Illusionen? At du tror, du har travlt. At det gode liv og mulighederne går din næse forbi, hvis du sætter farten ned og følger det langsomme flow. Din egen rytme, sjælens stemme, hjertets sang. Men som jeg sagde, det er en illusion.
Det er høst nu og energien stagnerer, mens efteråret langsomt får fat. Broen i morgendisen, vinden med et køligt strejf, fugtighed som svøber landskabet i dug. Hvorfor skynde dig? Hvad skal du nå? Vil du leve resten af dit liv på en illusion og efter regler og normer, som fornærmer din sjæl? Det er den perfekte opskrift på sorg og ulykkelighed.
Men jeg ved det, det tager tid at sætte farten ned og få fat i andre tråde. Der er en vis bremselængde. Så skænk dig selv den tid som du skænker et glas årgangsvin og nyd de stille slurke af salighed. Hemmeligheden, vil du høre den nu? Er du klar?
Jeg nikker højtideligt, åndeløs af spænding, frygt og fryd.
Der findes egentlig ikke en spirituel rejse fra A til B og en rute, hvor du rejser gennem landskab og årstider for at nå dit guddommelige mål. Næh, det er snarere et spørgsmål om rytme og flow, for når du er i sync med dig selv og følger din egen sjæls rytme, så kommer du automatisk i kontakt med det, du søger. Uanfægtet af verden omkring dig og andres hæsblæsende fart. Nu er du urørlig. Du er i balance og følger guddommeligt flow. Det, du søger og har brug for, kommer til dig. Det er en tilstand, hvilket jo så betyder, at du slet ikke har travlt eller vil gå glip af noget som helst. Tværtimod.
Kom hjem nu, hjem til din egen sjæls land og det hus, hvor sjælen har hjemme. Du vil opdage, at du aldrig har været væk, også det var illusion. Landet ligger ikke ude i fremtiden eller over det næste høje bjerg. Det findes på alle tidspunkter af året og døgnet og overalt på kloden. Dér, hvor du ér. Lige nu. Du ankommer, når du sætter farten ned, følger det subtile flow og ikke længere lader tanker og frygtelige impulser få skovlen under dig.
Sæt farten ned og lad dig fragte. Gennem øjeblikke af høst og stunder af nåde. Du er præcist, hvor du skal være, når du ikke længere haster af sted over stok og sten med sommerfuglenet for at fange illusionen. Det du søger? Det er lige her.
Magiske morgensider, 14. august 2019 – En høstfortælling
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen
Intuitiv skrivning
Gennem skrivning og ved at skabe rum til fordybelse kan vi give os selv det, vi har brug for. Ord for ord. Skrivning er et kraftfuldt værktøj, men det er samtidig også en måde at rejse og være i livet på. Det gør godt at sætte ord på og folde det ud, som bor i sjæl og hjerte. Det, som ofte bliver overdøvet af en travl hverdag og ydre krav. Det, som aldrig går helt væk, men kan forblive en nærmest sorgfuld længsel i det indre.
Måske kræver det, at vi tilbringer lidt mere tid alene og ved skrivebordet eller i naturen med blog og pen, men tro mig, det er prisen værd. Ikke mindst, hvis du alligevel som introvert har brug for at rum, hvor du nærer dig selv og trækker din kraft tilbage. Her kan skrivning være præcist det værktøj, du har brug for at få fat i alt det, der ellers forbliver en udefinerbar længsel.
Sjælens hvisken og historiemedicin
Gennem skrivning kan du få kontakt til det, din sjæl hvisker om og inviterer du fortællingens kraft med på dit skrivende færd, vil du opleve at du gennem ord og fortællinger kan give dig selv den historiemedicin, du har brug for at få åbnet for Kilden.
Du finder veje til at kommunikere med dig selv på et dybere plan, du lærer at skrive det, der bor i hjertet og det, som sjælen hvisker om. Så bliver det tydeligt. Du rummer så meget mere, end det, der bor i tankerne og et ofte hæsblæst sind.
Med øvelse og over tid kan du lære dig selv, at blive lydhør overfor sjælens stemme og lade den komme til udtryk gennem ord og fortællinger. Du kan få fat på din kraft og din visdom ved at lade din indre fortællerske få ordet. Hun kan noget med eventyr og fortællinger også selvom du måske tvivler på det. Men lad ikke tvivlen bremse dig, følg din længsel og lyt til det, der bor i dit bryst.
Kraften i pennen
Du kan også samle energi og blive en slags ordmagiker, en fortællerske, som samler sin kraft i pennen. Det kræver øvelse, træning og disciplin, javist, men din belønning er så meget desto større. Skrivning er ikke noget, vi kan gøre oppe i hovedet eller forestille os, med mindre vi da udtænker et særligt plot eller vil noget helt præcist med det skrevne. Det er en anden form for skrivning.
Vil vi have kontakt til det, der bor i sjæl og hjerte og vil vi folde inderlige fortællinger ud, der kan guide os og lyse som fyrtårne på vores egen indre rejse, så må vi slippe kontrollen og hengive os til intuitiv skrivning.
Forløs din visdom gennem ord og fortællinger
Du skal ikke længere lede, du skal lade dig lede.
Forsøg ikke at begribe, du skal lade dig gribe.
– Uglen –
Hvis du læser lidt med her på bloggen og måske også på min Facebookside, hvor jeg ofte deler de små fortællinger, der ser dagens lys, når jeg tidligt om morgenen sætter mig med skrivebog og pen, så ved du, at jeg skriver intuitivt og lader mig guide af det, der dukker op undervejs og i processen. Jeg indstiller mig på en modtagelig kanal og det gør jeg bl.a. via mine ritualer.
Fortællingen om illusionen kom i morges, da jeg satte mig ned for at skrive mine magiske morgensider. Ordene var præcist, hvad jeg havde brug for at høre og mens jeg skrev, faldt jeg til ro og lod tanker om travlhed og lister med gøremål fare.
Igen hjalp fortællingens kraft mig tilbage på sjælesporet.
Skrivetips til intuitiv skrivning
Men hvordan skriver man så intuitivt? Hvor skal man begynde og hvordan kan man overhovedet skærpe sin intuition og evne til at lytte? Hvordan får man kontakt til sin indre fortællerske og alle de vidunderlige fortælleringer, som sandsynligvis bor bag tunge tanker, frygt og modstand?
Det eneste, der vitterligt er at gøre, er at møde op i sit skriverum igen og igen og … skrive!
Hvad er dit bedste skriveråd? Det spørgsmål får jeg ofte i min indbakke fra kvinder, som gerne vil i gang med at skrive fra sjæl og hjerte og ikke helt ved, hvor de skal starte. Måske kender du det? Du vil gerne skrive, du mærker længslen, men noget gør at du ikke helt får taget dig sammen. Du udsætter og skrivelængslen vokser bare. Den forsvinder ikke.
På et tidspunkt udfærdigede jeg skrivelængslens 7 bud og jeg deler dem gerne med dig her igen. De gælder stadigvæk.
SKRIVELÆNGSLENS 7 BUD
- Start med at dedikere dig til processen. Den kreative skriveproces. Mød op (i dit skriverum og i dit hjerte) og sig ”JA”
- Formuler din intention (min intention med at skrive er …) og lad den bære og løfte dig i dit forehavende. Brug ord, som har en god energi for dig, mærk efter og leg gerne lidt med det. Du kan mærke det, når din hensigtserklæring er klar. Den løfter, støtter og beriger dig. Du får lyst til at møde op og folde din skrivelængsel ud, når du læser den. Din hensigtserklæring trækker nemlig en hellig cirkel omkring din intention og intentionens kraft er magisk. Og husk i øvrigt, at din intention skal komme fra hjertet.
- Du åbner dig, øver dig på at lytte og skrive. Du skaber rum og sætter tid af til din skrivende mission, som er båret af din intention.
- Du møder op, igen og igen.
Du ved, at modstand, frygt og den ihærdige indre censor hører med. Skriverejsen findes ikke uden. Men du ved også, at det, der står i vejen, faktisk er vejen og derfor flygter du ikke og lader være med at skrive, hvis dine tanker bliver tunge og modstanden enorm. Du vælger at skrive dig igennem. Du lærer din indre censor at kende for hvad den er, du skriver den og ved, at du på ingen måde er din indre censor.Bestil gerne min gratis eBog om “Din indre censor” hvis du har lyst til og behov for at lære din indre censor at kende, for hvad den egentlig er. Lad ikke din indre censor få det sidste ord.
- Du fylder dig selv op med kærlighed, tillid og tålmodighed.
En dygtig musiker øver sig kontinuerligt på sit instrument og det samme gør du. Pennen er dit instrument. Øvelse gør både mester og menneske. Og du er selv det instrument, fortællingerne gerne vil skrives igennem og derfor er du nødt til at lære dig selv at kende. Det gør du ved at øve dig og tage ved lære af processen.Processen er essentiel. Og at gøre noget rigtigt eller på en bestemt måde er ikke vigtigt, her handler om, hvad du lærer og hvad du er i stand til at give slip på. Og tro mig, du vil få masser af hjælp undervejs. - Du inviterer fortællingerne ind i dit liv og du inviterer så sandelig også Kilden. Kilden siger aldrig nej til en invitation, der kommer fra hjertet.
- Du er lydhør overfor din indre stemme, du ved, at du selv har alle svarene og alt det, du søger og længes efter. Du kan eventuelt lave en sjælebog og dedikere den til de spørgsmål, du gerne vil have svar på. Du kan vælge at spørge din egen sjæl til råds og tro mig, du får svar, hvis du vil at det skal være sådan. Men igen må du mønstre tillid og møde op og øve dig på at skabe forbindelse.Disciplin avler magi og tillid skaber forbindelse.
At skrive kan gøre dig stærk og skænke dig hjertemod
At skrive er en kreativ gerning. Her er ordene vores tråd eller vores garn, vores materiale. Ordene er fulde af energi og hvis vi vælger vores ord med omhu og begynder at forstå deres kraft og potentiale, kan de være med til at skabe os og åbne op for nye historier. Veje, som ikke fandtes før og et spirende frø, vi hele tiden har båret i os, men som har brug for frodig muld og vores opmærksomhed.
”Skriv om det” siger den stille stemme med noter af duftende kærlighed. Jeg ved, at det er hende. Der er ingen tvivl, hun synger som en fugl dybt i mig, så jeg sætter mig og lytter. ”Fortæl, at det handler om at blive ved. Det handler om igen og igen at møde op og at ville det. Tro på det. Og at have tillid til det. Måske er der dage, hvor det ikke flyder helt så let, hvor modstanden og frygten er stor, men det hører med. Det betyder ikke, at vi ikke kan eller skal skrive.
Over bjerge, gennem dale og i al slags vejr – vi skriver i livet!
Vi skriver os gennem dage og nætter, de lette og de tunge, vi skriver os gennem dale og over bjerge. Vi skriver i alt slags vejr, gennem sneen, tågen og regndisen. Og vi skriver på sommerdage, hvor vores hjerter er fulde af solskinsord. Vi skriver visdommen og vi skriver sandheden. Vores sandhed.
Vi skriver træer, fugle og årstider. Ja, vi skriver os gennem det hele uden at have en mening om at det ene er bedre end det andet. Vi skriver sårene og sorgen, for vi dypper altid pennen i det, der er. Undervejs opdager vi så, at det, der er, ofte er meget anderledes end vi troede det var.”
Skrivning som et redskab, transportmiddel OG som medicin
Du betror dig til papiret. Papiret lytter. Papiret spejler dig med dine egne ord. Ordene er vigtige, de er nemlig fulde af energi og når du lytter og lader din sjæls ord komme op til overfladen, kan du mærke den. Genklangen. Gaven. Kærligheden. Selv det tunge og svære får en anden lyd, når det kommer fra et sted dybt i dig. Det er dine ord. Kærlighedsord fra din sjæl til dig.
Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig, men du er nødt til at møde op og holde pennen.
Du kan skrive dig til klarhed
Du kan bruge skrivningen som en slags kortlægning af dit liv. Du kan skrive dig til klarhed. Med ordene tegner du et landkort over dit liv og du ser alle byerne og landskaberne dér: Glæder, sorger, grænser, frygt, modstand, guldminer og genvordigheder.
Undervejs opdager du noget, som du måske ikke havde set eller troet på før. Du er slet ikke magtesløs. Du har valgmuligheder, for det står der sort på hvidt og du har selv skrevet det. Desuden får du ofte at vide hvilke valgmuligheder, du har. Du får øje på det undervejs og du mærker, at du egentlig godt ved besked.
Den måde, man beskriver og forstår sit liv på, at er i sidste instans uløseligt forbundet med den måde, man lever det på, siger terapeut og skrivemanuduktør Mandy Aftel.
Man er i direkte betydning sit eget livs forfatter.
Og uanset hvad, du vælger at tro på og hvordan det gør sig givende for dig, så vil jeg vove den påstand, at man ikke kan skrive fra sjæl og hjerte uden ånd. Med andre ord, at skrive fra sjæl og hjerte er også et spirituelt anliggende. Din personlige forbindelse til Kilden og fortællingens kraft er afgørende.
Grounding og forbindelse til Kilden
Det essentielle på skriverejsen er kontinuerligt at skabe rum og give plads til at fortællingerne kan lande. At du indstiller dig på en modtagelig kanal. Resten dukker op undervejs. Vejen bliver til, mens du skriver, værktøjer og teknikker vil dukke op og nye døre vil åbne sig, mens du skriverejser og lader ordene føre dig på vej.
Det er også i den proces, at du finder din egen skrive- eller fortællerstemme.
Loren Cruden siger så fint:
“Techniques are directionless without grounding and connecting to Source,
they are a style without subtance.”
De fleste værktøjer og løsninger opstår organisk og undervejs
De fleste veje, værktøjer og løsninger opstår organisk undervejs og i processen. Du får præcist det, du skal bruge, hvis du altså møder op og begynder at skrive. Hvis du lader dig bremse af tilsyneladende manglende værktøjer, redskaber, inspiration, tid m.m., befinder du dig stadig i frygtens lejr og i din komfortzone.
Når du først skriver, danser og bliver bekendt og måske endda tryg ved kreativitetens dans, ebbe, flod og skiftende rytme, så får du vished om, at alt det, du behøver og trænger til undervejs, vil møde dig og falde ”ned i din turban”.
Det er den tillid, ja endda den vished, der er med til at skabe forbindelse til kreativitet og fortællingens kraft.
I write poetry because I can’t disobey the impulse; it would be like blocking a spring that surges up in my throat. For a long time I’ve been the servant of the song that comes, that appears and can’t be buried away.
It no longer matters to me who receives what I submit. What I carry out is, in that respect, deeper than I. I am merely the channel.
– Gabriele Mistral –
Skrivecoach Lene Frandsen 