Har du lyst til inspiration til dine kommende vinterskriverier, så er Vintersjæl eSkrivekurset for dig. Cyklisk skrivning i pagt med årshjulet kan noget særligt. I Vintersjæl skriver du alene og på egen hånd, der er ikke en ydre cirkel.
Vintersjæl er et inderligt vinterforløb for kvinder, hvor du hver måned modtager et skrivebrev med afsæt og øvelser forankret i årstidens særlige energi. Og du kan gennem hele forløbet konsultere mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene, hvis du har brug for det. Jeg lytter hjertens gerne og hjælper dig på skrivevej.
Vintersjæl starter den 1. november og skriver os gennem vinteren (varighed 4 måneder). Jeg har åbnet for tilmeldinger og hvis du skal være med, kan du spare lidt på deltagergebyret, hvis du tilmelder dig senest den 1. oktober. Invitation og detaljer følger herunder.

Vintersjæl
eSkrivekursus for kvinder
Starter den 1. november 2022
Varighed: 4 måneder
Dybt i vinterens muld, dybt i dig selv
Der er særlige tidspunkter, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens sang. Et af de tidspunkter er vinteren og det er her, at Vintersjæl har sit afsæt. Dybt i vinterens muld. Dybt i dig selv.
Rodenergiens tid
Vinteren og den mørke tid af året er som skabt til at trække energien hjem. Det er rodenergiens tid og tid til fordybelse og indre næring. Det tidlige mørke kalder os ind. Vi skaber rum til fordybelse og hengiver os til mørket, vi slipper alt det, der stresser og løsriver os fra os selv. Vi lader magien ske, for ligesom frøene i jorden spirer vi i mørket, mens vi hviler og tager den med ro. Fra det sted kan vi også skrive.
Sæt ord på
Hvis du længe har drømt om at skrive og sætte ord på alt det, der bølger i dit bryst, men som du altid skubber foran dig eller glemmer i hverdagens travlhed, så lad Vintersjæl være det sted, hvor du sætter den ydre verden på pause og nærer dig selv.
Rum til vinterord og skriverier
I Vintersjæl inviteres du til at skabe rum til vinterord og skriverier, du lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig i mørket. Forløbet vil støtte dig på din vej gennem vinteren.
Du får spørgsmål til refleksion, som kan hjælpe dig i din proces og åbne op for steder, hvor der før var blokeret. Du får skriveafsæt og øvelser. Din skriveglæde vil blomstre og du oplever magien i fortællingens kraft.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
Hver måned modtager du et skrivebrev fra mig med skriveafsæt, øvelser, spørgsmål til refleksion og inspiration til både intuitiv og spirituel skrivning.
Du lærer hver vintermåned at kende på en ny måde, når du skriver dig ind via afsæt og øvelser. Og husk, afsæt er døråbninger til alt det, du ikke kan tænke dig til.
Du prøver dig frem, for du har tillid til, at øvelse er en essentiel del af den kreative proces. I Vintersjæl finder du helt din egen vej og måde at skriverejse på.
Du får mulighed for at skabe og vedligeholde gode ritualer i din skriveproces, som kan skænke dig den disciplin, du har brug for og som hjælper dig med at holde indre fokus og være forankret i Kilden.
Da Vintersjæl er forankret i årshjulet, vil du opleve, at flere skriveafsæt og øvelser har direkte relation til særlige tidspunkter på årshjulet.
Når vi nærmer os årsskiftet, får du nærende skriveafsæt og øvelser til en blid overgang til det nye år.
Skrivecoaching og vejledning
Som altid kan du konsultere mig i processen og få proces-skrivecoaching og et par gode ord med på vejen.
Jeg er din skrivecoach og intuitive guide i skrivebjergene gennem vinteren.

Spirituel Skrivning
Vi kommer selvfølgelig også ind på spirituel skrivning og hver måned får du mindst ét skriveafsæt eller en øvelse som kan hjælpe dig med at forankre dig spirituelt i din skrivning.
Natur, bevægelse og dagslys
At komme ud i naturen og bevæge sig gør underværker for krop og sjæl. Mangel på dagslys påvirker hormonbalancen og dermed også humør og energi.
Derfor tager vi naturen med på råd i Vintersjæl og lytter samtidig til dens fortællinger.
Hver måned er der ét skriveafsæt, som inviterer dig på en tur ud i luft og natur.
Vintersjæl er en hyldest til vinteren, mørket og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord. Det er et online skrivekursus for kvinder med hang til fordybelse og et rigt indre liv.

Som deltager i Vintersjæl skænkes du:
- 4 inspirerende skrivebreve for hver måned: november, december, januar og februar
- Værdifuld proces-skrivecoaching. Hvis og når du har brug for det, skriver du en mail til mig og jeg svarer dig personligt. Det kan handle om intuitiv skrivning, din skriveproces eller noget helt konkret, du er stødt på.
- Dit kraftdyr eller plante fra den keltiske tradition – du vælger, jeg trækker kort til dig ledsaget af ord/øvelse
- Du finder dit solhvervsord, som kan følge dig ind i det nye år og måske danne grobund for dit nytårsmanifest.
- Du får ideer til, hvordan du kan skrive og skabe et organisk nytårsmanifest med masser af saft og kraft. Du bliver klar til det nye år dybt i vinterens muld og uden hastværk.
- Du lærer vinteren og dig selv at kende på en helt ny måde.
- Du finder ro og indre retning, du skaber rum til skrivende fordybelse.
- Du mærker din vinterkraft.

Vintersjæl
En inderlig skriverejse for kvinder
Pris DKK 1300,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 1. oktober 2022
Pris DKK 1100,-
Beløbet er inklusive moms.
Du er velkommen til at betale deltagergebyret i 2 rater.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker det.
Forløbet varer 4 måneder: November, December, Januar, Februar
– skrivebreve med afsæt, øvelser og inspiration følger den 1. i hver måned.
TILMELD MIG VINTERSJÆL (klik på link)
Når du har tilmeldt dig via linket ovenfor, sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation/faktura.
Din plads på holdet er først endelig booket, når betaling er modtaget.
VINTERSJÆL forløbet er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.
NB! Nice to know
Er Vintersjæl det samme som sidste år
Ja, det er samme Vintersjæl eSkrivekursus som tidligere. Der er ikke en ydre cirkel, du skriver alene og på egen hånd. I forløbet helliger vi os det indre rum og fordybelsen.

Words themselves can become acts of beauty
that awaken and strengthen our commitment
to living our soul’s desire.
– Oriah Mountain Dreamer –
Kære Lene Frandsen
Jeg er i gang med Det magiske Landkort og er meget glad for det.
Er nu i uge 7, jeg er stærkt i tvivl om hvad jeg skal fortsætte med ,
Jeg er meget tiltrukket af årshjulet og jævndøgnsarbejdet ,vil gerne gå ind i vinteren med mig selv.
Kære Elly
Dejligt at høre at du er glad for Det Magiske Landkort Høst.
Hvis du gerne vil fortsætte din rejse i pagt med årshjulet og på egen hånd, ville Vintersjæl være ideelt for dig. Vintersjæl vil støtte dig i din intention om at gå ind i vinteren med dig selv. Du skal være så hjertelig velkommen ❤
Kærlig hilsen
Lene