Følg dit hjerte og skriv det

 

 

hjerteskov

Ofte handler det at skrive om meget andet end at skrive. Paradoksalt nok.

Det er noget af det, jeg adresserer i min skrivecoaching. Hvis du har besluttet for at indgå et partnerskab med mig som skrivecoach i en del af din skriveproces, så vil jeg typisk bruge lidt del tid på at finde ud af, hvor skoen egentlig trykker. Hvis skoen altså trykker. For det er ikke altid, som det måske umiddelbart synes. Det ved jeg selv alt om. På trods af at jeg er nærmest er født med pen og papir i hånden og altid har skrevet og fortalt historier, på trods af at det altid har faldet mig let og naturligt og givet mig den dybeste, dejligste glæde, så skulle de tage mange år, før jeg virkelig genfandt min drøm om at skrive, inspirere og udgive bøger og gjorde noget ved det.

Min historie

Og hvad gjorde jeg så? Jeg startede med at skrive. På min blog Poetiske Paradokser startede jeg i efteråret 2009 på en rejse i ord og stemninger, der skulle få afgørende betydning for de valg, jeg senere traf og til stadighed træffer.

Jeg besluttede mig nemlig for at følge mit hjerte.

Hver eneste morgen, inden jeg tog på arbejde, satte jeg mig ned med kaffe og PC og udgav et indlæg på Poetiske Paradokser. Og fordi jeg naturligvis havde begrænset tid til rådighed, blev det skrevet nærmest intuitivt og på tid. Det var grænseoverskridende for mig i starten, jeg er jo gammel korrekturmoster og havde i hele mit professionelle liv arbejdet med korrektur og korrekt skrivning til forskellige målgrupper og nu var jeg helt sat fri fra det. Jeg stod på egne ben. Og jeg havde simpelthen ikke tid til at rette og redigere særligt meget. Og ved du hvad? Den slags elsker kreativiteten.

Og jeg kom også til at elske det. Jeg blev simpelthen smaskforelsket i min gamle kæreste, historiefortællingen, igen. Jeg var ved at komme hjem. Igen. Jeg skrev fra hjertet og jeg elskede det.

Et alter ego fra sjælen

Jeg mødte op og skrev hver eneste morgen og det blev mine morgensider. Blogindlæggene. Historierne. Ja, for efterhånden dukkede der små historier op, nogle blev til føljetoner og fælles for de fleste var, at de handlede om at gå sin egen vej og følge sit hjerte. På Poetiske Paradokser var jeg i øvrigt Megan. Ja, for Megan dukkede op og præsenterede sig ved navn, da jeg overvejede hvad bloggen skulle hedde og om jeg turde være mig selv eller jeg skulle skrive under et slags synonym. Megan blev min muse. Mit alter ego. Først senere opdagede jeg at hun var min sjæls stemme og i dag er jeg evig taknemmelig for, at jeg valgte at turde. Med Megan ved pennen i første omgang, naturligvis.

Historierne havde ikke glemt mig

Efter et års kontinuerlig blogging gik det op for mig. Det stod jo der, sort på hvidt. Jeg havde en helt anden drøm med mit liv end det, jeg lavede til daglig. Og jeg havde jo næsten helt glemt, at lige siden jeg var en lille pige havde elsket at skrive og fortælle historier. Jeg ville være forfatter. Skrive. Det var jo min store passion. Heldigvis havde historierne ikke glemt mig. Så snart jeg mødte op og begyndte at skrive, kom de rullende. En efter en. Og jo mere jeg åbnede mig, jo mere dristige blev de. Sproget udviklede sig, poesien kom til og det gjorde læsere og følgere i øvrigt også. Nu sendte jeg ikke alene mig selv af sted på arbejde med en god historie skrevet fra hjertet. Hver morgen. Jeg sendte også andre mennesker af sted. Jeg opdagede, at jeg havde talent for at fortælle og inspirere og jeg indså, at jeg slet ikke skulle anstrenge mig særligt meget. Tværtimod.

Mød op, lyt og tag imod

Jeg skulle bare møde op, lytte og tage imod.

Resten er historie. I dag er jeg lige dér, hvor jeg ønsker at være. Omgivet af skrivende sjæle og følgere i Skrivehuset, læsere, der lader sig inspirere til egne skriverier og til at tage sig selv og sine dybeste drømme alvorligt, skribenter og forfattere, nogle in spe, der hyrer mig som skrivecoach, fordi de har et dybtfølt ønske om at tage deres skrivedrøm alvorligt og begive sig ud på en skriverejse, der ligner den, jeg selv har været på. Eller fordi de har fået skriveblokering. Det kan hænde for selv den bedste.

Selv skriver jeg på livet løs og jeg har gang i både en roman og en bog, som handler om livet og skriverejsen.

Det er aldrig for sent

Jeg har i øvrigt siden hen taget mere uddannelse – jeg har et coaching certifikat og jeg er uddannet mindfulness practitioner og instruktør hos Mindfulness Akademiet. Tro mig, kære venner, det er aldrig for sent at tage nye uddannelser eller tilegne sig ny læring og inspiration. Ligegyldigt hvem du er, hvor du kommer fra eller hvor gammel du er.

Og min egen skriverejse? Den er kun lige begyndt. For nu har jeg endelig lært at turde skrive fra sjæl og hjerte og stole på, at historierne bare venter på at jeg skal møde op og tage imod dem. Og det kan virkelig kun gøres på én måde. Ved at møde op og skrive.

Hvad er skrivecoaching hos Lene i Skrivehuset?

Hvis du spørger mig over hvad skrivecoaching egentlig er, vil jeg forklare det som følger:

Det er at indgå et helligt partnerskab med en anden skrivende sjæl, mig, som ved hvad det vil sige at have en dyb og inderlig skrivelængsel, men som også ved, hvor let det er at komme på afveje. En medrejsende, som kender alt til, hvordan uudtrykt kreativitet og historier, der ikke fortælles, kan sætte sig i krop og sind som tunghed og sågar depression. Et menneske, som lytter til dig og din historie og har fokus på dit mål, din proces og din skriveglæde.

Jeg har værktøjer, øvelser og meditationer, som kan hjælpe dig på din skriverejse. Men mest af alt har jeg mig selv og min årelange erfaring med at skrive. Og med ikke at gøre det.

Som skrivecoach er jeg …

  • Nysgerrig
  • Lyttende
  • Inspirerende
  • Engageret
  • En sjæl med sjette sans
  • Poetisk
  • Empatisk
  • Medfølende
  • Dedikeret til dig og din skriverejse
  • Fuld af værktøjer, metoder og meditationer, der kan anvendes på skriverejsen. Og jeg finder gerne på nye undervejs. For jeg er naturligvis også
  • Kreativ
  • Med dig, for dig og hos dig. Når du har brug for det.

Tag din skrivelængsel alvorligt

Men ligegyldigt hvad, hvis du mærker en tilbagevendende skrivelængsel, så tag den alvorligt. Noget vil skrives gennem dig. Om du vælger at hyre mig som skrivecoach og medrejsende, så du endelig får fokus på din skrivedrøm og kommer i gang med rejsen eller du vælger at gøre det selv, så lov mig én ting. Skriv

Gør det. Mød op og skriv. Bare kast dig ud i det – skriv morgensider, dagbog, breve, blog eller begynd at skrive på den bog, du altid har drømt om. Du kan ikke på forhånd vide, hvad der vil ske. Men jeg kan love dig, at noget vil ske og at du vil udvikle dig.

Følg dit hjerte og skriv det.

Kærlig hilsen
Lene


Poetiske Paradokser – stedet, hvor min skriverejse og “mit nye liv” begyndte
Skrivehusets blog

cropped-2011-november-003_b.jpg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s