Men lyset kommer

En fortælling byder sig til hver eneste morgen, når jeg sidder i skrivelysets skær med mine magiske morgensider. Den er en mulighed og en invitation. Som en sæbeboble bristes den i usynlige glasatomer og forsvinder igen, hvis jeg ikke lytter og tager imod. Men den er hverken fornærmet eller sur, den pønser ikke på hævn eller vender mig ryggen. Den er min bedste ven, frænde og fortrolige og den danser altid nær. Parat til at lande, berige og berøre, når jeg er åben og klar.

Klar har intet med kontrol at gøre. Holder jeg for hårdt, svinger jeg pisken eller kommanderer, bliver den til hårdhed og ingenting. Som frygten med sine skarpe kanter. Skinger og krævende som en kødædende plante.

Næh, bedre er det at lade den flyve igen, når jeg befinder mig et sted, hvor jeg har brug for at stampe i jorden og hyle til himlen om livets sværhedsgrad. Det gør jeg så, det skriver jeg og det er den slags ord, jeg har skrevet og arbejdet med den seneste uge. Ord, der som frygten ligeså stille har forvandlet sig og blødt mig op. Drømme om natten, der i stærke symbolske billeder og med mytologi har vist mig noget, som det endnu er for tidligt at sætte ord på.

Måske senere i dag? For jeg har et billede og en overskrift. En levende drøm med kimen til en fortælling, der handler om det sted, hvor vi alle befinder os lige nu.

To dage før Vintersolhverv lægger jeg hånden på hjertet og tager hende i ed. Igen. Hun som er skabt til at danse til den musik ikke alle kan høre. Siden hun var en ganske lille pige, så længe hun selv kan huske, har hun hørt den musik.

Nu står hun dybt i decembers mørke og mærker sin sjæls bløde vinger. Som en sommerfugl af natteguld danser hun stille. Endnu er det mørkt. Endnu er det nat. Men lyset kommer.

Magiske morgensider, 20. december 2019

For 4 dage siden

Woman walking alone on path in mystic dark forest. Lonely adult

Hvorfor?

I nat var der stjerner på himmelsk hav
og månen den lyste, den gule.
Jeg lå i min seng og var vågen og træt
i uvishedens hule.

Tusind tanker kørte i ring
som karrusellen på Bakken.
Jeg var øm og forkommen og lå ikke godt,
det værkede i krop og i nakken.

Hvorfor, skreg jeg til himlen med stjerner og måne
kan jeg da slet ikke sove?
Prinsessen på ærten er øm og så trist
på madrasser af frygt i alkoven.

Lene Frandsen (c)
fra mit eget liv og skriverejse
16. december 2019


Hun er dér mellem linjerne og dybt i dig selv

Væk din indre fortællerske og sæt ord på
Det er en magisk forvandling udi ord og fortællinger

Kom, lad os skrive sammen –
tag med mig på online skriverejse i 2020,
jeg har holdopstart i januar og februar, se mere herunder.

Fortællersken

Fortællersken I 

Online skrivecirkelforløb for kvinder
Holdstart 1. februar 2010

Et solidt skrivefundament

Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.

Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.

Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.

Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.

Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.

Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.

Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive❤️✍️
– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –

FORTÆLLERSKEN I – Klik for invitation og detaljer

Husk at du får ravnerabat ved tilmelding senest den 3. januar

Fortællersken II - Eventyret

Fortællersken II – Eventyret

Online skrivecirkelforløb for kvinder
Holdstart 15. januar 2020

Fortællersken II er en selvstændig fortsættelse af Fortællersken. Her inviterer vi eventyrets kraft ind i skriveprocessen.

I Fortællersken II skal vi boltre os som fortællersker og nøgleordet er eventyr.

En eventyrrejse i 4. dele

  1. Heltindens Rejse
  2. Heksens Univers
  3. Eventyrets arketyper
  4. Hverdagsmagi

FORTÆLLERSKEN II – Eventyret – klik for invitation og detaljer

Og husk at du får ravnerabat og sparer 350 kr. på deltagergebyret ved tilmelding senest den 15. december.   Jeg forlænger hermed ravnerabatten til og med 31. december, hvis blot du skriver koden VINTERSOLHVERV i kommentarfeltet ved tilmelding.

I skrivende stund er der 4 pladser tilbage på holdet, som stævner ud på eventyrrejsen den 15. januar 2020.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: