Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel
Skrivehuset og jeg inviterer hermed 6 kvinder med skrivelængsel til en spændende intuitiv skriveworkshop
Lørdag d. 9. maj 2015
Der er kun 6 pladser, fordi jeg ønsker at skabe en dag fuld af fordybelse, intimitet og nærvær. Vi skal sidde i Skrivehusets hjerte, spisestuen, med udsigt over have og marker. Vi skal skrive, meditere og gå på opdagelse i ord og stemninger.
Pris pr. person DKK 1000,-
som inkluderer kaffe, te, frugt og en sandwich og vand/sodavand til frokost.
Hvis du tilmelder inden den 5. marts får du 15% rabat på prisen og investerer således kun 850,- for denne skrivende sjæledag.
Tidspunkt fra kl. 09:30-17:00
Jeg vil tage jer med på en skrivende rejse, hvor vi udforsker vores skrivende selv gennem skriveøvelser, opgaver, meditationer og eventuelt en gåtur efter frokost, hvis vejret indbyder til det. Vi vil færdes i sjæletempo. Og det er ingen tilfældighed, at jeg har valgt en dag i maj, hvor alting blomstrer og frodigheden boltrer sig. Som ude så inde.
Tilmeldinger efter først-til-mølle princippet på e-mail skrivehuset@gmail.com. Og tilmelding er først gyldig, når du har indbetalt beløbet til Skrivehusets konto. Du modtager herefter en bekræftelse og senere får du en mail med praktiske oplysninger.
Jeg satser i øvrigt på at tilbyde denne skrivegruppe et videre forløb i løbet af efteråret 2015. Så hvis du har lyst til at tage din skrivelængsel alvorligt og blive en del af en forhåbentlig dejlig skrivegruppe, så er dette helt sikkert noget for dig.
Hjertelig velkommen.
Kærlig hilsen
Lene
Skriv et svar