare, at det bliver bedre et sted derude i tågen. Det har vi jo lært. Endvidere fortæller man os, at vi kan blive bedre udgaver af os selv. Men vi må for alt i verden ikke gå i stå.

Det er frygtindgydende, at det netop er det, januar opfordrer os til. ”Du må gerne gå lidt i stå, siger hun og smiler underfundigt. Der er ikke noget at stræbe efter eller at nå. Du er ankommet.”

I frygter jeres eget lys, siger Januar

”Det er måske i virkeligheden det, I mennesker frygter. Det tidspunkt, hvor I ankommer til en station i jer selv og opdager, at der ikke længere er nogle steder at flygte hen. Alting er i skønneste orden. Det nu, I er ankommet til, har ingen bekymringer, mangler eller formaninger om, at I skal være noget andet, end I er. Det er et frygtindgydende sted, fordi det indbyder jer til at tage et kærligt blik på jer selv. Perfekte i al jeres uperfekthed. I frygter jeres eget lys og derfor flygter I fra det. Er det ikke sådan, det er?

Jeg tøver lidt med at svare, ryster på hovedet og mærker, hvordan håret danser om ansigtet. En svag duft af sæbe breder sig i rummet. Her sidder en kvinde og er i færd med at finde fem fejl. Men der er ingen. Hun kan heller ikke engang slå sig selv i hovedet, fordi hun ikke skriver, for det gør hun jo. Hun skriver. Hun er mødt op, flere gange i dag, og hun oplever, hvordan hun fuldt ud i er i stand til at gå til og fra.

Der må vel være noget galt?

Men der må vel være noget galt? Hele tiden har hun den følelse, den tanke, at intet kan være så perfekt her først i det nye år. Der er ting at gøre, forberedelser, en evig søgen efter mere mening og hele tiden udskyde det øjeblik, hvor hun ankommer og ikke længere skal nogen steder hen.

Jeg tror så sandelig, at januar og ørnen har givet mig en kærlig udfordring, skriver hun og smiler lidt. Jeg er blevet inviteret til at lære sandheden at kende og med den mig selv. Her står jeg ansigt til ansigt med mig selv i årets første lys. Der er ikke længere nogen steder at flygte hen.

Bliv og syng med på iskrystallernes sang.

Kærlig hilsen
Lene


Skrivehuset – program for 2016

Åh ja, det er sandt. 2016 programmet for aktiviteterne i Skrivehuset? Det er skam på tegnebrættet og undervejs, jeg forventer at det lander engang i næste uge. Så snart det gør, deler jeg det med dig.

Forårscirklen

Jeg byder på endnu en skrivecirkel inden sommer, Forårscirklen, og selvom invitationen endnu ikke er sendt ud, er der allerede et par kvinder, som har sluttet sig til kredsen. Du kan gøre det samme ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com. Invitationen finder du i linket ovenfor. Læs også mere om skrivecirklerne her.

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

De intuitive skriveworkshops for kvinder med skrivelængsel består, dog med et nyt program og nye afsæt og øvelser, så du kan sagtens være med, selvom du har været her før. Jeg gør spisestuen klar, skaber rummet og inviterer Kilden med til bords. Følg linket og se datoerne for 2016. Der er plads til 6 kvinder pr. workshop, så tilmeld dig gerne så hurtigt som muligt og få plads omkring bordet.

Skriv Din Sjæl – skrivegruppeforløb for kvinder

Skriv Din Sjæl er et skrivegruppeforløb for dedikeret kreds af kvinder, der ikke længere vil nøjes med at drømme om skrive. Det er for dig, som længe har haft skrivelængsel, som måske allerede skriver lidt eller meget og som har lyst til at blive udfordret, klædt på og inspireret til at gå hele vejen. En kærkommen lejlighed til at blive en del af en skrivegruppe og kickstarte din skriveproces fra et helt nyt sted.

Vi lærer at skrive fra sjæl og hjerte og gør det i et tempo, så alle kan være med. I forløbet vil du endvidere blive mere klar på dit egentlige livsformål og selvfølgelig dit ”hvorfor”, når det handler om at skrive.

På skriveworkshops og i cirklen vil vi bl.a. arbejde med fortællingens kraft, årstidernes betydning og indvirkning på vores energi, den indre censor, den kreative proces og selvfølgelig krydrer jeg med mindfulnessøvelser, meditationer og mantras. Der er plads til 6 kvinder i denne skrivegruppe, som også vil mødes omkring skrivebordet her i Skrivehuset til 2 skriveworkshops i løbet af kurset.

Din indre censor workshop

Kom og vær med, når jeg i forsommeren inviterer til skriveworkshop, der som arbejdstitel lige nu hedder ”Skriv din indre censor”. På skriveworkshoppen skriver vi ud fra afsæt og opgaver, der handler om alt det, der står i vejen. Frygt, modstand, overspring og så videre. Vi påkalder os de hjælpere, vi ellers har brugt hele vores liv på at flygte fra og så byder vi op til skrivende dans. Men Kilden vil selvfølgelig også være inviteret. Bag det hele er Kilden og kreativiteten til vores rådighed, hjælp og støtte. Det bliver sjovt, lærerigt og befriende. Der er plads til 6 kvinder på skriveworkshoppen.

Følg med

Og resten følger, når tid er. Jeg forventer at det bliver i næste uge. Følg med, du skal være så hjertelig velkommen. Tilmeld dig gerne min blog her på http://www.skrivehuset.com. Jeg udsender ikke nyhedsbreve, dem får du sikkert rigeligt af i forvejen, men du kan tilmelde dig og blive adviseret på e-mail, når jeg har nyt til dig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s