Tilbage til det magiske rum

Jeg sidder udenfor døren til det magiske rum svøbt i et klæde af tristhed. Jeg har savnet det sted, der findes bag døren og mig selv som den, der danser i rummet. Danser i lyset fra de støvede vinduer og til lyden af de toner, der bølger i min sjæl. Støvet, der hvirvles op og fødderne, der sætter spor på trægulvet. Ordene, der pludselig flyder fra pennen dér på bordet, fortællinger, som har hobet sig op og nu vil skrives til live. Jeg ved, at det vil ske igen, så snart jeg tager mod til mig, rækker hånden ud og drejer håndtaget. Skubber den gamle op og hører de velkendte knirk, træder indenfor og i tillid og hengivelse giver slip på alle de forbehold, jeg lige nu er fuld af. Men tør jeg lade det ske?

Hvad nu hvis jeg har mistet evnen?

Der er gået en uges tid, siden jeg var dér sidst. Jeg har savnet det, men nu, hvor det er tid og jeg er vendt tilbage, tøver jeg. Hvad nu hvis jeg har mistet evnen? Hvad nu, hvis der slet ikke kommer noget til mig, når jeg igen står på gulvet i mit magiske rum og hvad hvis jeg har glemt at danse?

Hun kommer til stede som en brise, der hvirvler op i tanker og tvivl. Jeg lukker øjnene for bedre at kunne koncentrere mig, for at lytte og for at høre. Jeg ved, at hendes stemme er stærk og uden dikkedarer, men hun hæver aldrig stemmen eller forsøger at kæmpe med tankerne. Det tiltaler hende ikke at diskutere med forstanden og sløse med sin kraft.

Se i stedet for at tænke

”Kunsten er at lære at se i stedet for at tænke” siger hun med sin milde røst og aer blidt min kind. Forestil dig, at du allerede står i dit magiske rum henført i lyset fra de støvede vinduer. Luk øjnene og hør musikken, lad dig blidt føre på vej og træd ud af det tankespind, som fastholder dig på den forkerte side af døren. Nøglen til døren er ofte, at du vælger at se i stedet for at tænke og at du vælger at handle på det, du ser. Du følger i kølvandet på din indre vished. Ligeså stille smyger du dig udenom tankerne båret af din intention. Åbner døren til rummet det magiske og lader tvivlen fare.

Jeg gav det til vinden og fortalte det til havet

”Jeg tror faktisk, at jeg har været for længe væk” siger min stemme og jeg kan mærke modstanden satte barrikader op. Samtidig kan jeg godt høre, at det lyder fjollet. Jeg mener, jeg har kun været ude af huset og det magiske rum i en uge. Nej, jeg skrev ikke morgensider, trak mine daglige kort eller sad i meditation. Det blev bare ikke sådan. Til gengæld gik jeg nogle fantastiske ture og var i naturen dagligt. Ude. Fandt nye stier og veje, der som regel førte mig ud til havet. Jeg lyttede til bølgerne, mågernes skrig og sangen ved Sommersolhverv. Der var ingen bål, det var for tørt, men jeg gennemførte mit indre ritual og havde en dyb vished om, hvad jeg lod gå. Ved Sommersolhverv. Jeg gav det til vinden. Jeg fortalte det til havet.

På et sjælested

Jeg så lyset danse over kysten, jeg vandrede under tunge regnskyer og fandt en helt særlig forbindelse til det sted, hvor jeg befandt mig. Der er steder, som taler til min sjæl og hvor jeg umiddelbart føler mig hjemme. Hvor min sjæl synger sagte og alting i mig falder til ro. Fordi landskabet afspejler mit indre og jeg kan spejle mig i det ydre. I de bløde bakker. I havet for mine fødder. I himlen og det særlige lys, der er ved kysten. Steder, hvor jeg instinktivt føler, at jeg egentlig burde bo. Steder, hvor naturen rundt omkring mig føles rigtig og byder mig velkommen.

Jeg kalder dem sjælesteder. Stedet, hvor jeg befandt mig, var et af mine sjælesteder.

Hun smiler og behøver ikke at sige mere. Blidt har hun ledt mig på rettet spor og jeg ser pludselig, at jeg på ingen måde har været væk fra min skriveproces eller det magiske rum i mig selv. Jeg har blot tilføjet noget essentielt, jeg har summet, sanket og tanket op. Og som altid skal jeg lige lande ved hjemkomsten, det kan tage mig et par dage at finde tilbage til det sted i mig selv, hvor jeg faktisk kan skrive og lade alt det, jeg fik med mig, få sin egen lyd og toner.

Længslen er et sikkert tegn

Nu sidder jeg sammen med hende på den mørke gange foran det magiske rum og smiler stille. Længslen dukker op som et sikkert tegn og jeg rejser mig langsomt, strækker mig og tager det nødvendige skridt. Jeg tænker ikke mere. Døren knirker og rummet byder mig indenfor. Hun forsvinder ligeså stille, men jeg ved, at hun altid er med. Altid til rådighed, altid klar til at pejle og spejle mig. Hun er mit indre fyrtårn. Min fortællerske.

Og det starter med det første ord

Inde i rummet hvirvles jeg hjemvant rundt i det støvede lys. Der er lidt indelukket, så jeg åbner det gamle vindue på vid gab og lader lys og fuglesang sive helt ind. Rummet udvider sig, jeg er ikke længere adskilt fra vinden, fuglene og duften af korn. Og på forunderlig vis er havet, bakkerne og bølgernes rytmiske sang også i mig. Uden tøven sætter jeg mig ved skrivebordet, tager pennen i hånden og begynder at skrive. Det starter med det første ord. Det starter altid med det første ord. Jeg er tilbage.

Bevægelse i skriverummet

Som jeg fortalte lidt om i SKRIVEDANSER er bevægelse en del af skriverummet.  Nogle gange må vi skrive os ind, andre gange gør det underværker at bevæge sig lidt væk og gå ud i naturen. I SKRIVEDANSER kan du læse lidt mere om, hvordan du kan gøre dit skriverum til et fleksibelt rum fuld af bevægelse.

Hvordan kommer man tilbage til det magiske rum og finder rytmen igen?

Men hvordan kommer vi tilbage til det magiske rum og finder rytmen igen, når vi har været væk? Når vi for en stund har glemt eller gemt vores daglige ritualer og det, der knytter os til rummet og den proces, vi har hengivet os til på skriverejsen?

Som fortællingen ovenfor viser, er jeg på ingen måde fritaget for at mærke tvivl og modstand, selvom jeg har vished om, at jeg altid finder vej tilbage og at fortællingerne finder mig. Og fortællingen er ikke konstrueret som sådan, den er vitterligt et spejl på, hvor tungt og trist det kan føles, når vi sidder på den mørke gange udenfor det magiske rum og forsøger at tænke os ind.

I stedet for at finde vej, støder vi på forhindringer. I hvert fald hvis vi bliver i tankerne

I stedet for at finde vej, støder vi på forhindringer. Tankerne har det med at sætte kæppe i hjul og forpurre ellers gode intentioner. Lytter vi til tankerne og hvad værre er, adlyder vi tankerne og danser vi til deres trommer, ender vi ofte i en smertefuld tovtrækning med os selv på mentalt plan. Og det har intet at gøre med ord, fortællinger eller den skriveproces, vi så gerne vil hengive os til.

Det handler dybest set om at turde lade det ske. Hvis vi ønsker at skrive, må vi tage pennen i hånden (eller sætte fingrene på tastaturet) og skrive det første ord og så det næste. Nogle gange skal vi vitterligt skrive os gennem frygt og modstand, men også her kan fortællingens kraft hjælpe os og skabe åbninger. I stedet for at kæmpe med modstanden eller flygte fra det, vi ønsker at hengive til, kan vi skrive os ind og lade alt det, der står i vejen, få helt sin egen fortælling.

Jeg skriver mig ofte ind i det magiske rum

Jeg skriver mig ofte ind i det magiske rum på samme måde, som jeg gjorde det ovenfor. Jeg starter dér, hvor jeg er. Og er det i en sø af tvivl og modstand, skriver jeg mine svømmetag på vej mod bredden og ind på land. Jeg bevæger mig via ordene, sætningerne former nye veje og på et tidspunkt opdager jeg, at det er sket. Jeg er ikke længere udenfor det magiske rum, jeg er kommet ind.

Skrivningen er nøglen.

Det er ikke nok at tænke på at skrive eller at læse om at skrive. Du er nødt til at gøre det. Og jeg kan med sikkerhed sige, at du alligevel ikke kan tænke dig til det, der vil skrives gennem dig og som vil dukke op, når du først er i gang med din skriveproces.

Kunsten er at turde lade det ske og ikke at lade sig bremse af tanker. Skriv i stedet for, sæt ord på. Giv lyd til alt det, der rumsterer og forsøger at holde dig skatmat i din komfortzone. Skriv dig ind. Skriv dig fri.

Kærlig hilsen
Lene

Gør skrivning til en del af din indre rejse, skriv din sjæl og sæt ord på din længsel.
Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri i et af mine vinter-skriveforløb.

Vintercirklen, den indre rejse
eSkrivekursus for kvinder med skrivelyst og længsel
Start 23. oktober / Varighed: 14 uger

Dér er særlige tidspunkter i livet og på året, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens stemme og sang. Vinteren er et af de tidspunkter.

Vintercirklen, den indre rejse, er en hyldest til vinteren, mørkets gave og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord. Oplev magien i fortællingens kraft og sæt din skrivelængsel fri i et vinter-skriveforløb for sjæl og hjerte.

eSkrivekurset Vintercirklen, Den indre rejse
vil være givende for dig som har en intention om at

FORTÆLLERSKEN – online skrivecirkelforløb for kvinder

Har du derimod lyst til at blive en del af en skrivecirkel med andre kvinder, så kom med i Fortællersken. Her starter skriverejsen den 9. januar 2019.

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om

Som medlem af Fortællersken får du

• Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig (september, oktober, november, december). Vi starter skriverejsen (online) i Fortællersken den 5. september 2018.
• Inspiration og skrivende input fra mig som skrivemor og skriveguide i bjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udfoldelse som Fortællerske og deler af viden, visdom og inspiration, hvad både livet og skriverejsen angår. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook.
• Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
• Større viden og indre indsigt om naturen og årshjulets gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
• En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
• Mulighed for også at skrive og arbejde lidt med keltisk symbolik, mytologi og dyre/plante-tarotkort gennem skriveafsæt og øvelser.
• Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
• Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces.

Nyt hold starter 9. januar 2020

Pris DKK 2000,- inkl. moms

Ravnerabat DKK 1800,-
Ved tilmelding senest den 30. november 2019

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Du tilmelder dig ved at klikke på linket herunder og udfylde felterne i tilmeldingsformularen.

Tilmelding til Fortællersken Januar 2020

Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du bekræftelse og betalingsinformation fra mig.

Du er hjertelig velkommen i Fortællersken. Der er et begrænset antal pladser på hvert hold, så tøv ikke for længe, hvis du bare kan mærke, at du skal være med.

Tilmelding sker pr. e-mail til skrivehuset@gmail.com eller via tilmeldingslinket herover.

KLIK HER FOR INVITATION OG DETALJER