Skriv dig hjem

skumringstimen

Hver eneste dag oplever vi ting, som gør noget ved os. Der er tanker, følelser og forskellige situationer og udfordringer, som sætter os på prøve og får os til at mærke, at vi lever. At skrive fra de steder, hvor de store følelser bor, kan være en stor hjælp til at mærke, hvad der rører sig og til at acceptere, at det er som det er. Det handler ikke om intellektuel forståelse, det er ikke en mental søgen efter mening, vi skriver fra et dybere sted og folder det ud, der rumsterer og som måske fylder os med frygt, skam, sorg, smerte eller glæde naturligvis. Det er en måde at være med det, der er på, uden at ønske det anderledes. Vi kæmper ikke med det, vi skriver det og skriver os måske igennem det. Vi sidder med os selv, som vi sidder med tanker og følelser i meditation og vi lytter til os selv uden at dømme. Vi mærker og vi er.

morgensiderne, aftensiderne eller i sjælebogen har vi lov til at skrive nøjagtigt det, der bevæger sig i os og berører os. Vi kan stille spørgsmål og sende dem ud, vi kan forbinde os til både sjæl og Kilde og vi kan fortælle os selv om alt det, der føles så smertefuldt og meningsløst. Eller det der glæder os, fylder os med begejstring og giver os lyst til at danse.

Fortællinger og din livssang

Undervejs oplever vi måske, at der dukker fortællinger op for at støtte os og skabe en slags klarhed. Det er ikke altid noget, vi bevidst søger, men fortællingerne har det med at skrive sig selv. De bygger bro, de bærer over og de fortæller det, der er, uden at dømme. Selv har jeg en formodning vished om, at netop den slags fortællinger stammer fra sjælen. De har en særlig klang, de kræver ingen særlig anstrengelser. Det er som om de bare flyder, risler som en kilde og de overrasker os gang på gang med deres dybe indsigt og helt særlige tone. En melodi vi på sælsom vis allerede kender.

Det er ofte i den slags fortællinger, at vi hører vores egen livssang.

Skriv din sjæl – lad efteråret og den mørke tid støtte dig

Efteråret og den mørke del af året er som skabt til at trække energien hjem igen. Giv dig selv lov til at være langsom, skab små intime rum til dig selv, tænd stearinlys og måske røgelse, sæt noget blid musik på, der synger til din sjæl og skriv så. Lad være med på forhånd at have ambitioner om, hvad og hvordan du vil skrive, sæt dig i stedet for roligt ned og lyt til det, der gerne vil skrives gennem dig. Lad ordene transportere dig og rejs så indad for at møde de ord, historier og fortællinger, som allerede bor i dig eller som gerne vil skrives gennem dig. Hvis du ikke umiddelbart kan mærke noget eller du føler, du er for meget oppe i hovedet, så stil i stedet spørgsmål til de tomme sider og den skrivelængsel, der forsigtigt kalder på dig dybt indefra. Hvad mon der gerne vil skrives gennem mig?

Inviter Kilden og tag imod

Giv tid og lad svarene komme til dig. Inviter dem på samme måde, som du kan invitere Kilden og kærligheden. Gør dig åben og stil dig undrende overfor det, du mærker og fornemmer uden at ville det anderledes. Og når du hører noget, fornemmer noget, så begynd at skrive det.  Forestil dig, at du tager imod. Du er nærmest som en skrivende diktafon, der blot skriver det, du hører.

Aftensiderne kan hjælpe dig med at finde ro

Prøv eventuelt aftensiderne, hvis du vil finde ro og fordøje det, som dagen bragte. Lad ordene vise vej og læg det fra dig, du ikke længere kan bruge til noget. Det er som om vi gennem aftensiderne rydder op i dagen, der gik og skiller os af med det, der ellers ville have sat sig som uro og stress og noget, der måske kunne have gjort, at vi har svært ved at falde i søvn. Vi bliver færdige med dagen og vi gør os klar til at gå ind i aftenen på en roligere og mere fredfyldt måde. Efterfølgende har vi måske lyst til at sidde lidt i meditation. Men under alle omstændigheder giver aftensiderne ro og samtidig holder de os til os skriveilden. De minder os om, at vi er skrivende mennesker, som gennem ordene kan finde klarhed og retning.

Skumringstimen og livsfloden – skriv dig ind

Selv bruger jeg skumringstimen, den magiske bro mellem dag og nat, til at sætte mig med det, der er. Jeg søger roen, møder stilheden og skriver aftensider og/eller mediterer. Det er en godgørende måde at forlade dagen og sige tak på. Det er som om det er lettere at genskabe forbindelse til sjælen på netop det tidspunkt, hvis man altså skulle være faret lidt vild i løbet af dagen. Jeg skriver mig ind og forestiller mig, at jeg vender tilbage til livsfloden, der bruser i min sjæl.

”Forestil dig, at din livsflod rummer alt det, du har brug for. Den løber som en åre dybt i dig og den fører dig af sjælens vej, hvis du blot sætter dig ved den, lytter til den og flyder med den gennem landskab og årstider. Det er her, du finder ro og det er her, du forbinder dig. Hør vandets rislen, den lindrende lyd af livets dråber, der flyder som en evig strøm mod havet. Selvom der kan være stærke strømme, vandfald og underlige aflejringer og små kilder, der fører i alle mulige og umulige retninger, så er der en hovedåre, som du trygt kan stole på. Den kalder altid på dig med hviskende stemme. Lyt til flodens sange og fortællinger og genfortæl dem til dit hjerte, når du bliver i tvivl. Det er her, din egen livssang findes. Vend tilbage igen og igen og glem ikke, hvor floden er. Den løber dybt i dig selv.”

Citat Ørnen i fortællingen ”Som Katten vender jeg hjem” – fra min egen skriverejse, september 2015.

Find ro i efteråret og den mørke tid. Skab oaser af stilhed, ro og fordybelse og giv dig selv lov til at være. Lyt til det, der rumsterer i dig og som måske mærkes som en subtil og inderlig længsel. Skab rum, giv tid og lad komme. Skriv dig hjem til dig selv din sjæl.

Kærlig hilsen
Lene


Skrivelængsel?

Jeg holder intuitive skriveworkshops og tilbyder personlige skriveforløb, intuitiv skrivecoaching, som jeg kalder Skriverejsen. Begge dele er med til at styrke dig som fortæller og forbinder dig gennem ord og fortællinger til din dybe visdom og din sjæl.

Og som noget nyt kan du nu også deltage i magiske og kærlige skrivecirkler, skrivegruppeforløb, hvor du i cirkel med andre skrivende kvinder er på skriverejse. Skrivecirklerne er ofte forankret i et bestemt emne eller en årstid. Vintercirklen er nu i gang, men der kommer nye skrivecirkler og skrivegruppeforløb i begyndelsen af 2016.

bur

Det der inspirerer

solregn_stol_august
En ny morgen med regn og magisk himmellys. Luften er sprød, stadig mild, men med en snert af noget andet. Efteråret rykker nærmere. Jeg sætter pris på de skiftende årstider og jo mere, jeg føler med årstiderne og den naturlige cyklus, desto bedre forstår jeg mig selv. Det er den manglende forbindelse til jorden, der skaber uro og giver en rastløs og nærmest ensom følelse. Så jo mere jeg kontinuerligt forbinder mig til den naturlige cyklus og til min egen sjæl, jo mere hviler jeg i mig selv. Jeg mærker større ro og livet giver automatisk bedre mening. Jeg er en del af noget større og det ærer jeg i stedet for at modarbejde det. Det er i øvrigt altid naturen, som har inspireret mig mest. Jeg har i årevis skrevet om månederne, årstiderne og fuldmånen på min blog Poetiske Paradokser og på det seneste er det fuglene, der har overbragt mig fortællinger og som giver mig indsigt og visdom.


Følg det, der inspirerer – og spørg din sjæl

Har du tænkt på, hvad der inspirerer dig? Og søger du det, går du helt ind i det, så du kan sanke inspiration og lære mere? Den læring går begge veje, det er ikke kun et spørgsmål om at søge ud og hente information hos andre. Det vigtigste bor i egen sjæl. For når vi skriver noget, som vi instinktivt er interesserede i og som påvirker os, bevæger og berører os, så opdager vi ofte, at noget i os allerede ved. Vi husker. Og det er blandt andet her at fortællingerne kan hjælpe os, vi kan udforske de områder ved hjælp af fortællinger og gå på opdagelse via ordene. Vi behøver ikke at være intellektuelle eksperter, det handler snarere om at grave dybt ned i egen viden, følge de impulser der dukker og i det hele taget at turde lade sig føre på vej via følelser og intuition. Det kan handle om årstider og fuldmåne, men det kan også være andre ting, der dukker op. Forleden dag, på den intuitive skriveworkshop, var en kvinde helt nede på havets bund for at få sjælesvar.

Fortællinger som fyrtårne

Der findes en hel skattekiste af viden og visdom i vores egen sjæl og den kan skrives frem. Ved at møde op og stille spørgsmål, ved at færdes med åbenhed og nysgerrighed, sætte sig ved Kilden og bruge fortællingerne som fyrtårn, kan vi vække det, der har slumret og som måske har føltes som en stille længsel, et dybt suk og som vi på sælsom vis har været draget af hos andre, uden helt at vide hvorfor. Vi kan dedikere notesbøger til vores små udforskningsprojekter, jeg har bl.a. mødt en kvinde, som skriver sig vej gennem månens faser og folder det ud, hun mærker på egen krop og i egen sjæl. Månen lærer hende at huske, ja det er næsten som om hun spejler sig i månevandet og ser sig selv.

Skov, hav, skumring og daggry

Det handler om at gå derhen, hvor vi bliver inspireret. Og vi behøver faktisk ikke at gøre så meget andet end bare at være dér. Vi skal ikke anstrenge os eller gøre noget særligt, som vi ofte tror. Selv søger jeg gerne ind i skoven eller ud til vandet, når jeg søger både ro og inspiration. Det er her, jeg sætter mig og mærker, at jeg er forbundet. Så lytter jeg til stilheden og ofte dukker der små budskaber op som en hvisken i trækronerne eller en vibration i skovbunden. Jeg går med årstiderne, hver eneste morgen ser og mærker jeg forandringerne i naturen og i egen krop og sjæl.  Daglige ture ud, frisk luft og bevægelse gør også underværker for både inspiration og den naturlige melankoli, der hører efteråret og vinteren til. Og så giver det stor mening at følge med lyset og lade det være en energimæssig ledetråd. Jeg er vild med skumringen, det tidspunkt, hvor dagen glider over i aften og lyset ligeså stille forsvinder. Det er et godt tidspunkt at sidde i meditation på eller måske skrive aftensider og tage afsked med dagen og det, der var. Det er et magisk tidspunkt på samme måde som daggryet er. Her bor der mange gode fortællinger.

Mennesker og replikker

Men det kan også være andre ting end naturen, der inspirerer. Sæt dig alene på en café med din notesbog og lyt til summen og samtalerne omkring. Hør replikker, hvordan taler folk, hvad siger de. Du kan eventuelt lade en replik fra et andet menneske være afsæt til en lille fortælling, skriv sætningen og skriv herefter videre. Sæt eventuelt stopuret og se, hvor det fører dig hen. Gå en tur og læg mærke til mennesker, bare betragt dem, deres måde at gå på, tøj, mimik – det kan give inspiration til at skabe karakterer til dine fortællinger og historier. Skriv det, du ser og fornemmer, der kan opstå mange historier og fortællinger baseret på tilfældige menneskemøder på en tur i byen. Brug det, du har omkring dig og gå på opdagelse i det tilsyneladende.

I nærvær med os selv og det, der er

Måske er det mest oplagte dog at skrive fra eget liv. Hver eneste dag oplever vi ting, som gør noget ved os. Vi har tanker, følelser og forskellige situationer og udfordringer sætter os på prøve og får os til virkelig at mærke, at vi er mennesker på godt og ondt. At skrive fra de steder, hvor de store følelser bor, kan være en stor hjælp til at mærke, hvad der rører sig og til at acceptere, at det er som det er. Det handler ikke om intellektuel forståelse, det er ikke en mental søgen efter mening, vi skriver fra et dybere sted og folder det ud, der rumsterer og som fylder os med enten frygt, skam, sorg, smerte eller selvfølgelig glæde. Det er en måde at være med det, der er på, uden at ønske det anderledes. Vi kæmper ikke med det, vi skriver det og skriver os måske igennem det. Vi sidder med os selv, som vi sidder med tanker og følelser i meditation og vi lytter til os selv uden at dømme. Vi mærker og vi er. På morgensiderne, aftensiderne eller i sjælebogen har vi lov til at skrive nøjagtigt det, der bevæger sig i os og berører os. Vi kan stille spørgsmål og sende dem ud, vi kan forbinde os til både sjæl og Kilde og vi kan fortælle os selv om alt det, der føles så smertefuldt og meningsløst. Eller det der glæder os og giver os lyst til at danse.

Der dukker fortællinger op

Undervejs oplever vi måske, at der dukker fortællinger op for at støtte os og skabe en slags klarhed. Det er ikke altid noget, vi bevidst søger, men fortællingerne har det med at skrive sig selv. De bygger bro, de bærer over og de fortæller det, der er, uden at dømme. Selv har jeg en klar formodning om, at netop den slags fortællinger stammer fra sjælen. De har en særlig klang, de kræver ingen særlig anstrengelser. Det er som om de bare flyder, risler som en kilde og de overrasker os gang på gang med deres dybe indsigt og helt særlige tone. En melodi vi på sælsom vis allerede kender.

Det er ofte i den slags fortællinger, at vi hører vores egen livssang.

Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner de steder i os, som før var lukkede, og de hjælper os med at finde tilbage til vores vej, når vi farer vild. Og mennesker farer vild! De hjælper os til at huske og forbinder os til vores sjæl og livsformål og vores dybeste ønsker for det liv, vi egentlig ønsker at leve.

Og så er de ofte fulde af medfølelse og kærlighed.

Kærlig hilsen
Lene


Fortællingens Kraft

Har du fået lyst til at gå på opdagelse i din skrivelængsel og din sjæls visdom via fortællinger, så afholder jeg i efteråret 2015 en række skriveworkshops som hedder Fortællingens Kraft. Her kan du lære at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri. Det kildrer skrivelysten og sætter din skriveproces i gang eller genstarter den fra et nyt sted. Du vil få udbytte af workshoppen uanset om du har intention om at bruge fortællingerne i din egen livsproces eller om du skal skrive og inspirere andre. Workshoppen er både for mænd og kvinder.

Det er en intuitiv skriveworkshop i skriv-fra-sjælen regi og første gang er torsdag den 24. september. Der er stadig ledige pladser. Læs mere i linket ovenfor og tilmeld dig på skrivehuset@gmail.com.

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Gå på opdagelse i din skrivelængsel, skriv og fold ud.

Jeg vil tage jer med på en skrivende rejse, hvor vi udforsker vores skrivelængsel gennem skriveøvelser, opgaver, meditationer og lidt bevægelse i form af en gåtur i de skønne omgivelser.

Det bliver en dag fuld af skrivende nærvær, en magisk skrivecirkel, hvor vi både tager imod fortællinger og læser dem højt for hinanden i cirklen. Vi taler om modstand, den indre censor og skriver os gennem det, vi møder på dagen. Der er ikke noget rigtigt eller forkert – det er bare. En skrivende oplevelse for sjælen i cirkel sammen med andre skrivende kvinder, en dag fuld af skriveglæde, ro og nærvær. Og masser af ord.

Næste workshop finder sted den 16. september. Læs mere i linket, se andre mulige datoer og tilmeld dig på skrivehuset@gmail.com.

solregn_stol_august

At skrive sin smerte

Mygreenheart

Det er ikke altid at det går som ønsket. Det er ikke alt, man kan rette op på, selvom man hjertens gerne ville. Ikke alle fejltrin fører tilbage i den retning, man ønsker. Man må gå videre alene. Være med sorgen, egne fejl og den smerte, der er i et farvel. Vi kan ikke flygte og det går ikke over. Men når vi har været i sorgen og smerten, mærket den, været med følelserne og accepteret dem som en del af det, der skete, kan vi gå over.

Vi kan skrive vores smerte

Vi kan også vælge at skrive det. Sorgen, smerten og alt det, der gik galt. Det gør godt at få det ud på papir, både siderne og sjælen lytter uden at fordømme. Det er som at sidde med en kær ven, der ikke siger noget, men som bare lytter og holder om. Vi skriver det, der smerter, sætter ord på og lader følelserne få luft. Det fjerner ikke hverken sorgen eller smerten, men det sætter en helende proces i gang. Og vi ender ofte med at se, at der flyder kærlighed ud mellem linjerne.

Breve og fortællinger

Hvis noget går galt i en relation, hvis vi kommer til at såre en ven eller selv bliver såret, gør det godt at skrive om det. Vi kan vælge at skrive et brev til vedkommende, også selv vi ikke sender det. Gennem ordene får vi klarhed og forståelse for, hvad der skete. Måske finder vi tilgivelse, om ikke fra modparten, så i det mindste fra os selv. Vi er mennesker, vi fejler og ramler og ordene kan hjælpe os til at rejse os igen.  De kan støtte os i at finde et nyt ståsted i livet, et nyt udgangspunkt. De kan føre os på rette vej og hjælpe os med at holde hjertet åbent.

At skrive sin smerte kan gøre situationen tålelig og lette selv i de mørkeste stunder. Om det er i en dagbog, i brevform eller måske i sjælebogen er mindre vigtigt. Det kan også blive til en fortælling, for fortællinger hjælper os til forståelse. Skriver vi fra sjælen, vil vi høre vores egen sjæls vise ord som plaster på såret, fulde af trøst og kærlighed. Den slags fortællinger er som fyrtårne, der lyser i selv den mørkeste nat og giver os mod til at gå videre, når tid er. Og har vi været på afveje, kan fortællingens fyrtårn hjælpe os med at finde den rigtige kurs fremover. Uden fordømmelse men fra et kærligt sted dybt i os selv.

Vi kan ikke flygte fra mørket

Vi hverken kan eller skal flygte fra mørket, smerten eller sorgen, men vi kan skrive fra de steder, hvor det gør ondt og finde lindring gennem ordene.

Kærlig hilsen
Lene


Fortællingens Kraft

Efteråret i Skrivehuset byder på en række skriveworkshops i skriv-fra-sjælen regi, som hedder Fortællingens Kraft. Her kan du lære at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Mygreenheart

 

 

 

 

Sjælebogen

sjælebog

Jeg har fortalt dig om morgensider og aftensider og nu er turen kommet til sjælebogen. For ser du, jeg har efterhånden forstået én ting. Jo mere, vi dedikerer os og møder op for at tage imod de ord, skriverier og historier, der venter på at vi skal tage imod dem, desto flere ord, skriverier og historier dukker der op. Det er næsten magisk. Det er som om at kreativiteten bare venter på, at vi skal åbne os og lade den strømme igennem os. Så vokser den, så breder den sig og den nøjes såmænd ikke med at blive på papiret.

Jo mere vi skriver, desto mere er der at skrive.

Som inde så ude

Flere af mine skriverejsende i forløb har oplevet, hvordan de ydre omgivelser begynder at ændre sig i takt med, at den indre rejse folder sig ud. Og de oplever, at de bliver mere kreative, får større energi og lyst til at skabe. De ikke alene skriver, de begynder også at lave deres hjem om, så det passer nøjagtigt til dem, som de er nu. Kreative, skabende mennesker. Der kommer nye farver, nye møbler eller blot mindre ting, som der gøres plads til. Fordi det er vigtigt og føltes godt. Og der ryddes op. Ikke mindst det. De træffer nye valg baseret på det, deres hjerte fortæller dem. Det er som skriverierne på den indre rejse er en slags katalysator for en ydre feng-shui. På den måde oplever de, at de faktisk former deres verden indefra og ud. Synkronicitet opstår, det hele begynder at hænge sammen som et smukt tæppe skabt af små bitte firkanter, der slet ikke er så firkantende endda. Men lad nu det ligge lidt. Tæppet. For jeg har jo lovet at fortælle dig om sjælebogen.

Sjælebogen

Sjælebogen er en bog, jeg har dedikeret til at spørge min sjæl til råds. Eller det vil sige, sådan var det i starten. Når jeg stødte panden mod en mur, blev i tvivl eller simpelthen bare følte mig fortvivlet og ked af det, åbnede jeg bogen og stillede et spørgsmål til min sjæl. Hvad skal jeg gøre nu? Hvad ville du gøre i mit sted? Jeg har brug for rådgivning, kan du hjælpe mig, jeg føler mig fortabt? Den slags spørgsmål. Så lukkede jeg øjnene et øjeblik og trak vejret dybt. Helt ned i maven. Sad lidt og mærkede roen brede sig i kroppen og så greb jeg pennen og skrev. Den tøver aldrig, min sjæl. Når jeg har åbnet mig og når jeg lytter, for det at lytte dybt og inderligt er meget vigtigt, så flyder ordene som honning til mit hjerte. Det er budskaber, visdom og rådgivning af den særlige kærlige slags. Det er som musik. Og når jeg har fået mine ord og igen lukker bogen, så ved jeg, at alting er som det skal være. Hvis jeg blot jeg fortsætter med at lytte og følge de anvisninger, som jeg tilsyneladende selv rummer. Det er som om noget i mig ved det hele. Alt. Jeg skal blot tune ind og skrive det frem. Ord for ord.

Jeg har netop købt en ny sjælebog. Og nu er det faktisk sjældent sådan, at jeg stiller spørgsmål. Jeg hører stemmen hviske i det sekund, jeg kan mærke at jeg har brug for hjælp og så sætter jeg mig blot ned og skriver. Min sjæl ved nu, at jeg er tillidsfuld og villig og det bliver belønnet. Der er ingen tøven, det er ren og kærlig snak fra sjæl til hjerte. Og ikke noget særligt hokuspokus, hvis du skulle tro det, vi har alle et indre kompas og en visdom, som er til rådighed for os. Vi tror det bare ikke og det såmænd er troen, der flytter bjerge. Og giver os nøjagtigt det, som vi behøver.

Jeg kan kun anbefale dig at anskaffe dig en sjælebog og gå i gang. Kontakt din sjæl, stil dine spørgsmål og jeg lover dig, hvis du virkelig vil det, så får du dine svar. Vær tålmodig, prøv dig frem, men giv ikke op. Det er kun et spørgsmål om tid. Så flyder visdommen og ordene fra din egen pen og ud på det papir, du kalder fra. Det er magi, det er sandt, for sandheden er nemlig, at vi er vores egne magikere. Hvis vi vil. Så måske er der i virkeligheden lidt hokuspokus over det? Hvem ved. For ordene kan være vores trylleformular, pennen vores tryllestav, hvis vi altså vælger, at det skal være sådan.

Når jeg vælger at tro på noget, vælger det, jeg tror på, at tro på mig.

Kærlig hilsen
Lene

sjælebog