Der er nogen i luften

”Twilight is owl light” er ordene jeg hører, da jeg åbner vinduet i badeværelset og stikker hovedet ud. Klokken er fire om morgenen og Mosekonen brygger. Selvom jeg er vågen og synes, at det er alt for tidligt, glæder det mig at hun er tilbage. Noget falder på plads i mig. Bump. Røgen stiger til vejrs og til vers, versefødder, uglesnak og ordforråd. Bogstaverne lægger sig til rette og får mig uvilkårligt til at smile. Der er noget nogen i luften.

”Som du nok har fornemmet, er dette tidspunkt den egentlige tærskel, siger hun og rører langsomt i støbejernsgryden. Den er sort med store rustpletter og en god portion buler. I cirklen er der hverken røg eller dis, men udenfor cirklen danser bryggens dampe. Landskabet er svøbt i magi.

”Jeg søger en fortælling i dag” indrømmer jeg og slår ud med armene, ”jeg kan lige så godt sige det, som det er. Der er hakker i grammofonpladen. Vi smiler begge af det gammeldags ord, men så kommer hun i tanke om, at vinylplader er vendt tilbage og siger det højt.

”Og jeg er tilbage. Bare vent, så kommer alt godt retur. Når årshjulet drejer. Intet er for evigt fortabt, selvom det kan synes sådan. Årshjulet, hun samler bogstaverne sammen som salt i håndfladen og smider dem gavmildt i gryden.

Lyset bliver mere markant mellem trækronerne i skoven. Jeg ser det fra cirkel på engen. Himlen rødmer i øst og dagen står op, mens hun roligt bliver stående og rører i gryden. Så siger hun endelig de ord, jeg har ventet på og længtes efter:

”I dag slutter de lyse nætter og porten til høsten står åben.”

Dis, dug og edderkoppespind. Duft af fugtigt korn, halm og røg. Jeg ånder lettet op og tager det første skridt på den vej, der nu åbner sig for mig. Der er nogen i luften.

Magiske morgensider, 7. august 2019
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

The sun illuminates the mist creeping through the grass in the early morning in August

Når tilliden vender tilbage

Intet er for evigt fortabt, selvom det kan synes sådan. Jeg lader ordene synke ind og mærker uvilkårligt, at noget i mig slapper af. Lige så stille vender tilliden tilbage. Den tillid, som skaber forbindelse og som ofte er hendes løsenord. Eller rettere skrevet, det er mit løsenord og det, jeg forgæves har ledt efter gennem sommeren. Men noget i mig strittede imod og jeg blev ved med at tabe den. Nøglen. Jeg prøvede med det velkendt ”Sesam, Sesam, luk dig op”,  men de ord blot udløste blot et hånligt “Kodeordet er forkert.”

Men nogle gange kan man prøve for meget og anstrenge sig for hårdt. Man klynger sig stædigt til ideen om at få noget til ske og tror, at man med vilje og slid kan få døren åbnet. Sådan forholder det sig bare ikke. Døren til det magiske rum åbner sig ikke ved magt eller kontrol. Hun kommer når tid er. Der er tidspunkter i den kreative cyklus, hvor man rammer tomrummet med et stille bump. Der er tørke og kraften synes at forsvinde.

You´re trying too hard. Try easier.

Tillid og de lyse nætters farvel

I samme sekund morgenen ankommer til den station, hvor de lyse nætter netop har sagt farvel og er forsvundet et sted på sporet, mærker jeg brisen i mig. Den rejser sig efter tørken, den dufter af korn, fugt og røg og følger mig, da jeg går tur morgentur med hunden.

Byggen er blevet til halm, stråene er korte og skarpe svøbt i gyldent høstlys. Hegnet er beklædt med edderkoppespind og pludselig ser jeg hende. Hun er væverske og hun er Kornmoder. Hun kommer i mange skikkelser og kan skifte form og karakter, bedst som man troede, at man havde gennemskuet hende og hendes vidunderlige tricks.

Når det gør godt ikke at vide

Det bedste er, at jeg aldrig helt aner, hvor hun er og hvordan hun vil indfinde sig. Men som regel sker det, når jeg er afslappet og bevæger mig i en sfære af tillid. Jeg kan aldrig være sikker på, i hvilken skikkelse hun ankommer, selvom jeg har en fornemmelse. Derfor må jeg lytte og forhold mig nysgerrig. Det gør jeg bedst ved at skrive intuitivt og lade mine ritualer hjælpe mig på vej.

Til inspiration læs også gerne: Skrivekraft og ritualernes 8 bud

Den kreative cyklus

Det gode er, at jeg efterhånden kender turen rundt i den kreative cyklus. At jeg har oplevet utallige op- og nedture og at jeg har vished om, at fiasko ofte vender til succes, når man med sin intention møder op igen og gentager processen. For hver gang årshjulet drejer, vokser tilliden uvilkårligt. Når der er stilstand og tomrum, når tankerne tumler og serverer nervepirrende gamle historier, når sorgen bølger og alt håb er ude, så ved jeg at det blot er et uvejr, som driver over. Det sande håb er inde.

Tid og intuitiv timing

Tid er en essentiel faktor her. Tid og timing af den slags, man ikke kan vilje sig til. Jo mere vi lærer os selv at leve og navigere fra sjæl og hjerte og får tillid til egen intuition og evner til at manifestere indre vished, sker tingene i præcis den rækkefølge, de skal. Hverken før eller siden.

Din indre fortællerske forlader dig aldrig

Og en ting er sikkert. Din indre fortællerske forlader dig aldrig for evigt eller svigter dig, når du først har taget hende i ed. Hun vender altid tilbage, men selvfølgelig kræver det, at du dedikerer dig til hende og åbner op for hendes kilde.

Hvordan du kan gøre det, lærer du mere om i mit skrivecirkelforløb Fortællersken, som starter den 5. september. Skal du være med?

”Og jeg er tilbage. Bare vent, så kommer alt godt retur. Når årshjulet drejer. Intet er for evigt fortabt, selvom det kan synes sådan. Årshjulet, hun samler bogstaverne sammen som salt i håndfladen og smider dem gavmildt i gryden.

Fortællingen kom i samme sekund, jeg havde trukket mine kort og sat pennen på papiret. Den flød som en kilde, der længe havde været holdt tilbage. Hendes stemme var som sød musik i mit blod og noget vågnede igen lige dér, noget som har holdt lang siesta gennem sommeren.

Jeg er ikke så god til sommer mere, har jeg sagt flere gange og jeg mener det. Der var engang, men den gang er ikke længere. Med alderen er jeg blevet vild med disede overgange og jeg er især glad for overgangen fra høst til efterår. Lettet og med fornyet kraft vågner jeg af sommerdøsen og det alt for skarpe lys. Fuglene er senere på færde og jeg finder ligeså stille tilbage i min egen sjæls rytme.

Det kom der en fortælling om i morges. Den hedder Engen.

The sun illuminates the mist creeping through the grass in the early morning in August

Engen

Rytmen er langsommere, mere rolig, mærk bundklangen i undergrunden, lad dine bare fødder føre dig på vej. Vi går over engen i det første morgenlys, græsset er vådt og køligt som en nattesø. Hun færdes hjemmevant her og da vi stopper op for at trække vejret dybt, ved jeg instinktivt, at jeg også har været her før.

Selvom vi er gået gennem porten til høst nu og landskabet svøber sig i gyldne farver, er her forbavsende grønt og frodigt. Som om verdenen står stille på den plet og aldrig vil lade sig forandre. Engen. Træet som er væltet og byder sig til som bænk. Hvor ofte har jeg ikke siddet her, mens trommerne lød og ørnen cirkulerede i luften over mig? Jeg tænker tilbage på de gange, hvor jeg siddende på træstammen tog imod ham som en dronning byder en gæst velkommen. En betroet gæst, hun stoler på ham med hele sit hjerte. Sin åndelige rådgiver og et af de klogeste væsener, hun ved. Visdom og rungende latter i skøn samhørighed, den helt rette blanding som er sød musik for hendes ører. Musik, der taler til hendes sjæl og visker al tvivl bort.

Men mest af alt husker hun dansen som han lærte hende og ordene, der fulgte med. Rundt og rundt med armene løftet og ud til siden, arme som forvandlede sig til vinger, mens hun skiftede form og blev til levende musik. Følelsen af samhørighed og de store graner i udkanten af engen, som rammede dansegulvet ind, et gulv fuldt af græs og farverige blomster af den vilde slags.

Tålmodigt venter koen, mens kvinden drømmer. Nu misser hun med øjnene og får øje på sin ven. Igen. Uden ord går de videre over engen, mens solen stiger til himmels.

Engen, et særligt sted af indre ro og overflod. Bare sådan uden videre. En bænk af træ, en stamme, som gav sit væsen til et særligt formål, en trone som hun besad uden at eje. En gæst og en deltager. Nu smiler kvinden og går i stå for at læne sig op af koen, mærke dens pels og pulserende varme.

Rytmen er langsommere, mere rolig, mærk bundklangen i undergrunden, lad dine bare fødder føre dig på vej. Du skal ikke gøre noget særligt eller udtænke en plan. Du skal bare vandre. På engen.

Magiske morgensider, 8. august 2019
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

the woman’s sculpture in garden. Selective focus

Old wooden bridge through small river in forest

A woman sitting alone on a wooden bench in the park with cloudy and gloomy sky background

The psyches and souls of women have their own cycles and seasons of doing and solitud, running and staying, being involved and being removed, questing and resting, creating and incubating, being of the world and returning to the soul-place.

– Clarissa Pinkola Estés – 

Du kan aldrig miste din indre fortællerske – heller ikke selvom du slet ikke har fundet hende endnu! 

Fortællersken og hendes godgørende historiemedicin findes dybt i din sjæl. Du kan aldrig miste hende, hvis du giver hendes plads og skaber rum for hendes vej og fortællinger. Heller ikke selvom du ikke har fundet hende endnu. For hun kalder via din skrivelængsel og hun venter på dig og det øjeblik, hvor noget i dig åbnes og finder vej til pen og papir.

Fortællersken – et online skrivecirkelforløb for kvinder

Fortællersken. Hun har været en del af mit indre univers og indbegrebet af min kreative kilde i mange år. Og hun danner også grobund for det skrivecirkelforløb for kvinder, som jeg nu har holdt i snart to år. Fortællersken. Her får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og lærer, hvordan du kan åbne dig for fortællerskens univers i dig selv.

Efterårsholdet af Fortællersken starter den 5. september. Der er 6 pladser tilbage på holdet og hvis det kalder på dig, så er det ved at være tid til at snuppe din plads.

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om. 

Fortællersken er et online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel.

Holdstart den 5. september 2019
Varighed: 4 måneder

Der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal kunne deltage. Du skaber selv din tid og dit rum, så det passer ind i din livsrytme. 

Forløbet foregår online og du kan derfor være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Et solidt skrivefundament

Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.

Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.

Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.

Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.

Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.

Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.

Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive
– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –

Boost din skriveglæde og oplev magien i fortællingens kraft

Fortællersken er et skrivecirkelforløb fuld af næring og læring, hvor du lærer at danse i den kreative proces og øve dig på dansen. En skriverejse med mange stationer, som du efterhånden lærer at kende og bliver fortrolig med. Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.

Jeg er med som skrivemor og guide i skrivebjergene og i de 4 måneder, som forløbet varer, får du rig lejlighed til at give din fortællerske ordet.

Du skriverejser med din intention i hjertet  og inviterer fortællingens kraft med på rejsen. Din skriveglæde vil vokse og det samme vil forundringen over, hvad vi kan få kontakt til via vores ord og ved at skrive os ind.

Du møder dit særlige fortællerske-kraftdyr, som vil følge dig gennem hele forløbet.

Nyt hold starter den 5. september 2019

Pris DKK 2000,- inkl. moms

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Jeg skal være med i FORTÆLLERSKEN!
Tilmeld mig holdet med start den 5. september

Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du bekræftelse og betalingsinformation fra mig.

Du er hjertelig velkommen i Fortællersken. Der er et begrænset antal pladser på hvert hold, så tøv ikke for længe, hvis du bare kan mærke, at du skal være med.

Tilmelding sker pr. e-mail til skrivehuset@gmail.com eller via tilmeldingslinket herover.

KLIK HER for at se invitation og detaljer

“Gå med det, som drager dig. Vær den du er i pagt med natur og årshjul. Skriv det, du ser og kan mærke og på en måde, som både gør dig godt og som pirrer dig. Vækker noget i dig, gør dig nysgerrighed, gør dig kåd. Fortællersken er klar til at træde frem i lyset.

Stå stolt på denne tærskel og giv endeligt slip på tendensen til at please og ramme noget, som andre kan li’. Ram tonen i dig selv og syng din sang, for kun din sande sang kan du synge rent og fra hjertet.”

Fra manuskriptet til Fortællerskens Visdom (c)
Lene Frandsen