Jeg tænder skrivelysene og sætter mig i mit magiske rum. Gør det, jeg altid gør, trækker mine kort, mærker budskabet og modtager 3 nøgleord. Indre skatte. Forbindelse. Gnist. Men i dag er jeg for urolig til at kunne modtage en fortælling. Jeg skriver i livet, jeg sætter ord på den frygt, jeg mærker. For uroen... Continue Reading →
I nat sover ingen
Jeg har savnet hende, men denne morgen mærker jeg igen hendes kald. En stille sang breder sig i mit bryst, hun nynner og lader mig vide, at jeg er på rette vej. En kæmpe omvej af mørke og frygt, der som en kødædende plante blev min rute gennem december. Et dybt sted af sorg og... Continue Reading →
Men lyset kommer
En fortælling byder sig til hver eneste morgen, når jeg sidder i skrivelysets skær med mine magiske morgensider. Den er en mulighed og en invitation. Som en sæbeboble bristes den i usynlige glasatomer og forsvinder igen, hvis jeg ikke lytter og tager imod. Men den er hverken fornærmet eller sur, den pønser ikke på hævn... Continue Reading →
Din sårbarhed, din styrke
Har du skrivelængsel og lyst til at skrive fra sjæl og hjerte. Længes du efter at sætte ord på uden helt at vide hvorfor? Og frygter du det, der bobler i din sjæl og dit hjerte, selvom du samtidig er nysgerrig efter at vide "hvad"? Så er du ikke alene. De fleste kvinder, som dukker... Continue Reading →
Mirakelbogen
Brevet og ordene om Mirakelbogen sendte jeg i går til modtagerne af mit Inspirationsbrev til Livet og Skriverejsen. Men jeg har lyst til at dele det her med dig også, så du med egne øjne kan se og med eget hjerte kan mærke, om det var noget for dig i fremtiden at modtage disse breve... Continue Reading →
Øvelse gør menneske
Kære ven, i efteråret 2015 skrev jeg denne tekst efter en sommer, der krævede sin kvinde. Jeg fik lyst til at dele den med dig, igen, for hvem har ikke brug for at lære at blive bedre til at fejle og til at huske, at øvelse faktisk gør menneske? Jeg har i hvert fald! 😉 Øvelse... Continue Reading →
Kærlighedsbreve fra sjælen
Hvad nu hvis vi alle har en glødende indre bejler, der skriver kærlighedsbreve til os hver eneste dag, som vi ofte ikke åbner? spørger Tosha Silver. De ord får mig til at smile og giver mig kuldegysning, for det var netop sådan, det var for mig. Først da jeg mødte op og tog min skrivelængsel... Continue Reading →
I tillid
"Jeg har en fortælling til dig på denne mørke morgen", siger han til mig og træder ind i det lys, jeg har tændt over spisebordet. En snert af irritation baner sig vej gennem mørket og prikker utålmodigt til mig. Fortælling? Nu? Jeg var ærlig talt på vej ud i dagen, jeg har planer, det er... Continue Reading →
Din sårbarhed er nøglen
Der findes ikke andet udgangspunkt end det tomme papir. En skræmmende følelse af ingenting møder dig, når du træder ind og ser, at der ingenting er. Endnu. Et tomt lærred, et nyt liv der starter med det første bogstav. Det første ord. Men det er op til dig at skrive det, det første ord og... Continue Reading →
Kom, lad os danse
Kære ven, der er gået et stykke tid, siden jeg vendte hjem fra min efterårsferie i Småland og skrev indlægget "Når vinden danser". Sommeren og efteråret 2015 var alt andet end en dans på roser, selvom roserne skam blomstrede smukt i min have langt ind i oktober måned. Det var en sommer, hvor jeg på mange... Continue Reading →