Tænk ikke. Skriv!

Strøgen tændstik, duft af svovl. Skriverummet indvies oplyst af flammens dans. Det er morgen.

Udenfor er lyset gråt og en smule diset, dagen tøver og holder en pause i sin sang. Stemmen har været dér fra første færd, jeg har hørt hende nynne til lyden af den gamle væv. Væversken. Fortællersken. En evig tone af noget mere, noget andet, i mit bryst.

Hun fortæller mig, hvad som er sandt, men det hænder at jeg kæmper med min tillid, for tør jeg tro? Hvad hvis hun tager fejl? Se, det er dit dilemma og dit livs vigtigste valg. Den tillid, din tro. Hun vokser i lyset fra din intention og når du viser hende din tillid.

Se, her er den, den smukkeste ædelsten, glat og næsten gennemsigtigt og alligevel med et særligt mønster som en tatovering af guld. Din sjæls stempel. Det er, når du tvivler på hendes milde røst at du løsrives og føler dig fortabt. Men hver eneste ny morgen er en invitation til at sige ja til dit hjertets længsel og følge hende veje og subtile anvisninger. Du må være åben, du må blive stille.

Gå nu af efterårets veje med nedfaldne blade i rød, gul og orange og lad flammen nære i dit skød. Hendes stemme er din intuition, du mærker dens vished i hele kroppen. Hver eneste gang vejen deler sig i to, spørg da hende til råds. Hun danser i dit skrivelys flamme.

Magiske morgensider, 26. september 2019
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

Tænk ikke, skriv!

Intuitiv skrivning. Det handler ikke om at tænke. Men alligevel er det i hovedet og tankerne, at de fleste strander allerede inden, de har sat pennen på papiret. Tankerne har stor magt. Lytter vi til dem og følger vi deres ofte indsnævrende og begrænsede råd, er vi i farezonen og tæt på at stagnere. For tankerne vil vide og være sikre, noget vi absolut ikke kan gøre, hvis vi begiver os ud i den første kreative fase og har et ønske om at skrive intuitivt.

Din intuition guider dig i nuet. Fra det ene øjeblik til det andet. Således kan du ikke planlægge at gøre noget bestemt på forhånd eller konsultere intuitionen i forhold til at blive sikker på din færd. Sådan fungerer det ikke. Intuitionen er flydende og direkte forankret i livets kilde. Råd og anvisninger dukker op, efterhånden som du har brug for dem, ikke før og ikke siden.

Tvivlen er en sabotør

Du har sikkert også oplevet det. Det har de fleste af os, også selvom vi egentlig har en stærk og insisterende intuition, der ikke bare sådan giver op. Det kan være så svært at tage intuition, mavefornemmelser og indre signaler alvorligt. For ikke så snart har vi mærket signalerne, før tvivlen og det kritiske sind tager over.

Tvivlen er en sabotør. Den sætter straks spørgsmålstegn ved alt det, vi netop mærkede fra et dybt sted i os selv og snart danser vi til dens pibe. Og tvivlen strøer om sig med tanker, der kunne lyde som følger:

Er det virkelig sandt, hvad jeg hører og fornemmer?
Er det ikke bare min fantasi, som er på spil?
Er jeg ved at blive skør, ja jeg er ved at blive skør?!
Kan jeg virkelig stole på de fornemmelser, jeg får?
Og budskaberne, er de sande, kan jeg virkelig have tillid til dem?
For tænk, hvis jeg farer vild, hvad vil der så ske? Er jeg så fortabt?
Kan det virkelig være sandt, at jeg har en indre stemme i mig, som kender mig og som ved bedre end både mit intellekt og mine stærke, højrøstede tanker?
Tør jeg lytte?
Tør jeg følge min intuition?

Intuitionen er flydende og forankeret i nuet

Intuitionen er flydende ligesom livet. Den er ikke fikseret, statisk eller ubøjelige. Den diskuterer ikke, men røber ganske enkelt i hvert øjeblik, hvad der sandt. Lige nu. Derfor er stilhed og bevidsthed om at være til stede i nuet også en gudegave, når det handler om at blive bedre til at lytte og følge sin intuition.

Det intuitive sind er en hellig gave og dets rationelle sind dets tro tjener. Vi har skabt et samfund, der ærer tjeneren, men som har glemt gaven.”
– Albert Einstein –

Hvis du har en intention om at skrive intuitiv fra sjæl og hjerte går vejen udenom tankerne. Det handler om at blive nærværende i øjeblikket og lade pennen føre dig på vej. Uden at vide vel at mærke, for det, der gerne vil skrives gennem dig, vil folde dig ud efterhånden som du begiver dig på vej.

Du kan måske forestille dig, at du er en slags pilgrimsrejsende og at du har besluttet dig for en bestemt rute. Her vil du gå. Den vej vil du følge. Men selvom du kan se vejen på et kort og få en god fornemmelse for dens opture og nedture, kan du vitterligt ikke vide, hvad og hvem du vil møde undervejs. Du aner ikke, hvilke gaver, du vil gå eller hvilke oplevelser, du kommer til at få med dig. Du må have tillid til vejen og til, at dine ben kan være dig. På samme måde må du have tillid til pennens kraft og det, der vil folde sig ud undervejs.

Tillid til pennens kraft

Når du på et tidspunkt når et punkt, hvor du ved, at du ikke kan stole på tankerne, men er nødt til at skrive dig ind, er du noget langt. Her udviser du fuldstændig tillid til pennens kraft og det, der pulserer i din sjæl og dit hjerte. Du ved, at det ikke kan nytte noget at diskutere med forstanden.

Jeg skriver mig ofte ind i det magiske rum

Jeg skriver mig ofte ind i det magiske rum på samme måde, som jeg gjorde det ovenfor. Jeg starter dér, hvor jeg er. Og er det i en sø af tvivl og modstand, skriver jeg mine svømmetag på vej mod bredden og ind på land. Jeg bevæger mig via ordene, sætningerne former nye veje og på et tidspunkt opdager jeg, at det er sket. Jeg er ikke længere udenfor det magiske rum, jeg er kommet ind.

Skrivningen er nøglen.

Det er ikke nok at tænke på at skrive eller at læse om at skrive. Du er nødt til at gøre det. Og jeg kan med sikkerhed sige, at du alligevel ikke kan tænke dig til det, der vil skrives gennem dig og som vil dukke op, når du først er i gang med din skriveproces.

Kunsten er at turde lade det ske og ikke at lade sig bremse af tanker. Skriv i stedet for, sæt ord på. Giv lyd til alt det, der rumsterer og forsøger at holde dig skatmat i din komfortzone.

Tænk ikke. Skriv!

Kærlig hilsen
Lene

Vintercirklen

Vintercirklen, den indre rejse
eSkrivekursus for kvinder – en intuitiv skriverejse forankret i vinterens energi

Starter 23. oktober – du får ravnerabat ved tilmelding senest den 30. september

Kreativitet, skriveglæde og vinterfortællinger

Vintercirklen den indre rejse vil støtte dig i at genopdage din kreativitet og booste din skriveglæde. Din særlige skrivestemme får lyd og bliver tydeligere, efterhånden som du skriver dig på vej. Samtidig vil din tillid til den kreative proces og årshjulets snurren vokse. Gennem skrivningen er du bevidst til stede gennem alle vinterens faser og får et helt andet syn på vinteren, end du havde før.

Efterhånden vil du opdage, at ordene og skriverejsen skaber dybe tråde til dit liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier, selvom mange af fortællingerne sagtens kan stå alene og være en glæde at skrive og tage imod.

Det er til dig fra dig. En vintergave fra et sted dybt i dig selv.

Du lærer vinterens og mørkets gave at kende gennem ord, billeder og symbolik og du øver dig i at skrive fra sjæl og hjerte.

Se invitation og detaljer i linket her

Til inspiration, læs også gerne

Illusionen og intuitiv skrivning
Tilbage til det magiske rum

Når du lærer at lade dig guide af pennens kompas og arbejde spirituelt med ord og fortællinger, åbner du for en indre skattekiste af forbundethed. Du åbner en dør og træder både ind og ud på samme tid. Du væver dine fortællinger af lys og mørke og skriver det, der står i vejen. Alt kan skrives og foldes ud.

Pennens vej over papiret er din vej gennem landskaber. Alt, hvad du støder på i din proces er også spejlet i det ydre. Således får du øje på mønstre og gentagelser, du ser det skrevet og beskrevet og du mærker effekten. Hvorfor? Fordi ord er energi og fulde af kraft. Kriger med pen, kvinde med et særligt redskab, lyttende og årvågen allerede fra første færd. Da morgenfuglen åbnede sit næb og lod natten vide, at den var forbi, begyndte din rejse igen. Forfra. En ny begyndelse. Gentagelsens magi.

Nye pennestrøg og linjer, der tager imod. En cirkel, en repetition men intet er som det var i går og tid viser sig at være en underlig størrelse. Din pen kender ingen grænser, den rækker ind i fortiden for i nutid at skrive de slidte historier om og forsigtigt placere dem i arkivet. Lige dér ændrer energien sig og fremtiden ser anderledes ud, end den gjorde i går. Så sig aldrig, at dit skrivearbejde er forgæves eller at du ikke har et valg. Men dit fremmøde er alt afgørende, din deltagelse ditto.

På vej mod fuldmåne følger du pennens kald og hører forunderlige toner, som din sjæl allerede kender. Du ser med nye øjne og mærker fornyet kraft, for pennen er et magisk redskab og bør behandles sådan. Så det skader ikke at drysse lidt tryllestøv over dit skrivearbejde og alliere dig med din intention.

Og husk at hver eneste gæst og forhindring på din vej bringer gaver af læring og sand åbenbaring. Du øver dig på at lytte og du ser. På en anden måde. Dybere og mere klart. Du ser den nye dag.

Fra Fortællerskens Visdom © – Lene Frandsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: