Vintercirklen, den indre rejse

Vintercirklen, den indre rejse
eSkrivekursus for kvinder med skrivelyst og længsel
Start 23. oktober 2019 / Varighed: 14 uger

Der er særlige tidspunkter på året, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens sang. Vinteren er et af de tidspunkter.

I Vintercirklen skriver du vinterens fortællinger og fordyber dig i det, der giver indre næring og styrke til din rødder. For vinteren er rodenergiens tid.

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Det er tid til fordybelse og til at nære det indre. Naturen har helt sin egen måde at vise os, at det er tid til at sætte tempoet ned og det kan vi blandt andet gøre ved at skabe rum til vinterord og skriverier. I stedet for at begræde den mørke tid, hengiver vi os til den og lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig i mørket. Vinteren bliver vores allierede.

Vintercirklen

Sæt ord på din vinter

Du får inspiration, spørgsmål til refleksion og afsæt til at skrive dine helt egne fortællinger. På magisk vis vil de folde sig ud og du vil sætte ord på din vinter.

Lad roen falde på dig, lad mørket omslutte dig og lad fortællingens kraft berige dig og lære dig om magi. Vintercirklen er et fordybelsesforløb for sjæl og hjerte og skriveglæde er et nøgleord.

Overgang, vinter og mørke

Vi skriver os ind i overgangen fra efterår til vinter, folder mørkets gave og længslen efter ro og restitution ud. Og vi holder mørkning.

Det kommer til at handle om selvomsorg og om næring i vinterrummet. Om det indre liv og tid til sjælen. I pagt med naturen og årshjulet lytter vi og skriver vinterens fortællinger. På et tidspunkt når frem til Vintersolhverv, hvor lyset vender. Også det kraftfulde tidspunkt på årshjulet skriver vi os ind. Og måske finder du her dit solhvervsord.

Du får lejlighed til at skrive dit eget nytårsmanifest, når det er tid, præcist på samme måde, som jeg selv gør det hvert år. Jeg deler min egen skabelon med dig og du kan bruge den og omforme den, så den passer ind i dit liv. Og hvem ved, måske vil dit solhvervsord følge dig ind i det nye år og folde sig ud på en måde, som du slet ikke havde forestillet dig?

Tid til fordybelse. Tid til at drømme. Hvile. Og til at sanse de små spirer, der ved Imbolc ser dagens første lys. Her mærker vi den første længsel efter forår og skaber rum til det, der skal komme. Uden hastværk og i takt med den naturlige cyklus. På vinterskriverejsen.

Det hele sker via ord og fortællinger, for fortællingens kraft og magi er som altid en rød tråd på skriverejsen.

Mit håb er at du ved vejs ende

Mit håb er, at du ved vejs ende, i slutningen af januar, har fået direkte erfaring med ordenes kraft og energi og oplever, at du er blevet en erfaren skriverejsende, som med sin intention i hjertet skriver sig ind, intuitivt og fra sjælen.  At din tillid til skriverejsen, vinteren og mørkets gave er vokset og at du bliver klar til lyset på en ny måde.

Eller måske vil du have det som flere af de kvinder, der tidligere har deltaget i vinterskriveforløb hos mig? De er blevet så glad for vinteren, mørket og det nærende indre rum, at de slet ikke kan få nok af vinterrummet og mørkets gave.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Hver 14. dag modtager du et inspirerende skrivebrev fra mig og som byder på skrivesæt og en tur ud. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Vintercirklen.

Du prøver dig frem, for du har tillid til, at øvelse er en essentiel del af den kreative proces. I forløbet finder du helt din egen vej og måde at skriverejse på.

Du får mulighed for at skabe og vedligeholde gode ritualer i din skriveproces, som kan skænke dig den disciplin, du har brug for og som hjælper dig med at holde indre fokus og være i kontakt med Kilden.

Du vil opleve, at flere skriveafsæt og øvelser har direkte relation til særlige tidspunkter om vinteren bl.a. Samhain og Vintersolhverv.

Spirituel skrivning

Du får en kopi af min nye eBog om Spirituel Skrivning, som du kan bruge undervejs. Her får du masser af inspiration til, hvordan du også kan forankre dig spirituelt i din skrivning. eBogen har egne øvelser og spørgsmål, som du kan anvende undervejs præcist sådan, som du kan mærke at det skal være.

Emnerne i eBogen er:

Rejsedagbogen * Ritualer * Tarotkort * Ord med særlig kraft og energi * Årshjulet * Intentionens Kraft * Varselstagning i naturen og fortællinger * Rutiner, disciplin og gentagelsens magi *

Du tilvælger selv, hvad du har lyst til at prøve kræfter med. Pluk, prøv og gå med det, der kalder på dig.

Og du kan sagtens gennemføre forløbet uden at anvende eBogen, men har du lyst og kan du mærke, at det kalder på dig, så prøv helt bevidst at gøre dit skrivearbejde til et åndeligt anliggende også.

Skrivecoaching og vejledning

Som altid kan du konsultere mig i processen og få skrivecoaching (proces) og gode ord med på vejen. Jeg er din skrivemor og guide i skrivebjergene gennem vinteren.

Natur, bevægelse og dagslys

At komme ud i naturen og bevæge sig gør underværker for krop og sjæl. Mangel på dagslys påvirker hormonbalancen og dermed også humør og energi.

Derfor tager vi naturen med på råd i Vintercirklen, den indre rejse og lytter samtidig til dens fortællinger.

Vintercirklen, den indre rejse, er en hyldest til vinteren, mørket og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord. Det er et eSkrivekursus for kvinder.

Som deltager i Vintercirklen får du:

  • 7 smukke skrivebreve med skriveafsæt, spørgsmål til proces og refleksion, citater, skrivetips og coaching. Skrivebrevene udsendes hver anden onsdag i de 14 uger, forløbet varer.
  • Min nye eBog Spirituel Skrivning. Her får du ideer, skriveafsæt og konkrete værktøjer til at forankre dig spirituelt i din skrivning.
  • Værdifuld proces-skrivecoaching. Jeg er med som skrivemor og guide i skrivebjergene og du kan konsultere mig undervejs, når du har brug for det.
  • Gratis medlemskab af mit skrivefællesskab Story Circle.

Du kan være med i Vintercirklen uanset, hvor i landet eller udlandet, du bor. Forløbet foregår online og er på dansk, men du skriver naturligvis på dit eget sprog.

Vintercirklen


Vintercirklen, den indre rejse

 

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: