Det din sjæl ved

Jeg kan ikke love dig noget, siger man altid, men Frø vil love mig én ting: Din sjæl ved besked. ”Besked om hvad?” Jeg føler mig lidt fræk, da jeg stiller det spørgsmål, men han ænser det ikke. ”Det din sjæl ved.” Jeg smiler, nå ja, mysteriet afsløres ikke her i tomrummet ved søbredden. Jeg... Continue Reading →

Træet og de fem fugle

Så blev der stille. Så stille at hun kunne høre den gyldne nål falde til jorden. Den sang i faldet. Og nålesang er gjort af ganske særlige toner. Stilheden flettede sig ind i lyden fra nålen og i korte øjeblikke lyttede hun til en underskøn symfoni. Så blev der helt stille og ikke flere nåle... Continue Reading →

Hvis du vil skrive

Hvis du vil skrive med mig i 2019 er du så hjertelig velkommen? For måske har du intention om, at 2019 skal være året, hvor du møder op og tager din skrivelængsel alvorligt? Fra et nyt sted i dig selv, fordi du er anderledes nu og fordi du har en intention. FORTÆLLERSKEN - alle pladser... Continue Reading →

Alt det du mangler

En af misforståelserne er, at vi mangler teknikker og værktøjer til at komme i gang med at skrive. Vi tror, at der findes en hemmelig nøgle eller en særlig manual, der kan give os det, vi mangler. Sandheden er en anden. Processen vil skænke os det, vi har brug for. Værktøjer til at åbne de... Continue Reading →

At vågne i en ny historie

Du inviterer mig indenfor, holder døren for mig, da jeg træder ind i rummet. Skrivelyset blafrer, lysegrøn for forår, koppen står allerede på bordet med dampende varm kaffe. Jeg sætter mig scenevant og lader blikket glide ud af vinduerne, hvor jeg igen ser de to ravne fra forleden morgen. Vi har tærskelfortællinger med, rrrråbte de... Continue Reading →

Når Tornerose vågner

Det tomme papir, de første ord, en dag midt i februar. Jeg har tændt Brigids lys og flyttet den store støbejernstage fra vinduet hen på skrivebordet. Nu synger de tre lys en næsten lydløs sang om det forår, som er undervejs. Det hvide, det røde og det grønne. Tidspunktet for Imbolc er passeret og i... Continue Reading →

På skriverejse i Forårscirklen

Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om, at du partout skal skrive en bog eller udgive dine digte. Det handler om en din længsel efter dig selv, din sjæl og den visdom, som bølger dybt i dig. Den vise kvinde, du egentlig er, bag modstand, frygt og alt det, der står i vejen.... Continue Reading →

Skriv, min ven. Skriv.

Længslen. Skrivelængslen. Den kommer til os gennem det skrevne ord, en sætning, et digt eller en fortælling. Genklangen kan være subtil eller hårdtslående, men der er ingen tvivl. Det er en dyb og rungende længsel, som får os til at huske, hvem vi egentlig er og hvad vi længes efter. I små dryp af genkendelse.... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑