Hvorfor skrive?

Måske har du det som de fleste af de kvinder, der deltager på mine intuitive skrivekurser? Du har skrivelængsel. Noget, som paradoksalt nok er svært at sætte ord på. I så fald har du noget essentielt til fælles med de kvinder. En dyb, spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget.

Umiddelbart fortæller vi os selv, at det må være fordi vi har bøger i maven og at vi er nødt til at give os i kast med at lære at skrive bøger, hvis vi skal gøre noget med vores skrivelængsel. Men selvom det ofte sker, at der opstår bogideer, digte, noveller og andre magiske manuskripter i skriveprocessen, så er det faktisk sjældent dér, skoen trykker.

Det er noget andet, vi har i maven. Det er en dyb og inderlig længsel efter os selv, vores sjæl og den livssang, som vi hver især bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder vi først ud af, når vi møder op og dedikerer os, når vi begynder at skrive og beslutter os for at hengive os til processen. Processen er nøglen.

Du længes efter dig selv, din sjæl

Det du længes efter er dig selv. Din sjæl. Skrivelængslen er et kald. Nogle giver udtryk for sig selv og deres iboende kraft og kreativitet gennem malerier, andre danser, synger eller laver skåle af ler. Der er mange måder at lade sjælen danse på, men har du skrivelængsel er der ingen tvivl. Ordet er dit materiale. Din sjæl ønsker at give udtryk for sig selv gennem ord og måske endda fortællinger. At lade sig fortælle.

Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

Find din fortællerstemme og skriv fra sjæl og hjerte

Som skrivemor, guide i skrivebjergene og som underviser hjælper jeg dig gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din fortællerstemme. Og det gør jeg blandt andet ved at skabe kreative og kærlige skriverum og tilbyde dig online skrivecirkelforløb og intuitive skriveworkshops.

I pagt med årstiderne og i kærlighed til processen

I pagt med årstiderne og årshjulet lærer du at forankre dig, du bevæger dig via din intention og du giver dig selv lov til at folde ud via fortællingens kraft. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser som åbner op og styrker dig i din proces.

Skriveafsæt, som ofte er forbundet med årstiden og den energi, der er til rådighed på det givne tidspunkt. Skriveøvelser, som hjælper dig med at rejse gennem ordene, møde op, åbne op, skrive og sætte fri.  Og som støtter dig på din indre rejse uanset hvad det handler om for dig. Lige nu. Du vil opleve, at naturen og den naturlige cyklus spiller en stor og vigtig rolle i alle skriveforløb.

Lad dit hjertes fortællinger danse

Til det skaber jeg rum. Til de fortællinger åbner jeg min skrivestue og laver onlineforløb, så du kan øve dig og gennem ordene danse med det, der er. Uden dom og bedømmelse. De første kreative spirer skal leve, vokse og gro, ingen får lov til at rykke op dem med rod før tid.

Kreative, magiske rum

Jeg er skrivemor og din guide på skriverejsen. De rum, jeg holder, er kærlige, rummelige og magiske rum, hvor fortællinger kan lade, berige, berøre og forvandle dig. Ord for ord.

Uden tekst

Høstcirklen – Between Stories Høst – starter 7. august
eSkrivekursus for kvinder
Tilmelding senest den 5. august
TILMELD MIG

Fortællersken – starter 5. september
Skrivecirkelforløb for kvinder
TILMELD MIG

Intuitiv Skriveworkshop Stemmer
Finder sted i Skrivehuset v. Ringsted den 12. september
TILMELD MIG

FORTÆLLINGENS KRAFT

I alle online skriveforløb og på de intuitive skriveworkshops arbejder vi med fortællinger og intentionens kraft.

Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner de steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Inspirationsbrev

Følg med, bliv inspireret

Tilmeld dig mit inspirationbrev og få det direkte i din postkasse (e-mail). Her skriver jeg om livet, skriverejsen og alt det mellem linjerne og deler lidt af det, som kontinuerligt støtter og løfter mig på min egen vej.

Følg gerne med og bliv inspireret af mine små fortællinger forankret i årstiden og årshjulet. Find inspiration til din skriveproces og til at skrive og folde din indre visdom ud via ordene og fortællingens kraft. I processen opdager du, at historiemedicin er balsam for sjæl og hjerte og at den har helende egenskaber.

Du finder mig selvfølgelig også på Facebook
SKRIVEHUSET PÅ FACEBOOK.

Hjertelig velkommen

Kærlig hilsen
Lene

Skrivecoach & underviser

Stories

See, I don’t believe that stories have borders and boundaries. They fly, swim and walk wherever they need to go. Birds bring them to our doorsteps and sing them to us at dawn. Just listen.

Stories open doors, hearts and build bridges. They are like lighthouses guiding our ships to shore. They bring us home. Stories connect us and no matter where we live on this planet, they bring us together and teach us what we need to know in such a delicate manner.

Stories bring healing as stories are medicine. They give us such hope and since we are all storytelling creatures, they also give us permission to tell and write new stories that are in alignment with what we really believe. In our hearts.

Stories can also teach to us to live an enchanted life and to pay attention.

– Lene Frandsen –

2 thoughts on “Hvorfor skrive?

Add yours

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: