Disciplin skaber magi

“Skriv dig ind i det”, siger hun og skubber blidt til mig. “Du står stadig udenfor cirklen og farer vild i tankerne.” Det er sandt, jeg kan godt mærke det og ved det af erfaring. Alligevel falder jeg i den sædvanlige fælde. Det er som om det nærmest hører med.

Jeg træder ind og tænder mit skrivelys. Kaffen står på bordet, den er god og varm. Udenfor bølger disen og træerne står som forstenede i horisonten. Jeg kan ikke se fuglene endnu, men jeg ved, at de er der. Sorte krager i hobetal gæstede have og matrikel i går. Jeg hilste på dem, da jeg kom gående mod syd med solen i ansigtet ud på eftermiddagen. Vinden var bidende kold, men når jeg fandt små pletter med læ, kunne jeg mærke solen varmede.

Min aktive deltagelse er en forudsætning

Jeg er trådt ind i cirklen, jeg skriver og min intention i dag er at gøre klar til den intuitive skriveworkshop, som finder sted her i min skrivestue på onsdag i anledning af Imbolc. Det er først i næste uge, der er stadig dage og nætter til at lade komme, men jeg ved, at hun har ret, når hun siger at min aktive deltagelse er en forudsætning. Jeg er nødt til at træde helt ind i cirklen og lade det ske. For når jeg står udenfor cirklen og i tankerne forsøger at … Ravn flyver forbi! Jeg ser hende ud af øjenkrogen, hun svæver som en sort skygge ud af disen og kommer pludselig til stede på himlen derude. Gennem skydækket, disen, hun virker målrettet og flyver forbi uden at kigge ind. Det er tilsyneladende ikke meningen, at hun skal lande i dag, men hun viser sig i et kort øjeblik, så jeg ved. Jeg er ikke alene, men at træde ind i cirklen og medvirke er en forudsætning.

En god portion lytning

Min medvirken kan meget vel rumme en god portion lytning. Også det ved jeg af erfaring og øvelse gør vel mester. Jeg er nu i stand til at lytte gennem ordene og fornemme det, der danser mellem linjerne. Jeg har tillid og vished om, at det, der er til mig og den intuitive skriveworkshop på onsdag vil manifestere sig nu og i de kommende dage. Jeg er mødt op, jeg har tændt mit skrivelys og jeg sidder her. Mine fingre danser over tastaturet, det gør godt at rejse gennem ordene og bare lade komme.

“Er du dér?” spørger jeg og mærke svaret rumstere i mig. Det er hun.

“Hvad vil du gerne vide?”. Nu er det hendes tur til at spørge, hun minder mig om ånden i Aladdins lampe. Jeg gnider på lampen via ordene og spørgsmålene. Jeg kommer med min intention og jeg viser, at jeg er modtagelig og klar.

Min intention

“Jeg har en intention om at skrive mig ind i programmet for skriveworkshoppen på onsdag”, svarer jeg højtideligt. “Som du anbefalede. Jeg vil gerne de lave skriveafsæt og øvelser, som vi skal arbejde og lege med og få en simrende fornemmelse af, hvordan rummet ser ud. Hvordan energien er og hvad jeg kan gøre for at skabe den gode, kærlige energi som altid er i rummet, når jeg holder intuitiv skriveworkshop.”

“Prøv at læse lidt af det, du selv har skrevet om Imbolc” siger hun uden tøven. “Kig på de skriveafsæt og øvelser, du allerede har lavet, sæt dig ned og begynd at komponere. Musikken findes allerede, det ved du, så din komposition er en kærlig medvirken til det, der allerede er musik. Rummet findes allerede og de kvinder, som skulle komme, har meldt deres ankomst. Fuldt hus, det er dejligt. Det bliver en fin og magisk skriveworkshop på et vigtigt og kraftfuldt tidspunkt på året.”

I trænger til lyset, varmen og de små spirer af håb

“I trænger til det rum nu, også dig. I cirklen er alle lige. I trænger til lyset, varmen, fordybelsen og de små spirer af håb. I har brug for at lade kreativiteten virke gennem jer, at påkalde jer fortællingens kraft og tage vitale dråber af historiemedicin. Fortælle jer selv og hinanden. Rummet findes allerede. Tag et kig på det, du allerede har skrevet og lad dig lede på vej. Du har allerede det meste, det ved du egentlig godt, ikke? Smag på retten i simregryden, mon ikke den er ved at være klar nu?”

Imbolc

Vinteren er på sit højdepunkt, men dagene bliver langsomt længere og de første tegn på forår er tydelige. Den aktive fase af livet begynder, når solens kraft kommer tilbage og det mærkes for første gang på tidspunktet for Imbolc. Vi er midtvejs mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn.

Dette tidspunkt er et ganske potent og magisk tidspunkt, som vi også kan udnytte i vores personlige proces og på skriverejsen. Vores intuitive, modtagelige energi er stærk nu. Og vi trænger til lyset og varmen, så vores frø kan spire, vokse og gro. Det er for tidligt at smide vinterkåben, javist, det er stadig vinter og Imbolc er ikke en invitation til forcering. Det, der skal ske, vil ske når tid er. Men det er invitation til at fejre lysets og solens kommen, det tidspunkt, hvor vi for første gang kan se og mærke de små spirer af nyt liv. Der er forårsbebudere som vintergæk og erantis i den frosne jord. Vi kan bl.a. forankre os og fejre dette tidspunkt på året ved at tænde lys og bringe blomsterknolde som krokus og hyacint ind i stuerne.

Husk at købe “blomsterknolde”, jeg kan ikke huske hvad de egentlig hedder. Jeg smiler lidt af mig selv. Jo nu ved jeg det, løg. Blomsterløg i små krukker.

Fyrfadslys, blomsterløg, måske en lille buket erantis. Der er masser ude i haven nu. Men jeg bryder mig ikke om at plukke hverken vintergæk eller erantis, det har jeg aldrig gjort. Synes det passer bedre, at de står i haven og den lille skovplet herude. De hører til i jorden, så jeg forkaster den ide.

Vi varmer os ved ilden

Bål. Jeg vil lave bål, så vi kan varme os ved bålet og tænke på det, vi ønsker skal spire og gro. Er der uønskede tanker, udtrådte historier og den slags, som vi ikke skal have med os videre, giver vi det til ilden. Vi siger det enten højt i cirklen rundt om bålstedet eller også har vi skrevet det på små lapper papir inden. Vi giver det til ilden. Men mest af alt varmer vi os lidt ved bålet, den ild, som Brigid også er beskytter af. Hun nikker. Det er en god plan.

Men skriveøvelserne, hvad skal de indeholde? De er forankret i tidspunktet for Imbolc, ingen tvivl om det. Gode afsæt, som frister og gør os nysgerrige, døråbninger til alt det, vi ikke kan tænke os til. Mærke energien, sanse og fornemme alt det, som ikke er formgivet endnu. Invitere fortællingens kraft ind i rummet, tage imod, skrive og lytte. Vi læser højt for hinanden i cirklen på de intuitive skriveworkshops, det er altid et skønt, rørende og magisk tidspunkt på workshoppen. Når vi læser højt for hinanden og lytter.

Lad spørgsmålet lede dig på vej

Hvad mon dér er af fortællinger og kvindelig visdom til os, når vi på onsdag møder op, danner cirkel og tager imod?

Og så opstod de bare, skriveafsæt og øvelser. Jeg havde lagt i kakkelovnen og ilden brændte lystigt i mig, mens ideer manifesterede sig og blev til et slags program for den intuitive skriveworkshop på onsdag.

Disciplin og magi

Det er lørdag og dagen er ligeså diset som i går. Dog føler jeg mig lidt friskere i dag, som om en levedygtig lille spire baner sig vej gennem mig. Dråber på vinduet, det har vist regnet lidt i nat, men vinden har lagt sig igen. Den har gjort sit arbejde for denne gang. Jeg husker, hvad den hviskede til mig tilbage i januar:

Try easier, you try too hard.

Morgenmad, morgentur ud i disen med hundene og morgensider ikke mindst. For morgensiderne er en essentiel del af min kreativitet og min skriverejse. Det er også en vigtig del af min spirituelle praksis og forankring.

Du får, hvad du giver. Dit skrivearbejde belønnes

Så snart vi negligerer eller forklejner det at skrive, det kontinuerlige fremmøde, disciplinen, skrivningen og gentagelsen, negligerer det os. Du får, hvad du giver. Dit skrivearbejde belønnes, tillid er en forudsætning. Jeg har for længst indset, at det er min vej og måde krydret med meditation, yoga og den evige bevægelse, turene ud. Naturen, min læremester og mit kirkerum. Mit fremmøde, min aktive deltagelse er en forudsætning og ved at skrive morgensider hver morgen, 3 sider som Julia Cameron anbefaler det, viser jeg mig villig.

En skrivende arkæolog

Jeg skriver mig ind til alt det, der ligger begravet under murbrokker af tunge tanker, følelser og gamle historier, jeg foretager en udgravning gennem ordrejsen og er således en slags skrivende arkæolog. Og det er ikke svært for mig, det har det aldrig været og det bliver lettere, jo mere jeg gør det. Det er så naturligt for mig som at trække vejret. Jeg trækker vejret gennem ordene og skriver mig gennem det, der står i vejen. For jeg har en intention i hjertet. Jeg har en intention.

Under murbrokkerne og dybt begravet min egen sårbare, frodige muld finder jeg de små frø og spirer af det, der er min sandhed. Frø og spirer, som jeg nu kan vande, gøde og værne om. De skal beskyttes, de er sarte, helt nye nu her ved tidspunktet for Imbolc. De er hellige og jeg passer godt på dem. For jeg er dem.

Har du skrivelængsel

Hvis du har skrivelængsel, kan du gøre det samme, min ven. Møde op og skrive det, der er dine fortællinger at skrive og tage imod. Gennem alt det, der står i vejen, kan du rejse via ordene og giv lyd til det, der er forsømt og gerne vil høres. Det hvisker, det kalder, det græder sagte i natten, men det er aldrig for sent at møde op og give det ord. Og du vil efterhånden opleve, at noget nyt og anderledes kommer til syne mellem linjerne, din stille stemme bliver tydeligere og intuitionen vokser. Du bliver opmærksom, lydhør og hver eneste gang, du møder op og skriver, øver du dig.

Disciplin skaber magi

Disciplin skaber magi. Den evige gentagelse. Gennem vinter, forår, sommer og høst. Dug, dis, lys og skygge. Mørke dage, tåge og vind af orkanstyrke. Sol, sommer og varme. Disciplin skaber magi.

Center yourself and maintain a deep, strong connection to Spirit
in whatever works for you.
Have a spiritual practice that you do every day.
Center. Create. Activate. Repeat.
– Joanna Powell Colbert –


intuitiv-skriveworkshop2017

Jeg har nu sat dato på de intuitive skriveworkshops i 2017. Alle skriveworkshops er forankret i årstiden og et særligt tidspunkt på årshjulet.

INTUITIV SKRIVEWORKSHOP FOR KVINDER MED SKRIVELÆNGSEL

Onsdag den 8. februar kl. 10
i anledning af Imbolc og i lysets tegn – invitationen finder du her.
Alle pladser er optaget.

Lørdag den 29. april kl. 10
i anledning af Beltain – detaljer følger

Fredag den 22. september kl. 10
i anledning af efterårsjævndøgn – detaljer følger

Lørdag den 28. oktober kl. 10
i anledning af Samhain og i mørkets tegn- detaljer følger

Alle pladser på skriveworkshoppen den 8. februar i anledning af Imbolc er nu optaget, men hvis du vil i gang med at skrive og folde ud i et af mine skriveforløb ganske snart, så tag et kig på invitationen til Forårscirklen herunder. Vi starter den 1. marts. Forårscirklen er et online skrivegruppeforløb og du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Og ellers mødes vi igen til intuitiv skriveworkshop sidst i april omkring Beltain. Du er hjertelig velkommen og kan forhåndsreservere din plads ved at skrive en e-mail til mig skrivehuset@gmail.com.


forarscirklen-marts

Skrivelængslen. Den har været dér så længe, du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Tværtimod. Noget rasler og rumsterer dybt i dig og vil gerne udtrykkes, foldes ud og sættes fri.

Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om, at du partout skal skrive en bog eller udgive dine digte. Det handler om din længsel efter dig selv, din sjæl og den visdom, der bølger dybt i dig. Men det er også en længsel efter hengivelse til din iboende kreativitet og skaberkraft, at huske alt det, du glemte og tage det igen, som du mistede undervejs. En visdom og en vej, som du kan skrive og som bliver til, mens du gør det; skriver og hengiver dig til processen.

Forårscirklen starter den 1. marts

Online Skrivegruppeforløbet Forårscirklen starter den 1. marts 2017 og varer i 3 måneder. Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted og udnyt forårets spirende energi til at åbne op for din skrivelængsel. Et skriveforløb fuld af læring, inspiration og skrivende fordybelse, hvor du skriver dig helt ind i foråret og i din egen kerne.

At fejre jordens årlige cyklus er at deltage i en urgammel tradition, som er overdraget til os gennem tiden og fra før kelterne. De gamle keltiske festivaler falder på otte tidspunkter om året og er måder, hvorpå vi kan forbinde os til naturen og årstiderne og opleve den måde, det skaber resonans i os selv at være en del af den naturlige verden. – Glennie Kindred –

Invitation til Forårscirklen finder du i linket her eller ved at klikke på billedet ovenfor. Der er i skrivende stund stadig ledige pladser og du er hjertelig velkommen.

Kærlig hilsen
Lene

Photo “Magical Book” © Honourableandbold, Dreamstime
Photo “Prayer”  © Eti Swinford, Dreamstime

Start dér, hvor du er

dengrønnelåge

Du mærker skrivelængsel og kredser om den som katten om den varme grød. Men i stedet for at dedikere dig til at gå på skrivende opdagelse i den længsel, bliver den til en slags afhængighed af at fantasere. Og det er ofte her, du stopper og føler dig blokeret. Du strander i tankerne og det er et tungt sted at være.

I stedet for faktisk at skrive og forankre dig i nuet, dér hvor kreativiteten og magien danser, dagdrømmer du om, hvordan det kunne være eller burde være. Du læser det andre har skrevet og tror, at de er velsignet af en særlig kraft, der får dem til at spytte ord og skriverier ud som vand fra en vandslange, en kraft, der ikke er dig forundt. Men det er kun en forestilling, en ufrugtbar fantasi, som den indre censor er god til at vedligeholde. Det er tankespind og det er løgn.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden er i os alle.

Start dér, hvor du er

Start dér hvor du er. Begynd med at være opmærksom på det sted, hvor du sidder og de omgivelser, du er i. Start med dit eget åndedrag og bevæg dig så langsomt ud til det, der omgiver dig lige nu. Dvæl ved detaljerne, der er historier og fortællinger i hver eneste én. Skriv om stearinlyset, der brænder, gør det levende og mærk, hvad det har at sige. Fortæl om flammen, den indre og den ydre, skriv dig varm og følg den puls, du nu mærker i dit indre.

Følg energien og flyd med

Lad ordene være dit transportmiddel, lad dem føre dig på vej og når du mærker en særlig energi, så følg den vej. Nogle ord, sætninger eller de billeder, du maler med ordene, har en helt særlig energi for dig og det kan du mærke. Det er den følelse, du forfølger uden at holde krampagtigt fast. Bare lad dig flyde med ordene og lyt ikke til, hvad den indre censor siger.

Den indre censor vil altid være dér, så uanset hvad stemmen siger, registrer, accepter og skriv blot videre.

Gå på opdagelse og stil spørgsmål

Gå på opdagelse gennem ordene, gå med undren og nysgerrighed og stil gerne spørgsmål undervejs. Vidste du, at der er meget poesi i livets små og store spørgsmål? Lad dem føre dig på vej, forsøg ikke at svare, men følg bare den indre strøm og gå med det, du kan mærke har energi og som optager dig.

Evnen til at glædes

Jeg læste et sted, at livskvalitet altid skal ses i lyset af evnen til at glædes. Jeg nikkede, det er så sandt, som det er sagt og skrevet. Når vi igen lærer at lade os fortrylle, når vi igen tør blive begejstrede og begynder at åbne øjnene og hjertet, så dukker de op alle vegne. Glæden. Forundringen. Magien. Og overraskelserne findes ofte i det små. I detaljerne.

Træn din opmærksomhed

Prøv at træne din opmærksomhed og gør det gerne gennem ordene. Selvom den indre censor brokker sig, begiver du dig på vej og skriver det første ord. Lad blikket falde på en bog i reolen, gå over og hent den bog og slå op på en tilfældig side. Plant din finger helt instinktivt på en sætning og læs den højt for dig selv. Det er din sætning. Dit afsæt. Brug den sætning og skriv videre fra den. Flydende, intuitivt og uden at tænke. Sæt din stopur på 30 minutter eller hvor længe, du nu vil skrive og lad så det ene ord tage det andet.

Brug bevidst din opmærksomhed og lad den udvikle sig efterhånden. For et kreativt og skrivende liv er karakteriseret af den opmærksomhed. Opmærksomhed i nuet og det, der er. Lige dér hvor du befinder dig.

Lad ordene hjælpe dig, hvis du strander

Den indre censor huserer i tankerne, men nu er du på vej et andet sted hen. Gennem ordene, som også er dit transportmiddel, sejler du nu væk fra den kendte bred og ud på åbent vand i din skrivende jolle. Den indre censor og modstanden, som holder så meget af hinandens selskab, står tilbage på bredden og må erkende, at det ikke nyttede noget. Fuglen er fløjet eller i dit tilfælde, kvinden (eller manden selvfølgelig) er sejlet ud for at genopdage livets magi gennem ord og stemninger.

Prøv bevidst at bruge ordene som transportmiddel, hvis du strander.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden bor i os alle.

En verden af forundring og magi

Når du træner din opmærksomhed og igen tillader dig selv at dvæle detaljerne, vækkes en helt ny verden af forundring og magi. Og der er historier og fortællinger alle vegne, de venter bare på at vi skal få øje på dem. Dråberne, der trommer mod ruden, den sælsomme mosaik af vand og snavs, der bevæger som slanger i vinden. Vinden, lyden af storm og træerne, der nu får hjælp til at slippe de sidste blade. Den fine sølvengel, du købte på markedet i søndags, hjertet, hun holder i sine hænder og det rolige blik, der hviler i vished. Hvad hvisker hun til dig?

Skriv trætheden, fortæl modstanden

Start dér, hvor du er. Og hvis du eneste du mærker, er træthed og modstand, så skriv det. Fortæl dig selv og papiret om trætheden og modstanden og hvis du er nysgerrig nok, kan du jo spørge modstanden, hvad den egentlig handler om. Ja, skriv modstanden og skriv dig gennem den. Vis både modstand, frygt og indre censor at du sagtens kan skrive, selvom du mærker frygt. Frygten hører med, den er en del af den kreative dans, for når vi skriver og går på opdagelse, opstår der som regel en vidunderlig nødvendig form for kaos, i hvilket nye ideer, historier og fortællinger kan opstå.

Jeg inviterer frygten og modstanden med til bords

Hvordan slap jeg af med min indre censor, spørger du? Og modstanden? For ikke at tale om frygten, der kan være så lammende, at man ikke kan foretage sig noget som helst? Det gjorde jeg heller ikke. De er dér skam endnu, alle sammen. Men jeg inviterer dem nu med til bords, jeg taler med dem, skriver dem og skriver om dem. Det nytter ikke noget, de kan ikke stoppe mig, for jeg har truffet et bevidst valg og det er at skrive og skabe uanset hvad frygt, modstand og min indre censor, korrekturmosteren Susan, fortæller mig.

Og så starter jeg altid, dér hvor jeg er. Jeg starter med at skrive og så folder historien sig som regel ud. Nogle gange skal man begive sig lidt på vej, skrive sig varm og skrive sig derud, hvor fortællingen er. Man ved ikke på forhånd ”hvor” og ”hvordan”, men ser du, det er en del af eventyret. Nysgerrighed, undren og masser af eventyrlyst er gode ingredienser at putte i gryden eller tage med sig rygsækken, når man begiver sig på skrivende vej. Lysten til at lade sig overraske, fortrylle og forvandle.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden bor i os alle.

Husk også at invitere Kilden!

Endnu en vigtig ting. Jeg inviterer altid Kilden. Jeg åbner mig og gør mig modtagelig og så lukker jeg op, når Kilden banker på. Hvis tankerne er for dominerende og højrøstede, så sætter jeg mig ofte lidt i stilhed først. Mediterer. For stilhed er efter min erfaring den allervigtigste ingrediens, hvis vi ønsker at skrive og leve fra sjæl og hjerte.

Start dér, hvor du er. Start i dag. Nu. Start med det første ord og skriv dig på vej.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden bor i os alle.

Kærlig hilsen
Lene

dengrønnelåge


Skrivelængsel?

Jeg holder intuitive skriveworkshops og tilbyder personlige skriveforløb, intuitiv skrivecoaching, som jeg kalder Skriverejsen. Begge dele er med til at styrke dig som fortæller og forbinder dig gennem ord og fortællinger til din dybe visdom og din sjæl.

Og som noget nyt kan du nu også deltage i magiske og kærlige skrivecirkler, skrivegruppeforløb, hvor du i cirkel med andre skrivende kvinder er på skriverejse. Skrivecirklerne er ofte forankret i et bestemt emne eller en årstid

Vintercirklen er nu i gang, men der kommer nye skrivecirkler og skrivegruppeforløb i 2016.

Nytårscirklen

Jeg er så småt begyndt at planlægge et nytårsforløb, en skrivegruppe, som er forankret omkring det nye år og et forsæt, der kunne lyde som følger: I 2016 har jeg til hensigt at tage min skrivelængsel alvorligt. Jeg møder op og dedikerer mig til at gå på skriverejse i, hvad der gemmer sig bag den længsel.

Hvis det kildrer din skrivelængsel og vækker lyst og genklang, kan du komme på “interesselisten”, så kontakter jeg dig, når skrivecirklen og forløbet er en realitet. Invitation og detaljer følger i december. Skriv til mig skrivehuset@gmail.com, så sætter jeg dig på listen.

bur

Vi skriver, vi lever

lyset

Jeg fornemmer, at de fleste af os er dybt spirituelle mennesker, som forsøger at skjule vores spiritualitet af angst for at skræmme andre væk. Det er en slags skam, så vi skjuler vores længsel efter at forbinde os og gør os hårde dér, hvor blødheden burde blomstre.

For mig er skriverejsen også et spirituelt anliggende. Det har jeg haft svært ved at sige højt, men det er hele tiden sådan, at det har været. For jo mere jeg skrev og desto dybere, jeg kom, jo mere forstod jeg, at jeg forbandt mig, når jeg skrev. Noget ville skrives gennem mig og jo mere åben og modtagelig, jeg blev, desto mere flød det. Nu går jeg bevidst på rejse i mig selv efter forbindelser og jeg lytter til de dybere budskaber, der rumler som torden i undergrunden. Jeg går ind i et rum af åbenhed og fordybelse og jeg sidder gerne i stilhed. Med mig selv, med ordene og så lader jeg komme. Jeg møder op og skriver.

At møde op

Det vigtigste, vi kan gøre, når vi ønsker at skrive og endda at blive bedre til det, er at møde op. Intet kan erstatte selve skrivegerningen, det øjeblik, hvor vi forbinder os og forankrer os i nuet. Det skrivende øjeblik kan ikke tænkes, det skal skrives, mærkes og leves. Det er som et åndedrag, vi tager i samklang med noget, der er større end os. Jo mere vi tænker og prøver at forestille os, hvordan det vil jo blive, desto mere energi bruger vi på ikke at skrive. Så det bedste vi kan gøre for os selv er at møde op og gøre det eneste, vi egentlig behøver at gøre: At skrive.

Skrivelængsel

Længslen. Skrivelængslen. Hvad handler den om? Mange påstår, at de har en bog i maven, men bøger bor ikke i maver. De skabes i gerningsøjeblikket. Så bogen i maven handler i virkeligheden om længsel efter at sætte noget fri, så det kan lade sig skabe. Det handler om lyst til at tage på skriverejse i noget, der kunne blive til en bog. På sælsom vis skriver historierne ofte sig selv, når vi møder op og tager imod dem. Når vi skriver os igennem sætninger, afsnit og kapitler. Og vi kan forestille os, at vi lægger frø, vi gøder marker og vander haver. Vi skriver os fra kyst til kyst og lægger spor. Senere kan vi vende tilbage og forbinde punkter, vi kan slette det, der er overflødigt og vi kan rette og finpudse. Men i første del af processen sætter vi fri. Måske vokser der så faktisk en slags bog ud af maven, men at turde glemme produktet for en stund og overgive sig til processen, fuldt og helt, det er en gave.

Give slip og se, hvad der sker. Lad det være et eventyr.

Vi ønsker at skrive, vi mærker en længsel, men det er ikke alt. Vi ønsker også at skabe forbindelse og det er som om at længslen driver os mod ordene. Vi ønsker forbindelse gennem sproget og ordene. Vi forbinder os både med noget, der er større end os selv, men vi forbinder os samtidig med vores dybeste selv, vores sjæl.

Vi skriver, vi lever

Så måske er det i sidste ende ikke så vigtigt, hvad skriveprocessen ender med. Om skriver vi en roman, noveller eller vores personlige livshistorie. Om vi blogger eller skriver dagbog, som kun vi selv læser. Måske handler det i virkeligheden om, at vi faktisk møder op og gør det. Skriver. Lever. At vi favner dagen og de øjeblikke, hvor vi har muligheden for at træffe valg, der ærer vores hjerte. Hvor vi skriver os fri og forstår, hvad vi er gjort af. At vi lærer os selv at kende på godt og ondt og skriver det hele. Det sure med det søde. Sorgen, glæden og vejen.  At vi forstår, at vi er samskabere og at vi er skabt til at skabe. Og at det at gøre det, gør os levende og mere bevægelige, mere frie og sandsynligvis også lykkelige. Vi former, skaber og skriver. Vi lever.

Kærlig hilsen
Lene

På skriverejse – skriveforløb i Skrivehuset

lyset

Følg dit hjerte og skriv det

 

 

hjerteskov

Ofte handler det at skrive om meget andet end at skrive. Paradoksalt nok.

Det er noget af det, jeg adresserer i min skrivecoaching. Hvis du har besluttet for at indgå et partnerskab med mig som skrivecoach i en del af din skriveproces, så vil jeg typisk bruge lidt del tid på at finde ud af, hvor skoen egentlig trykker. Hvis skoen altså trykker. For det er ikke altid, som det måske umiddelbart synes. Det ved jeg selv alt om. På trods af at jeg er nærmest er født med pen og papir i hånden og altid har skrevet og fortalt historier, på trods af at det altid har faldet mig let og naturligt og givet mig den dybeste, dejligste glæde, så skulle de tage mange år, før jeg virkelig genfandt min drøm om at skrive, inspirere og udgive bøger og gjorde noget ved det.

Min historie

Og hvad gjorde jeg så? Jeg startede med at skrive. På min blog Poetiske Paradokser startede jeg i efteråret 2009 på en rejse i ord og stemninger, der skulle få afgørende betydning for de valg, jeg senere traf og til stadighed træffer.

Jeg besluttede mig nemlig for at følge mit hjerte.

Hver eneste morgen, inden jeg tog på arbejde, satte jeg mig ned med kaffe og PC og udgav et indlæg på Poetiske Paradokser. Og fordi jeg naturligvis havde begrænset tid til rådighed, blev det skrevet nærmest intuitivt og på tid. Det var grænseoverskridende for mig i starten, jeg er jo gammel korrekturmoster og havde i hele mit professionelle liv arbejdet med korrektur og korrekt skrivning til forskellige målgrupper og nu var jeg helt sat fri fra det. Jeg stod på egne ben. Og jeg havde simpelthen ikke tid til at rette og redigere særligt meget. Og ved du hvad? Den slags elsker kreativiteten.

Og jeg kom også til at elske det. Jeg blev simpelthen smaskforelsket i min gamle kæreste, historiefortællingen, igen. Jeg var ved at komme hjem. Igen. Jeg skrev fra hjertet og jeg elskede det.

Et alter ego fra sjælen

Jeg mødte op og skrev hver eneste morgen og det blev mine morgensider. Blogindlæggene. Historierne. Ja, for efterhånden dukkede der små historier op, nogle blev til føljetoner og fælles for de fleste var, at de handlede om at gå sin egen vej og følge sit hjerte. På Poetiske Paradokser var jeg i øvrigt Megan. Ja, for Megan dukkede op og præsenterede sig ved navn, da jeg overvejede hvad bloggen skulle hedde og om jeg turde være mig selv eller jeg skulle skrive under et slags synonym. Megan blev min muse. Mit alter ego. Først senere opdagede jeg at hun var min sjæls stemme og i dag er jeg evig taknemmelig for, at jeg valgte at turde. Med Megan ved pennen i første omgang, naturligvis.

Historierne havde ikke glemt mig

Efter et års kontinuerlig blogging gik det op for mig. Det stod jo der, sort på hvidt. Jeg havde en helt anden drøm med mit liv end det, jeg lavede til daglig. Og jeg havde jo næsten helt glemt, at lige siden jeg var en lille pige havde elsket at skrive og fortælle historier. Jeg ville være forfatter. Skrive. Det var jo min store passion. Heldigvis havde historierne ikke glemt mig. Så snart jeg mødte op og begyndte at skrive, kom de rullende. En efter en. Og jo mere jeg åbnede mig, jo mere dristige blev de. Sproget udviklede sig, poesien kom til og det gjorde læsere og følgere i øvrigt også. Nu sendte jeg ikke alene mig selv af sted på arbejde med en god historie skrevet fra hjertet. Hver morgen. Jeg sendte også andre mennesker af sted. Jeg opdagede, at jeg havde talent for at fortælle og inspirere og jeg indså, at jeg slet ikke skulle anstrenge mig særligt meget. Tværtimod.

Mød op, lyt og tag imod

Jeg skulle bare møde op, lytte og tage imod.

Resten er historie. I dag er jeg lige dér, hvor jeg ønsker at være. Omgivet af skrivende sjæle og følgere i Skrivehuset, læsere, der lader sig inspirere til egne skriverier og til at tage sig selv og sine dybeste drømme alvorligt, skribenter og forfattere, nogle in spe, der hyrer mig som skrivecoach, fordi de har et dybtfølt ønske om at tage deres skrivedrøm alvorligt og begive sig ud på en skriverejse, der ligner den, jeg selv har været på. Eller fordi de har fået skriveblokering. Det kan hænde for selv den bedste.

Selv skriver jeg på livet løs og jeg har gang i både en roman og en bog, som handler om livet og skriverejsen.

Det er aldrig for sent

Jeg har i øvrigt siden hen taget mere uddannelse – jeg har et coaching certifikat og jeg er uddannet mindfulness practitioner og instruktør hos Mindfulness Akademiet. Tro mig, kære venner, det er aldrig for sent at tage nye uddannelser eller tilegne sig ny læring og inspiration. Ligegyldigt hvem du er, hvor du kommer fra eller hvor gammel du er.

Og min egen skriverejse? Den er kun lige begyndt. For nu har jeg endelig lært at turde skrive fra sjæl og hjerte og stole på, at historierne bare venter på at jeg skal møde op og tage imod dem. Og det kan virkelig kun gøres på én måde. Ved at møde op og skrive.

Hvad er skrivecoaching hos Lene i Skrivehuset?

Hvis du spørger mig over hvad skrivecoaching egentlig er, vil jeg forklare det som følger:

Det er at indgå et helligt partnerskab med en anden skrivende sjæl, mig, som ved hvad det vil sige at have en dyb og inderlig skrivelængsel, men som også ved, hvor let det er at komme på afveje. En medrejsende, som kender alt til, hvordan uudtrykt kreativitet og historier, der ikke fortælles, kan sætte sig i krop og sind som tunghed og sågar depression. Et menneske, som lytter til dig og din historie og har fokus på dit mål, din proces og din skriveglæde.

Jeg har værktøjer, øvelser og meditationer, som kan hjælpe dig på din skriverejse. Men mest af alt har jeg mig selv og min årelange erfaring med at skrive. Og med ikke at gøre det.

Som skrivecoach er jeg …

  • Nysgerrig
  • Lyttende
  • Inspirerende
  • Engageret
  • En sjæl med sjette sans
  • Poetisk
  • Empatisk
  • Medfølende
  • Dedikeret til dig og din skriverejse
  • Fuld af værktøjer, metoder og meditationer, der kan anvendes på skriverejsen. Og jeg finder gerne på nye undervejs. For jeg er naturligvis også
  • Kreativ
  • Med dig, for dig og hos dig. Når du har brug for det.

Tag din skrivelængsel alvorligt

Men ligegyldigt hvad, hvis du mærker en tilbagevendende skrivelængsel, så tag den alvorligt. Noget vil skrives gennem dig. Om du vælger at hyre mig som skrivecoach og medrejsende, så du endelig får fokus på din skrivedrøm og kommer i gang med rejsen eller du vælger at gøre det selv, så lov mig én ting. Skriv

Gør det. Mød op og skriv. Bare kast dig ud i det – skriv morgensider, dagbog, breve, blog eller begynd at skrive på den bog, du altid har drømt om. Du kan ikke på forhånd vide, hvad der vil ske. Men jeg kan love dig, at noget vil ske og at du vil udvikle dig.

Følg dit hjerte og skriv det.

Kærlig hilsen
Lene


Poetiske Paradokser – stedet, hvor min skriverejse og “mit nye liv” begyndte
Skrivehusets blog

cropped-2011-november-003_b.jpg

Din indre censor

olddoor.jpg

Den falske fortællerstemme

Vi kender den alle sammen. Alt for godt. Den fortællerstemme, som lever i vores hoved og som konstant fortæller os, hvem vi er og som evaluerer, dømmer og bedømmer hver eneste oplevelse, vi har. Den indre censor. Den forsøger hele tiden at overbevise os om, at vi skal genopleve fortiden, bekymre os om fremtiden og den analyserer konstant vores oplevelser og relationer. Det er faktisk ret opslidende!

Den indre censor er den falske fortællerstemme. Og den vil så gerne føre pennen eller rettere sagt: Forhindre dig i at skrive flydende, glædeligt og med hjertet.

Den indre censor

Den indre censor er et levn fra gamle dage og bor i den del af hjernen, hvor det handler om overlevelse. Den vil egentlig bare beskytte os, men det er en misforstået form for beskyttelse, fordi den ofte forhindrer os i at gøre det, vi egentlig drømmer om. Den vil gerne holde os i status quo – på såkaldt sikker grund. Engang har stemmen nok hjulpet os og forhindret os i at gøre dumme og farlige ting, men i dag er den ofte en forhindring for handling og for at træde ud af vores komfortzone og få gjort det, der kan udvikle os og sætte os fri af fortidens historier. Når du bevæger dig i retning af noget nyt, kommer stemmen med sine velkendte argumenter og advarsler.

Kender du det?

Den indre censor har også en stor del af skylden for, at vi ikke rigtig kommer i gang med vores skriverier eller fortsætter, når vi er kommet i gang. Den elsker kontrol og er hurtig til at bedømme det, der folder sig ud på papiret. Den kan janteloven udenad og gør alt for at være lyseslukker, så vi ikke får skrevet os fri og kommer derud, hvor der virkelig begynder at ske ting og sager. Den vil jo helst have, at vi bliver hvor vi er. Og når vi lytter for meget til stemmen, bliver vores sprog i bedste fald en smule stift og uden sjæl. I værste fald kan den være skyld i skriveblokering, modløshed og sågar depression. Og vi bliver så pokkers misundelige på alle dem, som tilsyneladende bare skriver og øser ud af gode historier og så videre. Har de da slet ikke en indre censor?

Indre-Censor-Dagbog

Jo. Alle har en indre censor. Og det er ikke en stemme, vi bare sådan kan slippe af med. Det hjælper heller ikke at kæmpe imod den, kamp gør den bare endnu stærkere og endnu mere snedig. Men vi kan benytte os af metoder og tricks og dermed undgå, at den indre censor kommer til at bestemme over vores liv, forhindre os i at gøre det, vi drømmer om og skrive det, vi har lyst til.

Den indre censor mister meget af sin kraft i det øjeblik, vi identificerer den. Så begynd at lægge mærke til, hvornår den dukker op. Du kan simpelthen vælge at lave dig en slags ”Indre Censor Dagbog” og skrive ned, hver gang den dukker op.

  • Hvornår dukker den op?
  • Hvordan føles det? Gå helt ind i kroppen og beskriv de følelser, der opstår, når stemmen dukker op.
  • Føles kroppen tung? Er der smerter? Irritation?
  • Og hvad siger den indre censor, skriv det ned også. Alle de ord, den typisk bruger, lær dem at kende.

Gå på opdagelse og gør det til en vane at notere det, stemmen siger og gør. Det svækker dens kraft, for den bryder sig nemlig ikke om at blive afsløret. Og du bliver så i stand til at træffe andre valg – blandt andet at fortsætte med at skrive.

Du er ikke dine tanker

Husk i øvrigt på, at du ikke er dine negative tanker eller din indre censor. Du kan vælge at få stemmen til at virke dum og lege med de udtalelser, den kommer med. På den måde opdager du, at det slet ikke er dig, der tænker og er stemmen.

Giv din indre censor et navn

Da jeg i sin tid tog mit coachingcertifikat lærte vi at identificere den indre censor i os selv og vi blev opfordret til at give den et navn. Min indre censor kom således til at hedde Susan og det hedder hun den dag i dag. Susan er korrekturmoster, perfektionist til fingerspidserne og så er hun i øvrigt lidt bange. På mine vegne. Men jeg har lært at overhøre hendes formaninger og sætte hende lidt til side. Alene ved at kalde hende ved navn og love hende et kram, hvis hun bliver lidt stille, gør at hun bliver lidt mere mild. Måske vil den indre censor i virkeligheden bare elskes?

Undren

En måde at undslippe egen bedømmelse på er gennem undren og nysgerrighed. Der findes ingen form for bedømmelse i undren. Nysgerrighed beskæftiger sig med hvad og hvorfor, det kan også være sjovt, men undren stiller sig hverken positiv eller negativ over for resultaterne. Når du begynder at skrive, kan du således formulere højt for dig selv, at du har til hensigt at begive dig ud på skriveeventyr fuld af undring og med nysgerrigheden i behold. Du er jo på opdagelsesrejse og du vælger at lade være med – i første omgang-  at dømme det, der opstår og bliver skrevet. Du tager bare imod.

Den indre censor er bange for magi

De eneste sætninger, den indre censor kan lide er dem, den har set mange gange før. De sikre sætninger og dem, som lyder bekendte. Den indre censor bryder sig ikke om søgende og udforskende sprog, den bliver bange for de ukendte veje og de steder, hvor vi slipper os selv i det direkte møde med kreativiteten. Det er her, magien opstår, men den indre censor tror ikke på magi. Det gør den usikker, det gør den bange.

Skriveblokering

Naturligvis er det ofte den indre censor, der gør, at vi ikke får skrevet det, vi egentlig gerne ville. Den kan være direkte medvirkende til, at vi får blokeringer, for hvem vil ikke blive desillusioneret, hvis man bliver mødt af en kugleregn af kritik, misbilligelse og i øvrigt bliver gjort til grin, hver gang man vover sig ud og tager et skridt ud i det ukendte.

Fra hjerte og sjæl

Og det at skrive fra sjæl og hjerte er ukendt territorium for den indre sensor. Det er farligt. Den vil gøre alt for at forhindre dig i at begive dig derud, hvor det begynder at blive sjovt, spændende og anderledes forfriskende.

Kend din indre censor

Gør dig selv den store tjeneste at kend din indre censor, for hvad den er. Skridt for skridt. Det kan tage tid, men det skal nok lykkes.

En at følges med? Jeg er din skrivecoach og rejseledsager …

Og har du brug for hjælp i processen, så er du velkommen til at kontakte mig. Måske har du brug for en skrivecoach, som kan støtte dig og hjælpe dig videre på vej mod mere frie og glædelige skriverier end dem, du har været vant til? Fordi den indre censor hele tiden står i vejen og spænder ben? Fordi …

Du kan læse mere om forløb og skriverejser her. Send en mail til skrivehuset@gmail.com – så tager vi en uforpligtende snak om netop din skriverejse.

Du er skabt til at skabe og give plads til de historier, der gerne vil skrives gennem dig. Lad ikke din indre censor få det sidste ord!

Kærlig hilsen
Lene