En hjertelig intention

snartsommer

Kære ven, jeg ønsker at skrive noget fint til dig. Sende ord og toner i din retning, så du gennem det univers, der skabes i dit indre, når du læser mine ord, opdager de steder, hvor du berøres og hvor det, der formidles gennem mig, vækker dyb indre genklang. For lige dér er en åbning. Et lys, der trænger igennem. Måske et særligt sårbart sted, som umiddelbart vækker en følelse af sorg? Eller dyb glæde? En subtil smerte, der som en sommerfugl med blafrende vinger sender vibrationer gennem tid og rum og skaber en ny slags åbning. Et ord. Tre sætninger. Hvordan kan hun dog vide? Det er jo mig, min følelse, netop det ord, de toner, den stemning.

Lyden af bølger mod stranden og store sten i mørkningens lys. Fortiden. Fremtiden. Nu. Du vandrer lige dér, hvor jeg også har vandret, og opdager, at det, du troede var slutningen, en solnedgang og så farvel, i virkeligheden er kimen til en ny dag. Et lys. En stjerne. En følelse af noget andet. Subtilt fornemmende, sansende og dansende gennem de ord, du nu læser og som nu ikke længere bare er ord.

Jeg ville ønske, at jeg havde skrevet de ord. Eller noget lignende. Men det kan jeg ikke, jeg er ikke … Jo du kan! Og jo, du er!

Du får lyst til at skrive selv. Din længsel glider langsomt op på nattehimlen og ligner til forveksling fuldmånen. Rund og fyldig forvandles hun til sølv på nattens blide bølger af indsigt. Hvor smerte ikke længere er noget, vi flygter fra, men som vi skriver os gennem. Formulerer. Giver tid, kærlighed og healing. Og selv det vi ikke helt forstår, lærer vi efterhånden at give slip på. Vi behøver ikke altid at forstå. Det er godt nok blot at gå igennem via ordene og tilgive det, der tilgives skal. Det er som om ordene kender vejen og som månen lyser havet op og kaster sølvstjerner på det, der før blot var … frygt?

Fortællinger opstår og på magisk vis hjælper de os …

For alting er tilsyneladende. På skriverejsen opdager vi på et tidspunkt, at vi kan lade os fragte gennem ord og stemninger. Det er som om noget i os ved besked om, nøjagtigt hvor vi skal hen for at heale. Siden hen kan vi rejse os og drage videre med nye indsigter og erkendelser i hjertet. Som om noget i os kender det perfekte sted, hvor vi endelig kan stille den tunge rygsæk fra os, vi har båret på så længe og drage videre med lethed i krop og sjæl. Et ord, et skridt af gangen. For uden at vide det skiller vi os langsomt – gennem ordene, gennem skriverierne – af med det, der ikke længere tjener os. Vi lærer det at kende, for hvad det er, og i den skrivende accept som ofte opstår, er alting med ét forandret. Nyt. Så hviler vi lidt i tomrummet, mærker den indre stilhed, den søde smag af ingenting og rejser videre.

Havde det ikke været for ordene, sætninger og alle de historier og fortællinger, der som månen gled op på min indre nattehimmel og lyste for mig på min vej, var jeg aldrig kommet så tæt på hjem, som jeg er nu. Så havde jeg vist aldrig helt fattet, hvad min sjæl egentlig sang om, andet end i de velkendte øjeblikke af dyb genklang, når andre spildte sjælekrummer på egne livsrejser. Musik. Fortællinger. Alt det, jeg blev inspireret af og var taknemmelig for, at andre kreative sjæle delte. Men jeg var nødt til at skrive og skabe det selv, det, der for mig gjorde forskellen.

Og hvad jeg ikke vidste dengang, var, at jeg faktisk satte mit indre kompas på sjælekurs, da jeg i begyndelsen af min egen skriverejse formulerede intentionen, min helt egen hensigtserklæring: Jeg ønsker at følge mit hjerte.

Og jeg fulgte mit hjerte. Gennem tykt og tyndt. Jeg skrev det, jeg formulerede det og jeg opdagede efterhånden, at jeg ofte var nødt til at forlade tankernes land og give slip på mine forestillinger om hvordan. Her har min meditationspraksis været en uundværlig hjælper. Jeg lærte stilheden at kende og opdagede, at den var en ven. Et hav af kærlighed. Og først da jeg vovede at slække på kontrollen, en lille bid af gangen, fik jeg for alvor hul igennem. Det hul, hvor der nu strømmede sjælemusik, indsigter og erkendelser, der var som skabt til mig. Og glæden kom tilbage, den nærmest barnlige, eventyrlystne glæde ved at skrive og fortælle historier. Blandt andet. Pludselig turde noget i mig give pokker, nu dansede jeg jo med daggryet og opdagede, hvordan jeg virkelig er min egen vejs skaber.

Selvom vejen skabte mig. Et skridt af gangen, et ord, en tone.

Og du, min ven, kan vælge at gøre det samme. Formulere en hjertelig intention og lade den fragte dig. Gennem ord, stemninger, måske på skriverejsen, eller også på din helt egen måde. For der findes en måde, som er perfekt for dig. En vej. Din vej. Lad den vej vælge dig, som min vej valgte mig. Lad det komme.

Kærlig hilsen
Lene

snartsommer

 

 

4 thoughts on “En hjertelig intention

  1. Pingback: Intuitionen, din gave | Lene Frandsen

  2. Pingback: At skabe et rum | Lene Frandsen

  3. Pingback: Elsk det kreative kaos og nyd rejsen | Lene Frandsen

  4. Pingback: Når vi skriver fra sjælen | Lene Frandsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s