Tango i mørket

tango-november-dancing-in-the-air

Jeg kommer til at holde mere og mere af november, efterhånden som jeg læser ord og fortællinger fra deltagerne i Vintercirklen. Hun er præcist, som hun skal være, November. Hendes tilsyneladende benhårde væsen er i virkeligheden den største kærlighedsgave, for uden den evne, hun har til at skære igennem og gå dybt, uden sin evne til at danse videre trods nostalgi og en impuls til ”at blive hvor man er”, kunne hun ikke vise os vejen og måden. Hun er sin egen dans. November.

Nogle gange er jeg nødt til at blive November for at forstå hende. Og i samme øjeblik som jeg træder ind i hendes sfære og forvandles af novemberenergien, oplever jeg et suk af lettelse over at få lov at låne hendes evner. Så er det pludselig ikke så svært længere. Så danser jeg bare.

Tillid

Jeg er vild med kontrasterne, dybderne og den naturlige måde, hvorpå hun med selvsikre skridt bevæger sig videre. Time for time, dag for dag. Selvom selvsikker er nok ikke er det rigtige ord, for hun går i tillid. Det er den tillid, jeg så gerne vil mestre. Jeg har øvet mig hele året siden Vintersolhverv, hvor jeg fik ordet ”tillid” som årsoverskrift. Nu har jeg en klar fornemmelse af, at tillid er meget mere end en overskrift. Det er blevet en leveregel. Mit mantra. Tillid.

Nu viser November mig hvordan uden at prædike og forsøge at få mig over på sin side. Der er ingen manipulation. Hun går videre, uanset om jeg vælger at følge med eller ej. Hun er sin cyklus og rytme. Hun danser i disen på tidlige morgener. Hun falder med snefnug, skinner med lyset og bliver mørk og fløjsdyster i skumringen, hvor jeg sidder i mit vindue og kigger ud. Jeg mediterer mig ind i November og jeg mærker hendes åndedrag i mit. Hun står tydeligt frem i skumringen, hvor andre linjer udviskes og går i sort. Tydelig i sit budskab og i sin undervisning.

Hun tegner ikke engle i den nyfaldne sne, hun er en engel og jeg kan dufte hendes fodspor i den blå time. Jeg kan høre hendes stemme, hendes klare hvisken og jeg bliver november. Forening af liv og død. Broen til vinter, skumringstimen, hvor væggen mellem verdener er tynd. Hun danser. Frem og tilbage. Hun er sin dans. November.

magiskfortaellerkabe

Tør du?

Det er tid til at slippe de sidste blade, de sidste forbehold. Hun sætter min tillid på prøve. Tør du? Tage næste skridt? Tør du? Give slip og stå nøgen tilbage? Tør du? Gå den vej, som er din og som kalder dig på dig fra mørke steder, som du undgik før? Tør du? Leve din drøm ud, helt derud, hvor der ingen vej er tilbage? Tør du? Kende din drøm i dybden og folde det ud, der har ventet tålmodigt på dig? Tør du?

Jeg nikker og løfter blikket, jeg har for længst besluttet mig for at turde. Og efterhånden er jeg kommet til at holde ualmindelig meget af November. Hendes væsen, hendes energi og hendes unostalgiske farvel til det, der var. Dybderne. Nuancerne. De rolige møder i skumringstimen, hvor jeg tuner ind og bevidst vælger at forbinde mig til hendes energi. Et valg. Mit valg. November.

“Although you may think that your sacred purpose is way ahead of you on the path, it’s actually just sleeping inside of you. It will appear now and then, like a butterfly floating behind your eyes, rehearting you of what lives inside of you. You may not see it often, but it always has you in its sights.”
– Jeff Brown –

Den anden side af sandheden

Det bliver tydeligt i november. Pludselig forstår jeg det, gaven, den paradoksale gave af vished, der opstår i selvsamme øjeblik, jeg citerer Jeff Brown. Først i mørket kan jeg se. Og det har været i mørket, dybt i november, at jeg virkelig har lært mig selv at kende og fået øje på de gaver, som før blot var små støvkorn i kælderskakten. Det er det syn, hun skænker mig. Et slags nattesyn, der ligesom fuldmånen viser mig den anden side af sandheden.

Tango med November

Når november kommer, går jeg i tillid til, at hun vil skænke mig gaver, som jeg ikke kan få øje på ved højlys dag og i sommerens soldans. Nu er trinene anderledes, tonerne mere dybe, dystre og dragende. Og noget i mig kender de trin, en tango med mørket i mig selv og alt det, der endnu ligger uudfoldet og afventede som et pirrende potentiale. Det føles som en længsel, der også er krydret med frygt. Frygt for det uvisse. Mørket. Men mørket er slet ikke mørkt, når man hengiver sig til det og går i tillid. Lærer sig selv at danse de trin og følger rytmerne, der spiller i skumringstimen. Tango i mørket, tango med November.

Det er dansen, det handler om. Selve dansen.

Jeg kan mærke at hun smiler. Hun skriver sig gennem mig. Eller også lader jeg mig skrive gennem hende, for i sidste ende betyder det ikke så meget, hvem der gør hvad.

Det er dansen, det handler om. Selve dansen.


Jeg fik en forespørgsel om Solhvervscirklen, som er den næste skrivecirkel. Vi starter den 6. januar og invitation følger i næste uge.

Kvinden, som forespurgte, var tilfældigvis faldet over min hjemmeside, men hun pointerede at det næppe var en tilfældighed. Hun følte sig draget af sin skrivelængsel og nysgerrighed. Kvinden ønskede at vide, hvor meget tid hun mon skulle bruge og afsætte ved eventuelt at medvirke i Solhvervscirklen, som varer 3 måneder. For egentlig havde hun slet ikke tid, fortalte hun i samme åndedrag. Jeg svarede:

Det er et spørgsmål om at give tid

Det afhænger naturligvis helt af din egen dedikation til forløbet og processen og jeg kan ikke sige, hvor meget tid du kommer til at bruge. Men egentlig er det slet ikke et spørgsmål om tid, det er et spørgsmål om at have skrivelængsel og skabe rum og plads til at folde det ud, der ligger bag den længsel. Det er en individuel vej, men samtidig er vi sammen i cirklen til at løfte og støtte hinanden, vi deler af både skriverier og proces. En dans mellem dit indre skriverum og det ydre. Det er et spørgsmål om at give sig tid.

Vi skriver os ind

Min fornemmeste opgave som skrivecoach og underviser i forløbet er at skabe, klargøre og holde det rum, hvor vi mødes og slutter cirkel. Vi arbejder med både intentionens og fortællingens kraft. Jeg byder på månedlige afsæt og skriveøvelser i form af månedsbrevene og Solhvervscirklen er forankret i tidspunktet omkring vintersolhverv, det nye år og rejsen gennem vinteren mod forår. Måned for måned. Det vil afsæt og øvelser bære præg af. Jeg giver feedback i cirklen på Facebook, det samme gør de andre deltagere, men det er ikke tekstmæssig feedback. Vi henholder os til reglerne i Julia Camerons ”Den Hellige Cirkel”.

I cirklen øver os på at lytte og sige tak. Jeg lægger min korrekturmoster og redaktør langt væk i skrivecirklerne, her mødes vi for at øve os, lære at skabe rum, arbejde med vores intention og lade fortællingens kraft støtte og løfte os på vores vej. Vi genfinder skriveglæden og lærer både os selv og den givne årstid bedre at kende. Vi lærer at ære os selv og den kreative proces. Opture, nedture, alt det der står i vejen. Det hele hører med. Vi skriver os ind.

Dedikation, rum og kærlighed

For at deltage i en skrivecirkel, møde op og sige ja til den rumsterende skrivelængsel er ikke et spørgsmål om tid, selvom vi så gerne vil fortælle os selv, at det forholder sig sådan. Det er et spørgsmål om dedikation og om at skabe rum og give plads. Og enten er der aldrig tid eller også er der altid tid. Vi skriver nemlig ikke udenfor livet, vi skriver i livet. Fordelen ved netop skrivecirklerne, som er online forløb, er, at du selv skaber det rum, som passer til dig, dit liv og din hverdag. Ulempen er, at det kræver selvdisciplin og en intention om virkelig at møde op og sige ja. Igen og igen.

Og det er hele hemmeligheden bag at skrive. Dedikationen. Disciplinen. Gentagelsen. Igen og igen. Magien møder os undervejs. Det samme gør inspirationen.

Ingen andre end du

Ingen andre end du kan skrive den vej og på den måde, der er din. Og det allerbedste skriveråd er altid at møde op og skrive. Værktøjer, redskaber og nye åbninger dukker op undervejs og i processen. Du mangler ikke noget for at gå i gang. Du har allerede alt, hvad du skal bruge.

Jeg er helt enig med Loren Cruden, når hun siger som følger:

”Techniques are directionless without grounding and connecting to Source,
they are a style without subtance”

De fleste veje, værktøjer og løsninger opstår organisk undervejs og i processen. Du får præcist det, du skal bruge, hvis du altså møder op og begynder at skrive. Og jeg er med som skrivecoach og underviser til at holde rummet og støtte, løfte og hjælpe dig på din skrivevej.

Skrivemor og guide i bjergene

Du kan se på mig som en slags skrivemor, som en af mine tidligere skriverejsende døbte mig, eller måske som en guide i bjergene, der uden at blande sig unødigt viser hvilke stier, der fungerer bedst og som hjælper dig med at finde skrivevej gennem fortællingens kraft.

Jeg tror på historiemedicinen. Den er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing.

Hensigt, transportmiddel og tryllestav

I skrivecirklerne lærer du at navigere via din hensigtserklæring, din hjertelige intention med at deltage i skrivecirklen. Du skaber rum og lader ordene føre dig på vej, for du vil snart opdage, at ordene er både dit transportmiddel og din tryllestav. Du får en fornemmelse af energien bag ordene og hvis du er modig nok, møder du op og skriver dig gennem de døråbninger, jeg tilbyder i skrivecirklerne.

Skriveafsæt og øvelser, som er forankret i årstiden, årshjulet og som hylder den kreative proces, er nemlig som døråbninger ind og/eller ud til alt det, vi ikke kan tænke os til.

I skrivecirklerne skriver vi os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte.

Skal jeg aflevere og bedømmes?

Nej, du skal ikke aflevere øvelser og opgaver! Ingen kigger dig over skulderen og er parat med pen og morderiske røde strenger. Der er ingen dommer eller censor i skrivecirklerne og det er der en god grund til. Vi skal helt væk fra præstation og konkurrence (ego) og ind i ren overgivelse til det, der er (sjæl). For som Mary Oliver har sagt:

DoorKey

It’s not a competition, it’s a doorway.

Døren til dit skrive- og sjælerum

Solhvervscirklen (og de andre skrivecirkler og forløb) er ikke skrivekonkurrencer, det er en døråbning. Døren til dit eget skriverum og sjælerum. Læg alle ambitioner om at skrive noget smukt, enestående og fantastisk væk og gå ind i dit skriverum helt åben og modtagelig. Alt kan ske og det er helt som det skal være. Der kommer det, der skal komme. Mød det med åbenhed, nysgerrighed og kærlighed.

Hvad mon der er af fortællinger og visdom til mig i vinteren, der kommer?
Hvad mon der gerne vil skrives og fortælles gennem mig?
Hvad mon der vil ske, når jeg hengiver mig til vinteren, mørket og nærer mig selv og min sjæl?

Jeg glæder mig til skriverejsen med deltagerne i Vintercirklen, som nu er i fuld gang. Og jeg glæder mig over den store interesse for Solhvervscirklen, som starter op den 6. januar. Invitation følger i løbet af næste uge, men selvfølgelig kan du forhåndstilmelde dig allerede nu, som flere har gjort det. Det gør du ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

Nogle gange ved man bare, at det er tid.

Kærlig hilsen
Lene

solhvervscirklen-januar

Den 6. januar starter Solhvervscirklen, som er forankret i tidspunktet omkring vintersolhverv og rejsen med lyset mod forår. I Solhvervscirklen skriver vi os gennem vintermånederne i det nye år helt frem til det første spæde forår.

Solhvervscirklen erstatter den tidligere Nytårscirkel og er et online skrivegruppeforløb.

Varighed: 3 måneder
(januar, februar, marts)
Pris DKK 1090,-
Deltagere: Kvinder med skrivelyst og længsel

Invitation følger i løbet af november, men
hvis du vil sikre dig en plads allerede nu, er du meget velkommen til at forhåndstilmelde dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

“Standing in the circle
Beneath the web of light
Dancing in the moonlight
On a cold new year’s night
And it seemed we were lifted
Flown across the years
Power-circle shifted
By power-circle seers”
– Brian Boothby –

Når det er tid

 

Porten

Mens jeg sidder og forbereder skriveafsæt og øvelser til den intuitive skriveworkshop nu på lørdag, dumper den første tilmelding til Høstcirklen ind af brevsprækken. Invitation til Høstcirklen er undervejs, men en kvinde kunne bare mærke, at det er nu. At det er tid til at sætte ord på rejsen og at hun skal være med, når vi den 7. august stævner ud på skriverejse ind i høstens og efterårets univers.

Når det er tid

Nogle gang ved vi, at det er tid. Og det betyder sjældent, at frygten bare forsvinder. Det betyder at tiden er inde til at mødes med frygten og gå gennem forhindring, der pludselig forvandles fra en betonkolos til et slags indre tempel med en åbning, som ikke fandtes før. En dør, som nu byder sig til og kalder på at blive åbnet.

Døren er klar. Du er klar.

Der findes en vej igennem

I det øjeblik døren kommer til syne går det op for os, at der ikke findes en vej udenom. Men der findes en vej igennem døren og ud på den anden side af det, der før stod i vejen.

Skrivelængsel. En sitrende fornemmelse af, at noget vil skrives og fortælles gennem dig. En næsten sørgmodig accept af, at det ikke nytter noget at blive ved med at flygte fra det, som efterhånden taler et tydeligt sprog og skrives med store bogstaver. Der findes ingen vej udenom. Men der findes en vej igennem og for din fødder ligger nøglen. Du skal blot bukke dig ned og forsigtigt samle den op.

Noget står på spil

Fortællingens kraft. Ordene. Det, der opstår, når vi møder op og øver os på at blive bløde, modtagelige og lyttende. Det er ikke en passiv tilstand, det er en årvågen tilstand af medskabelse. Det er et samspil mellem kilde, kreativitet og dig. Ja dig! For du vil opdage, at det hverken er særligt svært eller fremmed for dig, når du først er mødt op og har sagt ja. Dit fremmøde, din intention og dit hjertes længsel. Følelsen af at noget står på spil og sårbarheden, der danser den uendelige dans med styrken. Det er din adgangsbillet.

Sjælens sommer

Nu er det sommer. Det er tid til at sanke og måske endda lade det være en slags sjælens sommer. En sommer, hvor du øver dig på at lytte indad samtidig med, at du færdes i det ydre og begynder at indse, at de impulser, de toner og den længsel, du mærker dybt i din sjæl, på ingen måde er en tilfældighed eller noget, du skal nedtone eller skamme dig over.

En sommer, hvor du skærper din intuition og tuner ind på sjælen kompas.

Her starter din skriverejse

Stemmen, musikken, din livssang. Dér i en solstråle, i skyggen af æbletræet eller i solens rejse tilbage til havets skød. Sommerfuglen, der lander på din hånd, fordi du er stille. Måske er det ordløst, subtilt og uhåndgribeligt lige nu og det er helt, som det skal være. Men bevæg dig ind i sommeren med en hjertelig intention om, at du ønsker at skrive mere og sætte ord på noget af alt det, der kalder, rumsterer og bevæger dig og du skal se løjer. Her starter din skriverejse.

Du skaber rum med din intention og det er første skridt

Med din intention skaber du et rum, et vakuum og det er første skridt til at gøre dig modtagelig og skabe landingsplads for ord og fortællinger.

Høstcirklen

Høstcirklen? Her stævner vi helt symbolsk ud søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i nøjagtigt det tempo, der hører den naturlige cyklus til. Vi forankrer os og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten og i Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft.

Som deltager i Høstcirklen vil du blive inviteret til at lave en hensigtserklæring med dit fremmøde, din skriverejse og din tid i Høstcirklen OG du vil få al den hjælp og støtte, som du har brug for på din vej. Både af mig, som skrivecoach og underviser og af de andre kvinder, som vil komme og slutte cirkel, når det bliver høst.

Der kommer altid dem, der skal …

OBS Jeg har netop lagt invitationen op, du finder den her. Og hvis det er tid, så er der kun én ting at gøre. Tilmeld dig nu og reserver din plads til Høstcirklen.

Du tilmelder dig på skrivehuset@gmail.com.

Læs mere om ideen bag skrivecirklerne her.

Sommerbog

Hvis du i mellem tiden har lyst til at skrive din egen sommerbog og sætte ord på lidt af alt det, du sanker, deler jeg opskriften med dig i linket her: Lad vejen skrive dig.

Kærlig hilsen
Lene

Lad det ske, Gaia

Valmuer

 

Giv tid

 

Giv tid_solopgang

Som jeg ser det er det ikke manglende værktøjer til en intellektuel fremstilling af historier, der gør at vi ikke får skrevet. De fleste kan lære at arbejde med struktur og plots og få en god fornemmelse af, hvordan man teoretisk set kan bygge en god historie op. Men det er ikke sjældent noget i det ydre, teknikker, regler, kasser og teori, vi savner.

Vi savner os selv!

Vi savner at kunne give slip og tage imod. Vi savner det legende, udforskende, eventyret og modet til bare at gå på opdagelse i, hvad der måske kunne være. Vi længes efter mod til bare at sætte os ved Kilden og spørge: Hvad mon der er til mig af inspiration? Hvilke historier eller fortællinger mon kommer mig i møde, hvis jeg virkelig formår at give slip og lader komme?

Leg, lyst og undren

Og nu tænker du måske, at det handler om at anstrenge sig i forventning om, at noget bestemt vil ske. Men den forventningsfulde, utålmodige anstrengelse gavner faktisk sjældent den kreative proces. Det gør legen derimod, lysten, nysgerrigheden. Hvis vi kan, hjælper det os på alle måder at finde det legesyge, udforskende og undrende barn frem, når vi skriver og skaber. Og det kan være gavnligt at stille spørgsmål. Skriv dem gerne ned på papiret eller i dit dokument, men lad være med at forvente dig svar øjeblikkeligt. Forestil dig i stedet, at du planter et lille frø i jorden, som først skal spire og gro. Du ved ikke hvornår, men på et tidspunkt dukker din blomst op som en solsikke på en sommerdag. Dit svar. Erkendelsen. Hvad du nu har brug for. Men du må give tid.

Den kreative, skabende proces er ikke en tur i overhalingsbanen på motorvejen. Glem alt om fart og præstationer. Prøv i stedet at have en intention om at ære processen, giv tid og stol på, at Kilden arbejder sammen med dig.

Min egen erfaring med den gode og til dels langsomme proces afholder mig fra at love dig hurtige og skudsikre resultater, hvis du indgår et skrivende samarbejde med mig. De færreste har brug for flere løfter om hurtige veje til varige forandringer. Derimod kan jeg af hele mit hjerte love dig, at jeg vil hjælpe dig med at sætte en god skriveproces i gang og at jeg støtter dig undervejs – med gode ord, opmuntringer, værktøjer og skriveøvelser der alle har til formål at åbne op og folde ud. For ofte handler manglende skriveglæde og eventyrlyst om, at vi blokerer i stedet for at åbne os. Vi blokerer for kreativitet og skriveglæde og dermed for det, der så gerne ville skrives gennem os.

Har du ikke tid? Eller bliver du lettere utryg ved tanken om at skulle overgive dig til en proces og en skriverejse, hvor du ikke er sikker på udfaldet? Tillykke, så er du nemlig ikke alene. Det er ofte undskyldninger om manglende tid eller frygt for ikke-at-vide, der afholder os fra at skrive. Den indre censor er faktisk temmelig skrap til at bruge TID og KONTROL som ammunition i sit kreativitetsødelæggende gevær. Manglende tid og behov for kontrol er også et udtryk for modstand, frygt og udsættelse af det, du drømmer om.

I skriveforløb hos mig, på skriverejsen, lærer du at SKABE tid. For naturligvis er du nødt til at møde op og dedikere dig til processen. Den kreative proces, skriveprocessen. Kun ved at skrive og blive ved lærer du dit kreative, skrivende selv at kende og finder ud af, hvordan DU bedst NAVIGERER. Og det er en af nøglerne til en god og vedvarende proces. At finde sin egen måde, sin stemme og sin måde at gøre det på.

Et skridt af gangen

Skriverejsen er ikke et quickfix. Jeg ville stikke dig blår i øjnene, hvis jeg påstod at Rom blev bygget på én dag. Vi tager sammen et skridt af gangen. Vi skriver os på vej, lærer at navigere, vi går på opdagelse og folder ud via skriveøvelser, opgaver og den gode udveksling, vi har sammen. For skriverejsen er en personlig rejse. Et pilgrimsfærd. Vi favner og forsøger ikke at springe over, hvor gærdet er lavets. Tro mig, jeg har prøvet. Det er ikke en fordel at forsøge at skyde genvej. Spørg i stedet dig selv hvad din skrivelængsel egentlig handler om? Og spørg så efterfølgende dig selv og her må du gerne forvente er ÆRLIGT svar – hvorfor tager jeg så ikke min skrivelængsel alvorligt? Hvad afholder mig fra at skrive?

Øvelse gør mester – kærlighed skaber mirakler

En musiker øver sig kontinuerligt på sit instrument og bliver langsomt bedre. På samme måde må du bevidst vælge at øve dig på dit instrument, skrivegerningen, og være indstillet på at turde lege lidt mere. Udforske lidt mere. Give lidt mere. Tid. Kærlighed. Tålmodighed. Tillid. Til dig selv og processen. For gør du det, så kan vi begynde at tale om mirakler.

Hvem siger, at det skal være nemt?
Hvem siger, at det skal gå hurtigt?
Hvem påstår, at man kan lære at spille på et instrument uden at møde op og øve sig?

Det hører du ikke fra mig. I stedet vil jeg med hjertet fuld af spirende forår sige til dig: Giv Tid. Og slutte af med at citere gode gamle B.S. Ingemann. Giver du tid, giver du kærlighed, til dig selv og skriveprocessen, så får du så mange mirakler igen, at du tror det er løgn …

Giv tid! giv tid! – den nynner glad
og ryster de små vinger, –
giv tid! og hver en kvist får blad,
giv tid! – hver blomst udspringer.

Giv tid! og livets træ bli’r grønt,
må frosten det end kue,
giv tid! og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue.

Giv tid! og åndens vinterblund
skal fly for herlig sommer,
giv tid, og bi på herrens stund,
– hans skønhedsrige kommer.

Kærlig hilsen og glædeligt forår
Lene

Giv tid_solopgang