Frygten og Modstanden

låge3

Måske tror vi, at vi på et tidspunkt slipper helt af med Frygten og Modstanden. Måske forestiller vi os, at vores Indre Censor afgår ved døden og at vi så kan skrive frit og helt vidunderligt. For nu er der ingen stemme, der fortæller os noget andet og væk er følelsen af uduelighed og tvivl. Nu danser vi til vores egne toner og det gør så godt. Men desværre forholder det sig ikke helt sådan. Jo, vi danser til vores egne toner, vi spiller musik, når vi skriver og historien flyder igennem os, men det sker ikke altid uden modstand og frygt. De dukker op med jævne mellemrum. Og begge dele er som døre, vi må vælge at åbne og gå igennem. Mit bedste råd er at favne både frygt og modstand og skrive videre i vished om, at der findes et andet slags skriveland bagved den dør, der tilsyneladende er låst.

Dansklæreren i femte

Frygten for ikke at slå til, for at blive en fiasko, der er så meget hængt op på det at skrive, at det kan føles som klæberigt harpiks. Svært at få af, svært at blive færdige med. Vi har dansklæreren i femte klasse, som sagde noget til os, der gjorde ondt dybt i sjælen. Du kan ikke skrive. Fire ord. Bare fire ord, men de var stærke de ord, de var mordere. De slog vores skriveglæde ihjel. De tog bolig dybt i os og forhindrede os fremover i at gøre det, der engang føltes både naturligt og glædeligt. Vi blev vores eget fængsel.

Men ved du hvad, det handlede slet ikke om skriveglæde eller om at folde historier ud dengang i klasseværelset. Det handlede om retstavning og grammatik. Det var ikke et kreativt eller sjæleligt anliggende, det var udelukkende et spørgsmål om at følge nogle regler og gøre det godt nok. Det var et spørgsmål om at passe ind i kasser, så vi kunne blive bedømt og få karakter. Det handlede ikke om kreativitet og skriveglæde.

Tilgiv dem, de vidste ikke bedre

Dansklæreren i femte klasse har mange ansigter. Det kan være en tante eller sågar ens egne forældre, der kommer til at sige noget forkert. Fordi de ikke vidste bedre. De vidste ikke, at ord kan dræbe. Ord er virkelig stærke, de er energi og de kan gøre så godt. Eller gøre ondt. Derfor må vi vælge vores ord med kærlig omhu, men det anede de ikke dengang. Så ser du, vi må undskylde dem og tilgive dem. De vidste ikke bedre. Skaden er sket. Og det er en skade, som vi må lære at favne. Engang i femte klasse sagde en dansklærer noget til os. Han eller hun fortalte en løgn, som vi valgte at tro på. Du kan ikke skrive. Men du kunne sagtens skrive. Det vidste hun bare ikke, for hun stirrede sig blind på ord, der ikke var stavet korrekt eller sætninger, der lød anderledes end hun var vant til. Eller også gjorde vores livlige fantasi hende bange. Kan du se det for dig? Kan du se, at hun blot var et bange menneske, som mødte et fantasifuldt barn? Det barn må jeg standse, tænkte hun og gjorde sig ekstra umage for at finde fejl og mangler. Fejl og mangler. Det er dem, vi husker. Suk.

Det kan være en tilfældig bemærkning, det kan være ord fra en ven, der sagde noget i delvis sjov. Ha ha ha. Latteren lød en smule hånlig og vi blev dybt sårede. Så sårede at vi aldrig skrev på den måde igen. Vi gik ikke længere på opdagelse i vores egen fantasi eller viste andre vores historier. Vi skjulte os og vi skammede os. Gemte os væk og de historier væk, der måske blev skrevet i dagbogen i lyset fra natlampen. Vi var som forbrydere i vores eget fængsel. Og vi gik videre gennem dage, måneder og år og mærkede kun en dyb og hudløs længsel efter at vende tilbage til det sted, hvor vi mistede vores glæde.

Vi kan vende tilbage til glæden

Men vi kan vende tilbage. Det starter med en intention; ”jeg ønsker at vende tilbage til det, hvor jeg mistede min glæde ved at skrive og skabe.” Sådan, så har du sagt det. Måske har du endda sagt det højt eller fortalt det til dit hjerte. Og dit hjerte nikker samtyggende. Der er intet, det hellere vil end at banke for din glæde. Der er så meget glæde og sprudlende kreativitet gemt i dig. Men du må rejse tilbage og hente det frem.

Rejsen starter i samme sekund, du vælger at møde op og skrive. Og hvis du ikke har lyst til at gøre det hele alene, kan du vælge at invitere mig med som coach og underviser. Du kan booke et skriveforløb – en skriverejse – og netop Skriv Din Sjæl har blandt andet til formål at hente glæden og kreativiteten frem igen. Her lærer du at skrive din sjæl eller at skrive fra sjæl og hjerte, om du vil. Jeg guider dig undervejs og introducerer dig for trædestene i form af øvelser og opgaver, der kan fragte dig over den flod af frygt og modstand, som før afholdt dig fra at gøre det, du drømmer om inderst inde. At skrive, give slip og lade komme.

På skriverejsen kommer vi både frem og tilbage. Men mest af alt forankrer vi os selv i nuet som skrivende sjæle og opdager, hvor godt det gør. Og hvordan vi med ét forandres, fordi vi tager længslen alvorligt og møder det, der bobler indeni. Og måske skal vi tilbage i klasseværelset og have en snak med vores dansklærer, men så gør vi det.

Du er din egen nøgle

Det gør godt at erkende, at det slet ikke handler om at slippe af med hverken frygt, modstand eller indre censor, men om at lære dem at kende, for hvad de er. Og måske gør det godt at vide, at alle andre har det som dig. Også jeg. Men på et tidspunkt lærte jeg at skrive mig om bag de døre, der findes bag frygt og modstand. Jeg opdagede, at jeg var min egen nøgle og at det var et valg, om jeg stak nøglen i døren og gik ind. Nu bruger jeg flittigt nøglen. Jeg hilser på både frygt og modstand og fortæller dem, at jeg vælger at gøre det alligevel. At gå igennem døren og gøre det, jeg drømmer om. Skrive.

Hvad hvis jeg fortæller dig, at du er din egen nøgle. At du selv er nøglen til de døre, der findes bag frygt og modstand. At du er den eneste, som kan skænke dig det, du længes efter og at ingen andre end dig kan gøre det. Gå gennem døren bag frygt og modstand. Vælge at møde op og skrive det, der skrives vil. Kysse dansklæreren på panden og fortælle hende, at hun er tilgivet. Og i øvrigt tilhører hun en gammel historie, der ikke længere tjener dig.

Du kan vælge låse døren bag frygt og modstand op og skrive dig fri. Og kun du kan gøre det, for du er din egen nøgle.

Kærlig hilsen
Lene

 

 låge3

 

 

7 thoughts on “Frygten og Modstanden

  1. Pingback: At skabe et rum | Lene Frandsen

  2. Pingback: Lad din sjæls fortællinger flyde | Lene Frandsen

  3. Pingback: Hvor skatten ligger begravet | Lene Frandsen

  4. Pingback: Skriv dig hjem | Lene Frandsen

  5. Pingback: Et kærligt valg | Lene Frandsen

  6. Pingback: Når du strander | Lene Frandsen

  7. Pingback: Skrivelængslens 7 bud | Lene Frandsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s