Vinden og havet

GulstavKlint_Langeland

Årets sidste dag startede på sydspidsen af Langeland og en tur langs vandet ved Gulstav Klint. Det var vildt, blæsende og ruskende, havet skummede og vinden gik igennem marv og ben. Det ville være en overdrivelse at kalde det en nydelse, men alligevel gjorde gåturen godt på en helt særlig måde. For lige dér forstod jeg at det var en kærlig invitation og den ultimative lejlighed til at lade gå og give slip. Give det til vinden og havet, det år, der nu var gået og alt det, der havde hobet sig op af følelsesladede oplevelser og udfordringer. Give det til vinden og havet, tage afsked og sige farvel. Jeg mumlede en bøn af tak, mens vi gik. Det blev et helligt ritual og noget, jeg gerne vil gøre igen, når årets sidste dag igen oprinder.

Jeg gav det til vinden og havet.

Vinden var ubarmhjertig og alligevel kærlig og favnende på sin helt egen måde. Jeg gav slip. Og landskabet var smukt og storslået, havet, himlen, skumsprøjt og magisk lys som forseglede det gamle i en slags pakke, en flaskepost, der nu sejlede til havs og forsvandt. Farvel. Og tak.

Jeg gav det til vinden og havet.

Det var ikke planlagt på forhånd, men ganske impulsivt fandt vi på at drage over broen til Fyn og videre til Langeland for at tilbringe nytåret dér. Tæt ved vandet og i et ganske bedårende og idyllisk, bakkerigt landskab med bløde sving og kærlige kurver. Mørket sænkede sig over øen og jeg sad tæt ved ilden, mens året lakkede mod enden. Her skrev mig til klarhed og tog også gennem ordene afsked med det, der havde været. Det er en kraftfuld måde at skabe forbindelse på. Fremmødet, åbenheden og ordene, der opstod i varmen og skæret fra flammerne.

Jeg gav det til vinden, havet og ilden.

Endnu engang oplevede jeg, at et hus på en ø blev min base i et vigtigt farvel. Det var ikke alene det gamle år, jeg tog afsked med på Gulstav Klint, det var en masse tung bagage, som ikke længere tjente mig. Mågerne sejlede forbi og hilste mig med deres skrig. Båret af vinden lod de sig fragte ud fra kysten og blev til svævende silhuetter mod solopgangen. Et gammelt træ, der var mærket af vind og vejr, lod mig vide, at jeg ikke var alene om at komme her for at tage afsked. Det er en tradition, smilede træet. Mennesker kommer her, når de vil være alene eller når de ønsker at tage afsked med noget svært. For afsked er ikke så let, vel? Men når man først har givet slip, forstår man nødvendigheden af farvel. Så kommer letheden til syne og noget nyt kan lande og fæstne rod.

“Lad vinden og havet hjælpe dig i din proces”, sagde træet, “og kom gerne tilbage en anden gang. Herfra er mange historier sejlet ud for at møde nye sjæle på fjerne kyster. Lad det gå, du ikke længere skal bruge, giv slip på det, som ikke tjener dig.” Jeg nikkede taknemmeligt, mens vinden hev og sled i mit tøj. Tårerne trillede og rensede udsynet på årets sidste dag.

Jeg gav den til vinden og havet.

Nu er vi nået et godt stykke i januar. Vinden hyler i træerne, kragerne letter og lander fra marken, hvor de pirker i jorden under sneen. Det er vinter. Jeg smager på ordet, tænker på tidligere vintre og mærker, hvordan noget er anderledes i år. Nu flygter jeg ikke længere fra vinteren og det frosne landskab. Jeg kaster et blik over skulderen og ser mig selv tilbage ved Vintersolhverv, hvor jeg fejrede med venner på årets mørkeste aften. Vi sprang over bålet, sprang ind i det nye, mens vi formulerede vores hjertelige intentioner. Så sprang vi. I tillid.

Tillid

Tillid er årets overskrift. Hver eneste dag møder jeg ordet og folder det ud, træder ind i det univers, der rummer så meget hengivelse. “Tør du tro på, at livet vil dig godt, spørger ørnen uden at vente på svar. Det er et valg. Et bevidst valg.” Og hver eneste gang jeg tvivler, trækker jeg ordet op af min varme hue og kysser det forsigtigt. Jeg vælger det. Igen og igen.

Tilbage på Gulstav Klint ved årsskiftet ser jeg en kvinde vandre langs kysten og tæt på skrænten. Bag hende står solen op og kaster sine stråler ud over havet som tryllestøv af lys. Hun vandrer og for hvert skridt, hun tager, mumler hun en bøn. Fortæller havet og vinden, hvad det er, hun giver slip på og lader dem tage det. Hun hilser på det gamle træ og siger tak. For tilliden. For hjælpen.

Årshjulet

Hun vælger bevidst at blive en del af årets naturlige cyklus og hengive sig til de gamle traditioner, der skaber så meget mening i hendes liv. Der er ingen fast vej eller ritualer, hun skal følge, naturen lader det være helt op til hende. Det er et tillidsforhold, som hun på ingen måde ønsker at udfordre. Velvidende, at hun er skabt til følge sin egen vej og undervejs at give slip på de udtrådte holdninger, tanker og følelser, åbner hun sig for naturlig vejledning og inspiration. Den indre stemme er blevet tydelige, det har hun lagt mærke til. Den vokser ved tillid.

Tilbage ved bilen opdagede hun en smuk sten, der nærmest er placeret ved pælen foran hende. Hendes blik faldt på den og i samme sekund vidste hun, at stenen var til hende. En lilla sten med smukke ringe og et næsten sølvagtigt skær. Hun samlede stenen op og lagde den i håndfladen. Betragtede den nærmere, mens et vindholdigt kuldegys gled igennem hendes krop. Jeg er din tillidssten, sagde den i sit ordløse sprog og hun nikkede taknemmeligt. Fra nu af er der ingen tvivl i hendes hjerte. Kun tillid.

Resten gav hun til vinden og havet.

Brug vinden, vejret og årstiden

Du kan vælge at gøre det samme, når det er tid at give slip. Brug vinden, vejret og årstiden, gå ud i naturen og find et sted, der taler til dig. Lad regnen skylle det væk, som har smertet dig længe og som spærrer for din videre vej. Lad vinden tage alt det, du ikke længere kan bruge til noget og lad ilden brænde det gamle gods, der tynger og gør dig ked. Og skriv gerne om din proces i en helt særlig bog, du dedikerer til formålet. For ord er ganske magiske.

Kærlig hilsen
Lene


Skrivehuset 2016 – en bid af programmet

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel
Jeg har nu offentliggjort datoerne for de intuitive skriveworkshops for kvinder med skrivelængsel. Hvis du følger linket her, kan du se datoer og lidt mere om indholdet på de sjælelige skrivedage. Programmet er nyt, jeg skaber nye opgaver og afsæt, så du kan sagtens være med, selvom du også var her sidste år. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. Der er kun plads til 6 kvinder på hver workshop, så tøv ikke med at tilmelde dig, hvis du kan mærke at det skal være sådan. Skriv til mig på skrivehuset@gmail.com

Forårscirklen – det sidste skrivegruppeforløb inden sommer
Forårscirklen, det næste skrivegruppeforløb er også en realitet. Vi starter i marts og rejser sammen ind i foråret gennem ord og stemninger. Læs mere om Forårscirklen ved at følge linket her. Du skal være hjertelig velkommen.

Indtil videre er alle skriveworkshops og skrivecirkler for kvinder med skrivelængsel.

GulstavKlint_Langeland

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s