Rundt om hjørnet og forbi Efterårsjævndøgn. Nogen siger, at dette er det egentlige efterårs første dag. Jævndøgn. Fra nu af vokser mørket stødt og natten bliver større. Rejsen går indad og hjem, i den kommende tid inviteres du til at nære de indre værdier og det, der gør dig godt. Efterårets processer kan støtte dig i at give slip på gammelt gods og det, som tynger. Et skridt af gangen på vej mod vinter.
Hun står bag piletræerne halvvejs skjult, men hendes stemme kalder mig den vej. Den blander sig med vindens sang og bladene rasler. Det er en skyet morgen, fugtig og mild. Rundt om hjørnet og forbi Efterårsjævndøgn, nu står jeg foran hende.
”Du kan tegne en cirkel rundt om din intention og sætte dig i midten. Herfra byder du alt det velkommen som kommer. De mange følelser, de tunge, de dybe, bekymrede eller lette. Alle er de gæster i din cirkel og de vil bare føles. Giv dem lov, mærk dem, føl dem og se dem forsvinde igen. Velsignede gæster. Dette er dit gæstebud.”
”Jeg giver slip på kampen” udtaler jeg højtideligt og hun nikker. Vinden blæser op.
”Accept er nøglen til forandring. Nye fortællinger vil dukke op og hjælpe dig på din vinterfærd. Lad dem skrive for de har nøglen til dit hjerte. Lås det op i skrivelysets skær. Lyt.
Hør, nu synger vinden.”
Magiske morgensider, 24. september 2019
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)
Sådan lød ordene, da jeg satte mig i skrivelysets skær og skrev. Endelig tilbage på min plads ved skrivebordet og med intentionens flod i mit blod. Jeg ønsker at skrive mig ind.
Jeg oplever ofte, at det er mere enkelt end som så. Det er mig, som vil komplicere det og mig, som har en forestilling om, at jeg skal kæmpe lidt med det. At det tager tid, meget tid og at jeg kan tvinge mig selv til tasterne 24/7. Det forholder sig helt anderledes. Det er jeg begyndt at forstå. Men indrømmet, det er svært for mig som menneske at tro på, at det kan være så simpelt og at jeg slet ikke behøver anstrenge mig så meget.
Den kreative cyklus er som en dans
Den kreative cyklus er en dans. Og som fortællerske må jeg blive en del af del dans, lytte og bevæge mig i takt med rytmen. Der er dage med flow, vilde rytmer, og der er dage med stilstand og tomrum. Tidspunkter, hvor jeg tror, at det hele er tabt og at jeg har mistet tråden.
Som fortællerske må jeg lade tråden finde mig. Jeg må indstille mig og gøre mig modtagelig, øve mig på ikke at forcere og ikke mindst have tillid til timingen. Min sjæl kender vejen, dansetrinene, men mit ego stritter imod og komplicerer. Du stikker dig selv blår i øjnene, hvis du vælger at tro på, at det kan gøres så enkelt.
Det har noget med tiden at gøre. Anstrengelsen. Kampen. Vi har lært, at vi må kæmpe for det. Ja, vi har så meget gammelt gods med os, som vi slet ikke kan bruge på skriverejsen, men vi holder krampagtigt fast i det, fordi vi tror det giver os sikkerhed. En svale lader sig tage af vinden. Et blad falder til jorden. En symfoni af vind og efterår folder sig ud og lyset kaster skygge. Træerne. Græsset. Efterafgrøderne på marken. En del af den kreative proces byder på venten og tålmodighed, hvor det handler om at vande og gøde jorden.
Jeg vil gerne komplicere det. Jeg nægter at tro, at det kan være så simpelt. At jeg hverken skal kæmpe eller gennemtvinge, men at jeg må blive til en rytme og en sang. Når jeg danser med fortællingens kraft, er der ingen adskillelse, det flyder og sker gennem mig. Jeg vandrer i landskaber af fortællinger og ser det, jeg skal se. Hjælpere byder sig til, ofte nogen, jeg har mødt tidligere og udenfor historierummet. Nu dukker de pludselig op og tilbyder mig sin hjælp, præcist som uglen gjorde det på skriveworkshoppen forleden dag.
Kvinden havde mødt den ude i naturen, da hun var ude for at finde en skat. Hun fandt et græsstrå og bruge det som fløjte. Og uglen svarede hende fra et træ i nærheden. På et tidspunkt, hvor hun mindst af alt ventede det. Midt på dagen. Uglen i træet. Senere dukkede selv samme ugle op i hendes fortællingen. Skatten var vinden. Den vind, hun aldrig havde brudt sig om. Det blev en magisk rejse.
Hør nu synger vinden. En sang om efterår og snarlig vinter. En subtil invitation til at vende næsen hjemad og ære det indre. Hvad bor dér derinde? I sjælen, i hjertet? Og hvor findes nøglen? Kan det være så enkelt, så simpelt, så let? At jeg alene med min intention og mit fremmøde ved skrivebordet igen og igen kan allierede mig med fortællingens kraft og få fat i ord og fortællinger, som låser hjertet op og gør godt?
Svaret. Er. Ja.
Winter is a beautiful time of the year
and the extra hours of darkness allow you to enter
your internal world where riches await your discovery
– Sharlyn Hidalgo –
Vintercirklen, den indre rejse – skrivekursus for kvinder
Hvis du har lyst til at finde nøglen til din vinterkraft og skrive fra sjæl og hjerte, så kom med, når Vintercirklen, den indre rejse, starter den 23. oktober.
Her får du inspiration til at skabe et godgørende skriverum og hjælp til at komme i gang med at skrive. Du allierer dig med din intention og sætter ord på det, der rører sig bag tunge tanker, modstand og frygt.
Hver 14. dag modtager du et skrivebrev fra mig med skriveafsæt og øvelser. Hvert skrivebrev har et tema, som på en eller anden måde tager afsæt i årstiden og den energi, der er til rådighed.
Når vi forankrer os i årshjulet og lader årstidens energi være det blæk, vi skriver med, sker der noget magisk. Vi bliver nærværende og falder til ro og vi opdager, at hver årstid har sine helt egne fortællinger.
I Vintercirklen lytter vi til vinterens fortællinger og skaber rum for den kraft og visdom, der er i mørkets gave.
Lær vinteren at kende på en ny måde
Måske synes du, at vinteren er en trist, lang og mørk tid og måske har du svært ved at sige noget godt om den, men i Vintercirklen vil du efterhånden få et helt andet syn på vinteren og den mørke tid af året. Ja, det kan endda gå dig sådan, som det har gjort med mange andre kvinder, der har været med i årenes løb. De er kommet til at holde af vinteren. Så meget, at de næsten slet ikke havde lyst til at forlade vinterrummet igen, da foråret kom.
Skrivebrevet er dit anker
Hvert skrivebrev er som et anker. Her har du skriveafsæt, der som døråbninger sætter dig på vej, du har inspiration og ord, der åbner op. Du får spørgsmål til refleksion og billeder, der tænder noget i dig. Og har du lyst, kan du samtidig bruge Vintercirklen, den indre rejse, til at gøre din skrivning til en spirituel praksis også. Ved forløbets start får du en kopi af min nye eBog Spirituel Skrivning med inspiration til netop det.
Spirituel skrivning
Her handler det bl.a. om ritualer, ord med særlig kraft og energi, intentionens kraft, tarotkort og fortællinger, varselstagning i naturen, gentagelsens magi og meditation.
I de 14 uger forløbet varer, får du rig lejlighed til at prøve og plukke og skabe helt din egen vej og måde. Fortællingens kraft er stor og det vil du opdage, når du med din intention i hjertet tager pennen i hånden og skriver dig ind.
Vintercirklen, den indre rejse
eSkrivekursus for kvinder med skrivelyst og længsel
Start 23. oktober 2019 / Varighed: 14 uger
Der er særlige tidspunkter på året, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens sang. Vinteren.
Kom med, når vinterskriverejsen starter den 23. oktober.
Rodenergiens tid
Vinteren og den mørke tid af året er som skabt til at trække energien hjem. Det er rodenergiens tid og tid til fordybelse og indre næring. Det tidlige mørke kalder os ind. Vi skaber rum til fordybelse og hengiver os til mørket, vi slipper alt det, der stresser og løsriver os for os selv. Vi lader magien ske, for ligesom frøene i jorden spirer vi i mørket, mens vi hviler og tager den med ro. Fra det sted kan vi også skrive.
Kreativitet og skriveglæde
Vintercirklen den indre rejse vil støtte dig i at genopdage din kreativitet og booste din skriveglæde. Din særlige skrivestemme får lyd og bliver tydeligere, efterhånden som du skriver dig på vej.
Samtidig vil din tillid til den kreative proces og årshjulets snurren vokse. Gennem skrivningen er du bevidst til stede gennem alle vinterens faser og får et helt andet syn på vinteren, end du havde før.
Efterhånden vil du opdage, at ordene og skriverejsen skaber dybe tråde til dit liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier, selvom mange af fortællingerne sagtens kan stå alene og være en glæde at skrive og tage imod.
Det er til dig fra dig. En vintergave fra et sted dybt i dig selv.
Du lærer vinterens og mørkets gave at kende gennem ord, billeder og symbolik og du øver dig i at skrive fra sjæl og hjerte.
Vintercirklen, den indre rejse
eSkrivekursus
Start: 23. oktober 2018
Varighed: 14 uger
Pris: DKK 1100,-
som betales via MobilePay 29476483 (eller bankoverførsel) ved tilmelding
Ravnerabat ved tilmelding senest den 30. september
DKK 950,-
TILMELD MIG VINTERCIRKLEN 2019
Når du har tilmeldt dig via linket ovenfor, sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation.
Din plads på holdet er først endelig booket, når betaling er modtaget.
Words themselves can become acts of beauty
that awaken and strengthen our commitment
to living our soul’s desire.
– Oriah Mountain Dreamer –
Vintercirklen, den indre rejse – Invitation og detaljer (klik her)

tak for dine smukke fortællinger
Og tak for dine ord. Dejligt at du læser med ❤