På en inderlig måde forstår jeg nu, at det, der blev forkastet og gemt bort på skændselens mødding er det allervigtigste, jeg har. Det er en kraft og en styrke, en evne til at mærke og tune ind, en sensitivitet og et talent for at lytte. Samtidig er det min bøn og en manifestation af min intention om at følge hjertets vej. At jeg sætter hver morgen i skrivelysets skær. Med pen og skrivebog.
”Vis mig din agenda, åh sjæl og lad mig være din tro tjener …”
Her bryder han ind på en næsten høflig måde, det ligger ikke til ham at lægge fjer i mellem. Men han bærer på en vigtig tilføjelse, som han overrækker mig. Højtidligt.
”På tærsklen til august, på julis sidste dag, vil jeg indvie dig i en hemmelighed, men dit hjerte kender den allerede. Hemmeligheden. Det, der gør dig så godt, som glæder dig og som du elsker at gøre. Den, du er, når du gør det, du elsker, den entusiastiske, begejstrede, koncentrerede og dedikerede, hende, som bare ved. Det bølger i dit blod, det har altid været der og du har mærket det som en inderlig længsel. Hende du er. Tag hende til dig nu.
Kæmp ikke længere, forsøg ikke at ændre dig, krop og sjæl, du er perfekt. Så stop op lige her i regndisen og træk vejret dybt. Gud er din eneste forsyningskilde som jeg er dit vidne. Du vil ikke beskyldes for at være skør, siger du, men ved du hvad? Det er blot et ord, som bruges af dem, der ikke kan se det. De mangler din forestillingsevne og kan end ikke høre de toner, du danser til. Tonedøve er de. Din sjæls musik er dem en gåde. Men skulle det være en undskyldning for ikke at gøre det og være den, din sjæl synger om? Du er kommet for at danse og tage imod frie fortællinger, så lad mig citere min gode ven Nietzsche:
“And those who were seen dancing were thought to be insane by those who could not hear the music.”
Du har altid hørt musikken. Du har altid været glad for at danse og din pen er en forlængelse af den energi. Fortællerske. Du har lært dig selv at danse med fortællingens kraft og vandre i historiske landskaber. Historier, som bare opstår og finder vej, fordi du har lyst, fordi du ikke kan lade være, fordi de vælger dig og ved. At du kan høre musikken.
Lad denne dag være en særlig tærskel, en ceremoni og en hellig overgang. I morgen tager du springet og sammen flyver vi ind i august. Her står porten til høsten åben. Gennem regndis og dråber, gennem tvivl og modstand trænger noget igennem. Kan du høre den? Musikken.
Magiske morgensider, 31. juli 2019
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)
Fri fantasi og forestillingsevne
Det er jo bare noget, du forestiller dig. Det er fri fantasi. Det har intet med virkeligheden at gøre. Uanset om du er enig i disse udsagn eller noget i dig ryster på hovedet, så kan jeg love dig én ting. Din forestillingsevne er en del af hele gaven og det er blandt andet den, der gør rejsen gennem ord og fortællinger så kraftfuld.
Når du kan se det for dig
“Jeg kan se det hele for mig” skrev en af kvinder på det Fortællersken hold, som startede først i januar. “Jeg kan se det for mig” og så skrev hun sig ind i det, hun kunne se og fornemme og ordene gav hende vinger. Et landskab åbnede sig malet i ord og dyppet i energi og stemning. Her opstod hendes intention, så fin og så kraftfuld.
Jeg følger hendes lys og hører hendes stemme
Det er morgenens højdepunkt, det øjeblik, hvor jeg træder ind i rummet, stryger tændstikken og tænder skrivelyset. Flammen er min intention, min indre ild og min vished. Nu blafrer det, lyset, mens jeg trækker kort og lytter til dagens budskab, et lys fra en sprække, en tone, en sang.
Det er snart længe siden, at jeg opdagede ordenes kraft og instinktivt forstod energien og min forankring i den. Her i skrivelysets skær har jeg gennem årtier forbundet mig og sat ord på min vej. Men da jeg for nu ti år siden (jeg har jubilæum på skriverejsen i år) fik skabt en ny åbning og fortællingens kraft bød mig op til dans, skete der noget ganske vidunderligt.
Min skriveglæde kom tilbage med fornyet styrke og en frossen kilde tøede op og rislede gennem mig. Månederne, årshjulet, månen, alt det, jeg havde holdt på og båret i mig uden at give det afløb eller stemme. Lidt rusten måske, men snart trådte fortællersken tydeligt frem i mig og i hånden bar hun en lanterne.
Siden da har jeg fulgt hendes lys over bjerge og gennem dale, ind i skoven, ud på engen. Jeg har lært at lytte til fuglene og fange de fortællinger, som danser i landskabet på alle tider af året. Dybt i mig bor hun og efterhånden skal jeg blot tænde mit skrivelys, så træder hun frem. Klar til at blive skrevet.
At være undervejs og sætte ord på
At være undervejs. I livet og på skriverejsen. At ramme tærskler, tomrum og tidspunkter, hvor vi sidder alene på vildfarelsens ø. At sætte ord på sorger, glæder og alt det, der rører sig mellem linjerne og hvisker som en længsel i baggrunden af et travlt liv.
At tage sin længsel og sig alvorligt. At lytte til det, der danser i skyggen bag det tilsyneladende. At sige det højt. At lade det fortælles. At skabe fortællinger og lade fortællingerne skabe os.
At falde til ro i sit skriverum med pen og skrivebog og et skrivelys til at symbolisere det vigtige arbejde, vi vælger at gøre. Gennem ord og fortællinger. Disciplin og dedikation. At hengive sig og bevidst vælge roen. Fordybelsen. Og at ære og nære det indre gennem tykt og tyndt og i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.
Skriverejsen er en vej og en måde. Og det er så sandelig også et valg. For ønsker vi at skrive og sætte ord, så er der virkelig kun én ting at gøre og det er at møde op og skrive. Igen og igen.
Krigere med pen
Dit rum, det indre og det ydre. Toner af ord, din sjæls sang. Alene det at sætte ord på gør godt og efterhånden er du parat til at lade dig overraske og guide på vej. Jeg er daggryets vogter, kom følg mig gennem skov og kraft og træd så helt ind i dagen. Den eng, der var hvid og snedækket i går, er nu grøn og fuld af vand. Det svupper under fødder og poter, mens vi går. Hvor mon vi skal hen?
Spørgsmålet danser i dit blod, men du siger det ikke højt, for du ved. Vi er på vej ud for at møde den fortælling, der er til os i dag. Som rejsende drager vi af sted og møder den undervejs. Dybt i det indre, vidt i det ydre, i regndis på kanten til dagen går vi den i møde svøbt i tillid og med lyttende skridt.
Parate, årvågne, som en kriger med pen. Alene og sammen, på vej ind i dagen ledsaget af en særlig sang. Og et sted på vejen møder vi den og hilser den som en kær gammel ven. Dagens fortælling.
Sidste dag med ravnerabat i Fortællersken – skrivecirkelforløb for kvinder
tilmelding senest den 31. juli ved midnat, hvis du vil spare 200 kr. på deltagergebyret
Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.
Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om.
Fortællersken er et online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel.
Efterårsholdet
Holdstart den 5. september 2019
Varighed: 4 måneder
Der er 7 pladser tilbage på efterårsholdet, er den ene din?
Der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal kunne deltage. Du skaber selv din tid og dit rum, så det passer ind i din livsrytme.
Et solidt skrivefundament
Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.
Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.
Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.
Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.
Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.
Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.
Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive❤️✍️
– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –
Boost din skriveglæde og oplev magien i fortællingens kraft
Fortællersken er et skrivecirkelforløb fuld af næring og læring, hvor du lærer at danse i den kreative proces og øve dig på dansen. En skriverejse med mange stationer, som du efterhånden lærer at kende og bliver fortrolig med. Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.
Jeg er med som skrivemor og guide i skrivebjergene og i de 4 måneder, som forløbet varer, får du rig lejlighed til at give din fortællerske ordet.
Du skriverejser med din intention i hjertet og inviterer fortællingens kraft med på rejsen. Din skriveglæde vil vokse og det samme vil forundringen over, hvad vi kan få kontakt til via vores ord og ved at skrive os ind.
Du møder dit særlige fortællerske-kraftdyr, som vil følge dig gennem hele forløbet.
Nyt hold starter den 5. september 2019
Pris DKK 2000,- inkl. moms
Ravnerabat ved tilmelding senest den 31. juli
Pris DKK 1800,- inkl. moms
Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.
Jeg skal være med i FORTÆLLERSKEN!
Tilmeld mig holdet med start den 5. september
Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du bekræftelse og betalingsinformation fra mig.
Du er hjertelig velkommen i Fortællersken. Der er et begrænset antal pladser på hvert hold, så tøv ikke for længe, hvis du bare kan mærke, at du skal være med.
Tilmelding sker pr. e-mail til skrivehuset@gmail.com eller via tilmeldingslinket herover.
KLIK HER for at se invitation og detaljer
“Gå med det, som drager dig. Vær den du er i pagt med natur og årshjul. Skriv det, du ser og kan mærke og på en måde, som både gør dig godt og som pirrer dig. Vækker noget i dig, gør dig nysgerrighed, gør dig kåd. Fortællersken er klar til at træde frem i lyset.
Stå stolt på denne tærskel og giv endeligt slip på tendensen til at please og ramme noget, som andre kan li’. Ram tonen i dig selv og syng din sang, for kun din sande sang kan du synge rent og fra hjertet.”
Fra manuskriptet til Fortællerskens Visdom (c)
Lene Frandsen
Til inspiration, læs også gerne
Saksen
Energien
Forsoning
Din sande sang
Skriv et svar