Hvad er dér i kanden, Fionnuala? Jeg ser på hende, mens hun udfører bevægelsen, lange fingre holder kanden og hælder forsigtigt indholdet op i et glas. Vi er alene i biblioteket, det er tidlig morgen og solen glider ind gennem vinduet og kaster lys på støv og edderkoppespind. Dust if you must. Fionnuala stiller kanden... Continue Reading →
Manglende tid og andre tegn på frygt
I Fortællersken, mit online skrivecirkel for kvinder, var dér tidligere på året en kvinde, som havde en magisk og rørende intention om at lytte til den stille stemme og skrive fra et andet sted. Hun var nemlig vant til at skrive, hun var uddannet til det. Dog skrev hun ikke for sig selv og til... Continue Reading →
Tango i mørket
Jeg kommer til at holde mere og mere af november, efterhånden som jeg læser ord og fortællinger fra deltagerne i Vintercirklen. Hun er præcist, som hun skal være, November. Hendes tilsyneladende benhårde væsen er i virkeligheden den største kærlighedsgave, for uden den evne, hun har til at skære igennem og gå dybt, uden sin evne... Continue Reading →
Når det er tid
Mens jeg sidder og forbereder skriveafsæt og øvelser til den intuitive skriveworkshop nu på lørdag, dumper den første tilmelding til Høstcirklen ind af brevsprækken. Invitation til Høstcirklen er undervejs, men en kvinde kunne bare mærke, at det er nu. At det er tid til at sætte ord på rejsen og at hun skal være... Continue Reading →
Giv tid
Som jeg ser det er det ikke manglende værktøjer til en intellektuel fremstilling af historier, der gør at vi ikke får skrevet. De fleste kan lære at arbejde med struktur og plots og få en god fornemmelse af, hvordan man teoretisk set kan bygge en god historie op. Men det er ikke sjældent noget... Continue Reading →