Alt det du mangler

En af misforståelserne er, at vi mangler teknikker og værktøjer til at komme i gang med at skrive. Vi tror, at der findes en hemmelig nøgle eller en særlig manual, der kan give os det, vi mangler. Sandheden er en anden. Processen vil skænke os det, vi har brug for.

Værktøjer til at åbne de døre, som ikke fandtes før eller som vi troede var aflåste og utilgængelige. Nøgler til finurlige nøglehuller, svar på de spørgsmål, vi stillede og nye veje, som opstår i den tidlige morgendis, hvor duggen danser. Processen er nøglen. Alt det, du har brug for vil komme til dig undervejs, når du først er begyndt at skrive. Det samme gælder inspirationen.

Du behøver ikke at være inspireret. Tværtimod!

“Inspiration exists, but it must find you working”, sagde Picasso.

Skriv, gerne i flow og arbejd intuitivt med de ord og sætninger, som du kan mærke har en ganske særlig betydning for dig. Gå på opdagelse, når du kan mærke, at der er noget på spil. Sæt din indre censor på pause og skrive løs i undren og nysgerrighed.

Husk at du altid kan komme et skriveskridt dybere ved at lade ord eller sætninger med særlig energi og genklang af det, du lige har skrevet, danne afsæt for nye skriverier.

Og du ikke behøver at være inspireret for at gå i gang. Inspirationen vil møde dig undervejs.

Det er ofte således, at vi ender med at skrive de fineste og dybeste ting, når vi er mindst inspirerede. Hvorfor? Fordi her er noget ganske særligt på spil, som frygt og indre censor vil gøre alt for at få os til at opgive.

It is often when we are least inspired that we do our deepest work
– Mark Matousek
–  

Find din indre opdagelsesrejsende frem

Det er med andre ord processen, der sætter det hele i gang. Det faktum, at du møder op og skriver og fortsætter din skriverejse uanset, hvad du støder på undervejs. Nysgerrighed, åbenhed og undren er gode ingredienser at have med sig og i det hele taget er det en gave, hvis du kan se på din skriverejse som et pilgrimsfærd.

Uvisheden hører med, det ”ikke at vide” skaber åbninger. Stil gerne spørgsmål, som du ikke prompte besvarer, men som du vitterligt stiller på vejen, mens du selv går videre i tillid til, at svarene vil komme til dig, når de er klar og du er klar. Det er den tillid, som skaber forbindelse og som gør, at du vil få det, du har brug for og som du længes efter. Værktøjer og teknikker, som du får på forhånd, kan faktisk have modsat effekt end hvad intention er, fordi de får dig til at stivne og lukke af. Hvorfor give dig hammer, hvis det er en skruetrækker du har brug for?

Du skal turde fare vild

På skriverejsen sker det under tiden, at vi farer vild og støder på steder i os selv og i vores fortællinger, hvor vi virkelig ikke ved. Og den følelse er ganske ubehagelig, for vi har jo altid lært, at vi skal vide og have svar på rede hånd. Har vi ikke det, er der altid andre, som ved og som er hurtige til at bringe svar og løsninger på banen. Hvis vi ikke ved, er vi dumme og tabt bag en vogn.

Eller er vi nu også det?

Hvad gør man så, når man tilsyneladende er faret vild og processen føles kringlet og frygtindgydende? Forvirrende? Når man ikke kan se skoven for bare træer eller støder panden mod en mur?

Tillid til, at det er præcist som det skal være

Den kreative proces og den første kreative fase er på ingen måde lineær eller forudsigelig. Det, min ven, er en del af eventyret. Et frygtindgydende eventyr for den, som er vant til at ville vide og skal være sikker på, hvor vejen fører hen, før hun begynder at gå.

Hav tillid til, at det er præcist som det skal være, selvom du (eller din indre censor) måske fortæller dig selv, at du er faret vild, fordi du mangler noget eller fordi nogen ikke giver dig pejlemærker og retningsanvisere.

Så er det vi søger vi ud. Hvad synes du om det her? Bedøm mig. Døm mig.

Når vi skriver, har vi været vant til at den slags gøres med røde streger, konstruktiv kritik, dom og en klar indikation af, hvad der er godt og skidt. Desværre er det ofte ødelæggende for de små spirer og det, som er undervejs.

Guf for den indre censor, men gift for den spirende muse

Vi er nødt til at værne om den første kreative fase og de små skridt, vi tager i retning af at folde os ud. Uanset om vi er vant til at skrive eller ej. Det handler ikke om en særlig erfaring og om skråsikre metoder til at skrive noget på en bestemt måde. Det handler om tillid til dig selv og processen. Den første kreative fase er og bliver et sårbart sted, et hårfint balancepunkt, hvor vi som linedansere er nødt til at kunne øve os, falde og rejse os igen. Som Pema Chödrön så fint siger det: Vi skal blive bedre til at fejle.

Vejen lærer os den bedste måde og beriger os undervejs

Kun du kan gøre det. Tage pennen i hånden og begynde at skrive. Gør du det i tillid og bliver du ved, vil du snart opdage, at du ikke alene skriver vejen. Vejen skriver også dig.

Vejen lærer os den bedste måde at nå frem på og den beriger os, mens vi vandrer ad den.
– Paulo Coelho, Pilgrimsrejsen –

Lysningen kan kun findes af den, som er faret vild

Tomas Tranströmer siger det således:

“Midt i skoven findes der en lysning, som kun kan opdages af den, der er faret vild.”

Breve, bøn og spørgsmål

Men selvfølgelig er der noget, du kan gøre, hvis du føler, at du er faret vild og mangler råd og retning. Du kan skrive og bede om hjælp.

Du kan sætte dig i bøn, meditation eller skrive dig på vej. Skrive det, du føler, mærker og har brug for. Men gør det i et hemmeligt skriv, som du ikke viser til andre end dig selv, papiret og Kilden, måske i form af en fortælling, et brev eller en bøn. Bed om brødkrummespor, tegn og ledetråde. Og forhold dig så åben og modtagelig, så du faktisk også kan modtage, når det du søger, lander på dit papir eller banker på din dør.

Guddommelige Kilde, vis mig den vej, jeg skal gå
Lad tegn og ledetråde falde som regn på min vej
Lad mig forblive åben og modtagelig for de gaver,
der er til mig 
Lad mig skrive og skabe i tillid
Lad vejen skrive mig

Vis, at du er åben og villig til at tage imod og hav så tillid til, at det du søger, vil dukke på lidt senere, mens du skriver og går vejen på skriverejsen. Det kan være ganske magisk.

Ikke at vide er ofte en gave på skriverejsen

Det ”ikke at vide” er ofte en gave på skriverejsen, fordi det skaber en åbning. Når vi ikke ved, er vi åbne for overraskelser og for de svar, der er til os, når vi skriver og går vejen.

Vi har lært at vi skal vide alting og have svar på rede hånd, men svarer vi prompte og er vi skråsikre i en bestemt holdning, lukker vi døren. Vi afbryder. På skriverejsen er det lidt anderledes. Her giver vi plads til mysteriet og eventyret. selvom det til tider kan være et frygtindgydende færd. Og frygten hører med!

 I do believe in an everyday sort of magic — the inexplicable connectedness we sometimes experience with places, people, works of art and the like; the eerie appropriateness of moments of synchronicity; the whispered voice, the hidden presence, when we think we’re alone.
– Charles de Lint –

Spids din indre blyant og sæt i gang

Du kan vælge at se på det på en af følgende måder.

  1. Din skrivelængsel er et kald. Et kald fra sjælen. Og kun ved at møde op og skrive, ved at skabe en skriverutine og sætte gang i en varig proces, vil du få det, der er til dig. Visdomsord, fortællinger og ledetråde.
  2. Din skrivelængsel er en forbandelse, en følelse af rastløs frygtsomhed, der blot skal undertrykkes og gemmes væk bag travlhed og en frygtelig masse undskyldninger.

Sommerbog

Sådan gør du

Start med at formulere en hensigtserklæring, en intention med dit skrivende færd. Brug ord, som har en god energi for dig og som løfter og støtter dig.

Værn om din intention som et helligt løfte og sig højt til dig selv, frygt, modstand og indre censor at du HAR EN INTENTION, som du har i sinde at ære. Du skriver uanset, hvad der sker. Det, der står i vejen, er vejen. Hver eneste episode, forhindring og forsinkelse har et særligt budskab til dig, som du kan lytte til og lære af.

Og apropos det med at lytte: Det er en af de fornemmeste gaver på skriverejsen. At lære sig selv at lytte og skrive det, man hører.

Kærlig hilsen
Lene

VIL DU MED PÅ SKRIVEREJSE?

I høsten og efteråret tilbyder jeg to forløb, som du kan tilmelde dig alt efter, hvad din intention er og hvad du har brug for.

I Between Stories Høst skriverejser du på egen hånd.
I Fortællersken bliver du en del af en magisk skrivecirkel, hvor deling er heling.

Tag et kig på invitationerne herunder og bemærk, at jeg tilbyder sommer- og ravnerabat på begge forløb som følger:

Between Stories Høst:
Tilmelding senest 1. juli udløser sommerrabat
Start: 7. august

Fortællersken:
Tilmelding senest 31. juli udløser sommerrabat
Start: 5. september

Detaljerne står i invitationerne. Klik på billederne og læs mere. Tilmelding sker som altid til skrivehuset@gmail.com

Between Stories Høst

Fortællersken

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: