Sjælebogen

sjælebog

Jeg har fortalt dig om morgensider og aftensider og nu er turen kommet til sjælebogen. For ser du, jeg har efterhånden forstået én ting. Jo mere, vi dedikerer os og møder op for at tage imod de ord, skriverier og historier, der venter på at vi skal tage imod dem, desto flere ord, skriverier og historier dukker der op. Det er næsten magisk. Det er som om at kreativiteten bare venter på, at vi skal åbne os og lade den strømme igennem os. Så vokser den, så breder den sig og den nøjes såmænd ikke med at blive på papiret.

Jo mere vi skriver, desto mere er der at skrive.

Som inde så ude

Flere af mine skriverejsende i forløb har oplevet, hvordan de ydre omgivelser begynder at ændre sig i takt med, at den indre rejse folder sig ud. Og de oplever, at de bliver mere kreative, får større energi og lyst til at skabe. De ikke alene skriver, de begynder også at lave deres hjem om, så det passer nøjagtigt til dem, som de er nu. Kreative, skabende mennesker. Der kommer nye farver, nye møbler eller blot mindre ting, som der gøres plads til. Fordi det er vigtigt og føltes godt. Og der ryddes op. Ikke mindst det. De træffer nye valg baseret på det, deres hjerte fortæller dem. Det er som skriverierne på den indre rejse er en slags katalysator for en ydre feng-shui. På den måde oplever de, at de faktisk former deres verden indefra og ud. Synkronicitet opstår, det hele begynder at hænge sammen som et smukt tæppe skabt af små bitte firkanter, der slet ikke er så firkantende endda. Men lad nu det ligge lidt. Tæppet. For jeg har jo lovet at fortælle dig om sjælebogen.

Sjælebogen

Sjælebogen er en bog, jeg har dedikeret til at spørge min sjæl til råds. Eller det vil sige, sådan var det i starten. Når jeg stødte panden mod en mur, blev i tvivl eller simpelthen bare følte mig fortvivlet og ked af det, åbnede jeg bogen og stillede et spørgsmål til min sjæl. Hvad skal jeg gøre nu? Hvad ville du gøre i mit sted? Jeg har brug for rådgivning, kan du hjælpe mig, jeg føler mig fortabt? Den slags spørgsmål. Så lukkede jeg øjnene et øjeblik og trak vejret dybt. Helt ned i maven. Sad lidt og mærkede roen brede sig i kroppen og så greb jeg pennen og skrev. Den tøver aldrig, min sjæl. Når jeg har åbnet mig og når jeg lytter, for det at lytte dybt og inderligt er meget vigtigt, så flyder ordene som honning til mit hjerte. Det er budskaber, visdom og rådgivning af den særlige kærlige slags. Det er som musik. Og når jeg har fået mine ord og igen lukker bogen, så ved jeg, at alting er som det skal være. Hvis jeg blot jeg fortsætter med at lytte og følge de anvisninger, som jeg tilsyneladende selv rummer. Det er som om noget i mig ved det hele. Alt. Jeg skal blot tune ind og skrive det frem. Ord for ord.

Jeg har netop købt en ny sjælebog. Og nu er det faktisk sjældent sådan, at jeg stiller spørgsmål. Jeg hører stemmen hviske i det sekund, jeg kan mærke at jeg har brug for hjælp og så sætter jeg mig blot ned og skriver. Min sjæl ved nu, at jeg er tillidsfuld og villig og det bliver belønnet. Der er ingen tøven, det er ren og kærlig snak fra sjæl til hjerte. Og ikke noget særligt hokuspokus, hvis du skulle tro det, vi har alle et indre kompas og en visdom, som er til rådighed for os. Vi tror det bare ikke og det såmænd er troen, der flytter bjerge. Og giver os nøjagtigt det, som vi behøver.

Jeg kan kun anbefale dig at anskaffe dig en sjælebog og gå i gang. Kontakt din sjæl, stil dine spørgsmål og jeg lover dig, hvis du virkelig vil det, så får du dine svar. Vær tålmodig, prøv dig frem, men giv ikke op. Det er kun et spørgsmål om tid. Så flyder visdommen og ordene fra din egen pen og ud på det papir, du kalder fra. Det er magi, det er sandt, for sandheden er nemlig, at vi er vores egne magikere. Hvis vi vil. Så måske er der i virkeligheden lidt hokuspokus over det? Hvem ved. For ordene kan være vores trylleformular, pennen vores tryllestav, hvis vi altså vælger, at det skal være sådan.

Når jeg vælger at tro på noget, vælger det, jeg tror på, at tro på mig.

Kærlig hilsen
Lene

sjælebog

16 thoughts on “Sjælebogen

  1. Pingback: En skrivende rejse | Skrivehuset

  2. Pingback: Din hellige skrivecirkel | Skrivehuset

  3. Pingback: Jeg skriver det bare | Lene Frandsen

  4. Pingback: At skrive sin smerte | Lene Frandsen

  5. Pingback: Det der inspirerer | Lene Frandsen

  6. Pingback: Skriv dig hjem | Lene Frandsen

  7. Pingback: Når vinden danser | Lene Frandsen

  8. Pingback: Vintermagi for sjælen | Lene Frandsen

  9. Pingback: Lad svarene finde dig | Lene Frandsen

  10. Pingback: De magiske ord | Lene Frandsen

  11. Pingback: Stille som sne | Lene Frandsen

  12. Pingback: Rejsen ud af hovedet | Lene Frandsen

  13. Pingback: Giv det til ilden | Lene Frandsen

  14. Pingback: Skrivelængslens 7 bud | Lene Frandsen

  15. Pingback: Mysteriet og øjeblikkets dans | Lene Frandsen

  16. Pingback: Mørkets gave | Lene Frandsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s