”At tage på opdagelsesrejse i sit indre univers er en eksotisk rejse, skriver norske Kristin Flood. Som de fleste rejser kan håndbøger og kort gøre rejsen tryggere og enklere, men det er de uventede hændelser i et ukendt landskab, der giver os de særlige oplevelser. Det er disse hændelser og de nye tanker, som følger i kølvandet, der sætter varige spor i os.”
På samme måde er det på skriverejsen, både de personlige forløb og de intuitive skriveworkshops, jeg afholder. Jo flere regler, jo flere anvisninger og kasser, skriverejse kunne passe ind, desto mindre chance er der for de uventede og overraskende skriveoplevelser, der giver os noget helt særligt. Fortællinger fra sjæl og hjerte finder sjældent landingsplads på velkendt jord eller via regler og reglementer. De overrasker os, og ofte positivt, når vi giver slip på forestillingen om hvordan, åbner os og lærer at lade komme.
Et helligt rum
Min intention er skabe et indviet og næsten helligt skriverum, hvor vi byder velkommen. Via afsæt og skriveøvelser og rejselederskab i øvrigt, hjælper jeg med at sætte gang i det, som allerede findes og som blot har brug for en åbning, nogle gange uventet, til at se dagens lys. Jo mere åbne, undrende og ikke-dømmende, vi kan være i forhold til egne ord og skriverier, desto mere overraskede vil vi blive, når vi skriver os fri af modstand og indre censor og begiver os ud ind i ukendt landskab.
På de skriveworkshops, jeg afholder her i min spisestue, tager vi imod brudstykker af fortællinger, ord og historier, hvad end der måtte komme og vi deler vores historier i den hellige skrivecirkel, vi har sluttet. Vi læser højt og anerkender hinanden for det, der kommer frem. Vi lytter intenst og siger tak. Der er ingen vurdering af det skrevne, for intention er, at vi på workshoppen øver os i at lytte så intenst og dybt, som vi overhovedet kan. Vi lytter til det, der vil skrives, til os selv og vores sjæl og så lytter vi til hinanden uden at dømme. Vi mærker energien i rummet, vi sanser inspirationen og hører det, der endnu ikke er formgivet. Det er ren og kærlig magi.
Næste skriveworkshop finder i øvrigt sted torsdag d. 20. august og der er i skrivende stund endnu 3 ledige pladser.
Hvad skrivelængslen gemmer
Vi tager af sted på skriverejse eller skriveworkshop og handler på vores længsel, men vi ved ikke på forhånd, hvad det ender med. Og det ender jo slet ikke, men det begynder i det sekund, vi dedikerer os og møder op. Tager af sted. Og så sker det, vi møder os selv og får skrevet så meget, at det går op for os, hvad vores skrivelængsel egentlig handlede om og hvorfor vi er her. Som kvinder og historiefortællere. Vi opdager undervejs hvor vores personlige fortællerstyrke og forfatterstemme bor henne.
Vi finder måske ud af, at en særlig slags historier søger os på grund af vores personlige erfaringer, visdom og måde at fortælle på. Historier, som passer til os og vækker en særlig genklang. Vi opdager ting og hjertelige sager, som vi havde glemt. Vi husker, hvorfor vi er her og vi beslutter os gennem ordene, hvordan vi fremover ønsker at leve vores liv. Og så får vi simpelthen så meget hjælp og så mange gaver gennem de fortællinger, der opstår undervejs.
Nye skriveworkshops i efteråret 2015
Jeg holder flere intuitive skriveworkshops i sensommeren og efteråret 2015 og du skal være hjertelig velkommen. Hvis du er nysgerrig, åben og modig nok til at handle på din sjæls længsel, for det er faktisk ofte det, skrivelængslen egentlig handler om. Et subtilt budskab fra sjælen og Universet. Det behøver ikke at være en bog, der skal forfattes, ofte er det noget andet, som ord og fortællinger gerne vil hjælpe os med at kaste lys på.
Den kreative proces
Den kreative proces, der sættes i gang i det øjeblik, vi møder op og dedikerer os, er ikke alene med til at åbne os som mennesker og sjæle, gøre os mere glade og føle os mere fri, den modner os også i forhold til at handle på alt det, vores sjæl synger om og hengive os til processen. Den eksotiske rejse, opdagelsesrejsen i det indre univers, som Kristin Flood så smukt fortæller om.
Kreativiteten er ikke alene en gave og en menneskeret, den er også døren til indsigt og en slags indre forståelse af, hvordan det i virkeligheden forholder sig. At vi i sidste ende selv er skabere af den vej, der venter os, hvis vi tør hengive os til den. Hvis vi lytter til vores sjæls længsel og ærer den stille stemme, der ofte fordrer at vi tør stoppe op og spørge os selv: Hvad ønsker jeg mig i livet? Hvad er mit livsformål? Hvad gør mig glad dybest ind og dermed også andre mennesker glade? Hvad giver mig, så jeg er i stand til at give andre og bidrage til en mere fredelig og kærlig verden? Fra det sted, hvor jeg befinder mig.
Og ørnen kom
Mine egne historier og fortællinger beretter ofte om at hengive sig til livet og turde danse. Måske har du fulgt lidt med i min egen skriverejse og læst fortællingerne fra henholdsvis kragen Harald og ørnen, der nu er dukket op for at hjælpe mig på min vej? Ellers kan du læse med på Poetiske Paradokser. Forleden dag, da jeg var i færd med at stresse mig selv op i forhold til gøremål og forventninger, inden jeg om lidt holder ferie, og med sved på panden kastede mig ned i stolen foran min PC for at gå i praktikermode, skete der noget. Før jeg vidste af det, tog noget over, jeg valgte et blankt ark og så skrev fortællingen om Cirkler næsten sig selv. Og det var ørnen, der i øvrigt er mit kraftdyr, som dukkede op og blev min hjælper gennem fortællingen.
Igen og igen puffer han til mig og opfordrer mig til at danse med livet. Igen og igen dukker han op i mit synsfelt og i mine fortællinger for at give mig det, der ligger lige for, men som jeg ikke helt tør hengive mig til. Dansen. Glæden. Øjeblikkets magi. Han er fuld af humor, ørnen, og han siger ting, som jeg ikke selv helt tør tage i munden, men som på forunderlig vis vækker dyb genklang og får tårerne til at trænge sig på. Hvordan kan han vide? Det er som om han kender mig bedre, end jeg kender mig selv og ved, hvad min sjæl længes efter og hvad jeg dybest set tror på og har vished om er sandt.
”Jeg har aldrig forstået det, I mennesker kalder livets alvor. Og i øvrigt synes jeg at I har et forkvaklet forhold til det, I kalder arbejde. Det er som om I tror, at I hele tiden skal gøre og være udfarende, aktive, prøve at holde hjule i gang. I bliver så vant til farten og alt den gøren, at I slet ikke tør stoppe op igen og møde livet, der hvor farten stivner. Tage en pause og trække vejret i dybe åndedrag. Et af gangen. Og I glemmer at danse! Danse med livet, danse med ørne og hvem der ellers byder op til dans. Hvert eneste øjeblik er en invitation til at leve og danse med livet. Danse om end I sidder ned. Selvom I efter min mening sidder alt for meget ned.”
I glemmer at danse. I glemmer at danse med livet, ørne og hvem der ellers byder op til dans. Hvert eneste øjeblik er en invitation til at leve og danse med livet. Fra “Cirkler”.
At danse med livet – et bevidst valg
Ordene har summet i mig, siden jeg tog imod fortællingen for et par dage side og jeg har indset noget. Hvis jeg ikke bevidst vælger at danse med livet og åbner mig for livets mysterium og al den hjælp, der er til mig, hvis jeg altså tør tage imod, så sker der ikke noget. Så bliver jeg ved med at hænge fast i hamsterhjulet og køre rundt og rundt til døden sig nærmer. Svimmel, stresset og helt ude af mig selv.
Og der er i øvrigt nok af hentydninger fra andre og den ydre verden, der bekræfter os i at det er normalt. Hamsterhjulet. Ikke at turde give slip, hengive sig eller holde ferie for den sags skyld. At vi går glip af noget, hvis vi ikke holder ved, bider tænderne sammen og gør os umage. Hele tiden, altid. Anstrenger os og kæmper til sidste bloddråbe, dø om så det gælder. Men det er slet ikke det, ørnen fortæller mig om. Han fortæller om at leve og om hvad livet egentlig er. Bag alle de heftige budskaber om fallit og bankerot, hvis ikke vi … gør som de andre, der også hænger fast i hamsterhjulet og ikke tør lade sig falde.
En anden vej
Men ved du hvad? Jeg har valgt en anden vej og hvis du også har fået nok af kamp, frygt og manipulation, så har du måske lyst til at følges lidt af den anden sti? Bare for at prøve noget andet og se, hvad der så sker. Du ved, den vej, der drejer lidt til højre nede i T-krydset og pludselig slår smut ind af en skovsti, hvor lyset danser mellem trækroerne og skovens sang kalder. Hvor visdommen ikke handler om hele tiden at fare ud men at komme hjem.
Sommer. Sanketid. Ferietid.
Men nu er det sommer! Ferietid. Vi skal hverken holde ved, bide tænderne sammen eller holde forretningstelefonen åben og hele tiden tjekke mails. Vi skal holde fri og og give slip. For sommeren er som skabt til at sanke. Inspiration, kræfter, ideer og ny energi. Og vi går ikke glip af noget ved at give slip og sætte fri, tværtimod. Vi får fat. Fat i det væsentlige og i vores sjæls dybeste længsel. Når vi trækker stikket ud og bare er, kan vi pludselig mærke, hvordan vi inderst inde godt ved, hvad der er godt for os og på hvilken måde.
Men mest af alt er sommeren som skabt til at danse. Spørg bare valmuerne. Og ørnen.
Jeg vil nu danse ud i livet og holde ferie. Skrivehuset holder lukket i resten af juli, men jeg er tilbage igen den 3. august og vil glæde mig til at byde dig velkommen. Som skriverejsende, workshopdeltager eller som læser og besøgende på min blog og Facebook side.
Jeg hylder processen og sjælens vej. Både når vi skriver, skaber og lever. Jeg tror på, at vi orker mere af det væsentlige og kan gøre det med overskud og glæde, når vi husker at hvile, søge stilheden, roen og tør give slip, så vi kan lade op og sanke. Bare være.
Og nu går jeg på ferie. Skal vi følges, sommerfugl?
Kærlig hilsen Lene
Skrivecoach Lene Frandsen 
Skriv et svar