Hvis du vil lytte til laksen, må du besøge Visdommens Flod. Den gamle vandvej som løber fra bjergene ned i dalen og ud på den anden side af landsbyen. Få huse er placeret i en klynge på venstre side af floden, det ene med en mølle, som man kan se, når man nærmer sig landsbyen fra landvejen mod syd.
Hvis du vil tale med laksen, må du bevæge dig smidigt langs flodens drejninger og finde det sted, hvor han er. Måske kalder du sagte i takt med vandets rislen? Måske mumler du en bøn?
Jeg er på vej derhen. Alting ser anderledes ud nu, hvor efteråret har ændret landskabets linjer og vandets element opbløder kanter. Lyset er blødt og holder sig til sin rejse fra lilla daggry i øst til tusmørket vokser i vest. Her står jeg på et sted, som synes at være egnet til et møde med Bradan. I baggrunden buldrer et lille vandfald over en afsats af våde sten. Et hasseltræ vokser vildt.
Hvis du vil høre, hvad laksen har at sige, må du blive stille og åbne dig, så du kan lytte. Og hvis du vil se ham? Da må du svøbe dig i tillid og tålmodighed. Der sker kun det, som skal ske og det sker, når det er tid. Ikke før og ikke siden.
Jeg finder en træstub på kanten af floden blandt bregner og vedholdende vegetation. Fugt damper i mødet med solens stråler, røgsignaler danser i cirkler mod morgenhimlens land. Længe sidder jeg stille og efterhånden når den fugtige kulde ben og bagdel. Jeg fryser og er nødt til rejse mig for at udføre en dans. Bregnerne danser med, først nu kan jeg høre musikken.
Han kommer, mens vi danser. Pludselig er han dér og kaster sig op i luften fra vandets skød. Han har lagt navn til saltomortale og det er ikke tilfældigt. På engelsk stammer ordet summersault fra salmon-sault. Så ved du det. Og du kan se det for dig, hvordan laksen så let som ingenting mestrer kunsten at flyve over vandet.
”Vær hilset rejsende kvinde” siger han med rolig stemme, da han igen er landet på vandet og er svømmet nærmer flodbredden, hvor jeg står. Jeg fanger hans blik og mærker energien. Han er det ældste dyr af dem alle, fiskekonge i Visdommens Flod.
”Vær hilset Bradan” siger jeg ærbødigt og rislende taknemmelighed fylder mit bryst. Noget falder på plads i mit hjerte. Tankerne flimrer lidt og vil gerne vide, hvad det skal handle om i dag. Får jeg mon en reprimande? Det sker sjældent, frænder og hjælpere i Det Magiske Univers gør sjældent nogen forkert. Der er læring i alle krumspring og ingen får skæld ud over at have impulser, der fører til fjollede overspring eller fatale fadæser. Jeg smiler ved tanken og føler mig tryg.
”Du drømmer om at flyve” siger han og kender min sjæl, ”du fantaserer om at lette fra landjorden og svæve. Frihed er dit mellemnavn. Det pusler og rumsterer og fodrer din længslen i en evig strøm. Du drømmer om at gøre næste etape af dit liv endnu mere magisk, at gøre det til noget smukt og opløftende. Og sådan vil det blive. Men nu skal du bare høre.”
”To fly stay grounded. Det er teksten til frihedens melodi. Du har magiske drømme, du har kraftfulde intentioner, men for at manifestere dem i livet, må du plante drømmefrø i fugtig muld. Jordforbindelse er essentielt her. Det betyder med andre ord at tid og tålmodighed som Tranen ofte fortæller dig, er ingredienser i processen fra drøm til virkelighed.”
”Det betyder ikke at du igen skal hænge som et lod på en vægt for at kontrollere, hvad vej din skæbne vipper. Næh, du skal lære at svømme som en laks og flyve som en ørn, mens du vandrer på jorden. Du husker vel Ørnens sang?”
Jeg nikker.
Dance when you’re sitting down
Dance like an eagle.
Fly when you touch the ground
Fly like an eagle.
”Jorden er dit anker. Jorden holder dine drømmefrø. Processen er som altid nøglen og tiden vil folde det ud, du skal handle på. Resten lader du gå. Jorden er dit anker og den vil holde dig, når du letter og flyver som en drage uden snor.”
”En slags frihedens paradoks?” mumler jeg og han svarer:
”Det kan man godt sige. Du må lære at kombinere indsats med kunsten at give slip. Nu færdes jeg ikke selv på landjorden, men bevægelsen er den samme. Det er frihedens saltomortale, når jeg letter fra vandet og du kan se mig i luften.”
”Men hvordan ved jeg, hvad jeg skal holde fast på og hvad, jeg skal lade gå?”
”Du spørger dit hjerte og du lytter til de svar, du får. Når det er tid, vil du vide. Prøv ikke at regne det ud på forhånd eller skubbe til tiden for at skynde på den. Når det er tid, vil tvivlen være forduftet og alt du kan høre er hjertens dybe sang. Du handler ikke overilet, du følger din intuition.”
”Bird by bird eller som vi laks siger det her: Salmon by salmon.”
Hvis du vil høre, hvad laksen har at sige, må du blive stille og åbne dig, så du kan lytte. Og hvis du vil se ham? Da må du svøbe dig i tillid og tålmodighed. Der sker kun det, som skal ske og det sker, når det er tid. Dit hjerte vil elske dig for det. Når du åbner dig for det, der synger i din egen visdoms flod.
Lene Frandsen ©
På efterårsrejse i Det Magiske Univers
20. september 2022
Photo by Pomazlinas, Dreamstime (c)
Skriv med mig og rejs ind i et magisk univers af ord og fortællinger
Det er blevet efterår og mørket vokser. Det samme gør længslen efter forankring og fordybelse i noget, der er dybere end dagligdagens trummerum. Det findes lige for, du har det lige ved hånden. Din pen og skrivebog.
Skrivelængsel er et sjælsomt kald. Det pusler og rumsterer, men det kræver dig aldrig på samme måde, som tanker og modstand gør. Når du mærker længslen og får lyst til at skrive og rejse ind i dit eget magiske univers af ord og fortællinger, bliver din indre censor og sabotøren ofte aktiveret og du vil få hundredevis af grunde serveret til, hvorfor du ikke skal skrive eller male for den sags skyld. Det vidste Van Gogh og han sagde:
“If you hear a voice within you say ‘you cannot paint,’
then by all means paint, and that voice will be silenced. “
– Vincent van Gogh –
Når du mærker stor frygt eller benhård modstand, så er det ofte et frygteligt godt tegn. Der er noget på spil, noget vildt, blødt og vidunderligt og det vil gerne skrives gennem dig. Men …
Det kan være svært “bare at skrive”, for hvad skal man dog skrive om? Og hvordan inviterer man egentlig fortællingens kraft med på den indre rejse? Hvad gør man, når modstand og frygten i øvrigt tager over og alting peger i modsat retning af det sted, hvor pennen ligger på den lukkede skrivebog?
Alt det og meget mere vil jeg gerne vise dig og inviterer dig hermed med på skriverejse ind i efteråret og vinteren. Jeg har to skrivekurser og forløb (som begge foregår online) og du kan vælge det, der passer bedst med din intention og din længsel.
Med eller uden en ydre cirkel?
Der er to typer online kurser. Fortællersken forløbene har en ydre cirkel, et fælles hemmeligt rum på Facebook, hvor deltagerne deler af fortællinger og proces. Jeg er med som rumholder og intuitiv skrivecoach.
Mine eSkrivekurser derimod har ikke en ydre cirkel/et ydre rum, her skriverejser du alene og på egen hånd i pagt med årshjulet. Men du kan altid konsultere mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Det sker i så fald på e-mail, hvor du får givende og brugbar processkrivecoaching.
Programmet for resten af efterår/vinter 2022 ser ud som følger:
Skriveskolen for Fortællersker – Efterår/Vinter 2022
FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT (Vinter)
Holdstart den 1. oktober 2022
Online skrivekursus for kvinder
Pris DKK 2700,-
Varighed 4 måneder
TILMELDING FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT
VINTERENS eSkrivekursus 2022/32
Vintersjæl
eSkrivekursus for kvinder (der er ikke en ydre cirkel)
Starter den 1. november 2022
Varighed: 4 måneder
Dybt i vinterens muld, dybt i dig selv
Der er særlige tidspunkter, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens sang. Et af de tidspunkter er vinteren og det er her, at Vintersjæl har sit afsæt. Dybt i vinterens muld. Dybt i dig selv.
Pris DKK 1300,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 1. oktober 2022
Pris DKK 1100,-
Klik på kursusnavn (øverst) for at rejse videre til invitation og flere detaljer.
Hvis du har spørgsmål og stadig er i tvivl om, hvad du skal vælge, så er du velkommen til at kontakte mig. Skriv mig et brev på e-mail til skrivehuset@gmail.com eller send mig en SMS på 29476483, så jeg kan ringe dig op.
Forløbene er for kvinder i alle aldre. Om du er i 20’erne eller over 70. Det beriger kun vores skrivecirkel at vi befinder os på forskellige stadier i livet. Vi deler af proces og fortællinger og sætter vores indre fortællerske fri. Hun trives i alle kvindekroppe og i kvindesjælen uanset alder og forudgående erfaring.
Hjertelig velkommen på Skriveskolen for Fortællersker.
Kærlig hilsen
Lene
Skriv et svar