Ved broen Samhain

Nogle siger at han er stjernebillede, men han er også en frænde, som jeg møder ved broen til vinter. Det er Samhain og mørket er tykt og ufremkommeligt. Værelset har intet vindue og ingen vægge, alt er sort. Jeg taler med mine afdøde slægtninge og beder dem om hjælp.

Senere dukker han op og velsigner min rejse gennem den kommende vinter med disse ord:

With the blessings of the great bear
of the starry heavens
and the deep and fruitful earth
we call upon the powers of the North

Jeg ser ham både som et stjernebillede og en bjørn i levende live, han står ved broen og vinker mig frem. På denne særlige dag, hvor væggene mellem verdener er tynde, beder jeg dig træde ind i rodenergiens tid. Jeg nikker højtideligt. November er for mig som en bro mellem efterår og vinter ofte henlagt i tåge, en magisk dis, der udfordrer det, vi tror vi ser. Hun tiltaler ikke alle, men for mig er hun en ven.

På et tidspunkt begynder mørket at vige og jeg ser vægge og vindue igen. Lyset er grumset og gråt, disen danser lidt i haven for så at forsvinde ud over havet. Jeg ligger lidt stille og ærgrer mig over de søvnløse timer, men forstår så, at det var prisen, jeg betalte. For mødet med Den Store Bjørn og for samtalen med mine slægtninge.

Nu rejser dagen sig og jeg kan dufte kaffen fra køkkenet. Uden hastværk står jeg op, tager bad og klæder mig på, samler håret i en hestehale. Samhain, vi står ved broen til vinter, ved midnat møder jeg November og går hendes vej. Lige nu forlader jeg værelse nummer 3 og går ned af den knirkende trappe. Døren til køkkenet står åben.

Der står et bord midt i køkkenet og i dag er det dækket op med dug og stearinlys. Der står tallerkener, kopper og hun har forklæde på og mel i ansigtet, der lyser op i et smil, da jeg træder ind af døren.

”Jeg tænkte, at du måske havde lyst til at spise i køkkenet i dag” siger hun og slår ud med armene. Hun har bagt pandekager og bærer dem over til bordet i en sirlig stabel. Der er marmelade, flormelis og bær. En kande med kaffe og en med mælk. Jeg nikker forbavset og kan mærke glæden prikke til trætheden.

”Tusind tak” udbryder jeg og sætter mig ved bordet. Hun sætter sig overfor og skænker kaffe til os begge. Vi skåler og ønsker hinanden glædelig Samhain.

Jeg får lejlighed til at betragte hende nærmere, det lyse hår i pjuskede totter, noget af det er sat op på hovedet i en knold. Hun har en gråsort kjole på med dyb udskæring og et sølvsmykke om sin hals. Det forestiller en skorpion. Hendes øjne er malet op med sort kohl, hendes øjne er blå i alt det sorte.

”Jeg kender stadig ikke dit navn” siger jeg og føler mig modig.

”Nej” svarer hun, ”det gør du ikke.”

Vi spiser i tavshed, det er længe siden, at jeg har fået pandekager til morgenmad. I hendes selskab føles det sundt og helt på sin plads. Lyset blafrer, udenfor ligger landskabet svøbt i dis og kalder. Jeg vil gå en tur ned til havet efter morgenmaden. Da vover jeg endnu et spørgsmål.

”Hvornår mon der kommer endnu en gæst?”

Hun ser på mig og smiler med munden fuld af pandekage. Tygger, synker og siger:

”Ved midnat vil jeg tro.”

Lene Frandsen ©
På efterårsrejse i Det Magiske Univers
31. oktober 2022

Photo by Ausra Barysiene, Dreamstime (c)

Samhain og porten til vinter

En spire, som har brug for sin vinter. En kvinde, som har brug for sit indre rum og mørket til at favne hende og rumme det, der var og det, der skal komme. Et rum, som tilbyder hvile, restitution og tid til fordybelse. Et sted, hvor hun kan være og lytte til sin sjæl, den visdom, der bølger i hendes bryst. Hvor hun kan hvile, give slip og lade energien flyde ud i rødderne, båret af jorden, dækket af muld. Vinterrummet.

Lidt om Samhain

I slutningen af oktober og begyndelsen af november er det Samhain, en efterårskvartalsfestival, som hører det keltiske årshjul til. Det er en festival, som blandt andet fejrer mørket. Tidspunktet markerer også slutningen af det keltiske årshjul og begyndelsen på det keltiske nytår.

Du kender uden tvivl Halloween eller Allehelgen i den kristne tradition. Halloween er altid d. 31. oktober. Fortællingen lyder, at natten mellem d. 31. oktober og d. 1. november er den nat, hvor de døde har lettest ved at vende tilbage til de levendes verden, eventuelt for at skræmme eller gøre regnskaber op.

De fejrede mørket

MEN sådan var det ikke oprindeligt. De gamle keltere fejrede mørket, for dem var mørket ligeså vigtigt som lyset. Mørket og døden havde kræfter, som de ikke frygtede.

Ved Samhain, hvor mørket er dybt og på sit højeste, velsignede de frøene i jorden, som nu lå trygt i den mørke muld og igen ville spire, gro og blomstre, når lyset kom tilbage.

De kommunikerede med deres forfædre og mødre, da de troede på at afdøde familiemedlemmer kunne besøge deres slægtninge på denne tid af året. Under Samhain er væggen mellem verdenerne tynd og de døde kunne rejse ind og ud igen. Man dækkede op til de afdøde ved bordet og bød dem velkommen.

Man tændte bål på bakketoppe og brændte den muld, der var tilbage fra efteråret. Her samledes man, fejrede og festede. Man sagde tak for mørket. Tak for den gave, mørket er, for i mørket kan vi hvile og restituere.

Hvad nu hvis vinteren er præcist lige så lang, som den skal være?

For hvad nu hvis vinteren er lige præcist så lang, som den skal være, for at vi kan få sjælen med? Når vi hengiver os til mørket og tillader os selv at komme ned i tempo, slappe af og give slip på forestillingen om, at alting sker i overhalingsbanen, så sker der noget magisk. Med os. Ligesom frøene i jorden vokser vi i mørket, mens vi hviler og tager den lidt med ro. Vi giver slip og lader komme.

Womb (livmoder) og Tomb (gravsted) var tæt forbundet i den keltiske tradition. De tidlige keltiske gravsteder havde tunneler som førte ind til mørke, indre kamre. Det var ikke kun steder, hvor de døde blev begravet, det var også vigtige centre for jordens energi, som kan bruges til at forstærke og i øvrigt forbedre kvaliteten af den indre rejse.

Porten til Vinter

Samhain markerer også porten til vinter, selvom november i den moderne kalender betragtes som den sidste efterårsmåned. Men november er vist ikke helt enig i den kategorisering. 

Der er mange sagn og legender om den gamle keltere. Jeg har i årevis læst mig ind for at blive klogere og i et forsøg på at forstå, hvad det egentlig er, der både drager mig og får mig til at længes og drømme. For det har altid været dér, så længe jeg kan huske. Hun har været dér. Noget i mig husker. Noget i mig ved.

Der er mange versioner, mange fortolkninger og ingen ved helt og med sikkerhed, for det er meget længe siden. Men uanset hvilken version af sandheden, man vælger at tro på og hvilke historier og fortællinger, der vækker genklang, er der noget, som i særlig grad fanger mig og får min sjæl til at synge. Samhørigheden med naturen og lige nu det tidspunkt på året, hvor mørket kalder og tilbyder os sin favn, et tidspunkt, hvor vi ligeså stille inviteres til at komme helt ned i gear og vende energien indad. Ned i rødderne.

Cailleachs tid

Vinteren og den mørke del af året er også Cailleachs tid, den keltiske gudinde for vind, vejr og vinter. Hun er heksen, kællingen, den vise kvinde og hende, som ved.

Der er et væld af myter og fortællinger, som er spændende at læse og lytte til og måske, især, hvis du som jeg er en kvinde i en vis alder og selv er ved at være en slags Cailleach. Cailleach repræsenterer nemlig også den visdom, som kommer med alderen, hun er tiden, vejret og vinteren. Landskabet. Og hun er allermest kraftfuld ved tidspunktet for Samhain og gennem vinteren frem til Beltain.

Skriv dig ind

Vintersjæl starter i morgen den 1. november. Det er et skriveforløb i pagt med årshjulet, som tager dig på en rejse gennem vinteren og rodenergiens tid.

Du kan stadig nå at være med. Og du får en ekstra rabat på deltagergebyret, hvis du skriver “Samhain” i kommentarfeltet ved tilmelding.

Vintersjæl

eSkrivekursus for kvinder
Starter den 1. november 2022
Varighed: 4 måneder

Dybt i vinterens muld, dybt i dig selv

Der er særlige tidspunkter, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens sang. Et af de tidspunkter er vinteren og det er her, at Vintersjæl har sit afsæt. Dybt i vinterens muld. Dybt i dig selv.

Rodenergiens tid

Vinteren og den mørke tid af året er som skabt til at trække energien hjem. Det er rodenergiens tid og tid til fordybelse og indre næring. Det tidlige mørke kalder os ind. Vi skaber rum til fordybelse og hengiver os til mørket, vi slipper alt det, der stresser og løsriver os fra os selv. Vi lader magien ske, for ligesom frøene i jorden spirer vi i mørket, mens vi hviler og tager den med ro. Fra det sted kan vi også skrive.

Skriv din vinter, skriv din sjæl

Vintersjæl vil støtte dig i at genfinde din kreativitet, indre ild og skriveglæde og du vil efterhånden opdage, at du begynder at skrive med en ny styrke og autencitet, der føles helt anderledes godgørende. Din særlige skrivestemme får lyd og bliver tydeligere. Det kan du mærke og det føles godt. Din tillid til processen vokser.

Du vil også opdage, at ordene og skriverejsen skaber dybe tråde til dit liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er til dig fra dig. Fra et sted dybt i dig selv, fra dit hjerte og din sjæl.

Brug gerne din medvirken i Vintersjæl som en del af din spirituelle praksis

Du kan derfor med fordel bruge din medvirken i Vintercirklen som en del af din spirituelle praksis og rejse.

Hvad nu, hvis du også kunne bruge dine ord og skriverier som del af din spirituelle praksis og skrive dig til klarhed? Hvad nu, hvis du også kunne lære at lytte til din sjæls stemme gennem de ord og fortællinger, der dukker op, når du skriver dig på vej og samtidig lærer vinteren at kende på en ny måde?

Jeg kan forsikre dig om, at du sagtens kan. Hvis du altså møder op og skriver.

Indre ro og fordybelse

Forløbet kan således også medvirke til større indre ro. Angst, uro og stress dulmes, når vi møder op, skriver os gennem årstiden og hengiver os til processen. Det gør godt at skabe rum til fordybelse og det healer at sætte ord på.

Det er ofte den manglede forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs, ensom følelse. Men vi kan vælge at forbinde os, et skridt, et ord af gangen og skabe små øer af forbindelse i hverdagen. Forbindelse til den naturlige cyklus, der om vinteren i høj grad handler om at værdsætte mørket og den tid, der er som skabt til hi og langsomhed.

Vi trækker energien hjem.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Hver måned modtager du et skrivebrev fra mig med skriveafsæt, øvelser, spørgsmål til refleksion og inspiration til både intuitiv og spirituel skrivning.

Du lærer hver vintermåned at kende på en ny måde, når du skriver dig ind via afsæt og øvelser. Og husk, afsæt er døråbninger til alt det, du ikke kan tænke dig til.

Du prøver dig frem, for du har tillid til, at øvelse er en essentiel del af den kreative proces. I Vintersjæl finder du helt din egen vej og måde at skriverejse på.

Du får mulighed for at skabe og vedligeholde gode ritualer i din skriveproces, som kan skænke dig den disciplin, du har brug for og som hjælper dig med at holde indre fokus og være forankret i Kilden.

Da Vintersjæl er forankret i årshjulet, vil du opleve, at flere skriveafsæt og øvelser har direkte relation til særlige tidspunkter på årshjulet.

Når vi nærmer os årsskiftet, får du nærende skriveafsæt og øvelser til en blid overgang til det nye år.

Skrivecoaching og vejledning

Som altid kan du konsultere mig i processen og få proces-skrivecoaching og et par gode ord med på vejen.

Jeg er din skrivecoach og intuitive guide i skrivebjergene gennem vinteren.

Spirituel Skrivning

Vi kommer selvfølgelig også ind på spirituel skrivning og hver måned får du mindst ét skriveafsæt eller en øvelse som kan hjælpe dig med at forankre dig spirituelt i din skrivning.

Natur, bevægelse og dagslys

At komme ud i naturen og bevæge sig gør underværker for krop og sjæl. Mangel på dagslys påvirker hormonbalancen og dermed også humør og energi.

Derfor tager vi naturen med på råd i Vintersjæl og lytter samtidig til dens fortællinger.

Hver måned er der ét skriveafsæt, som inviterer dig på en tur ud i luft og natur.

Vintersjæl er en hyldest til vinteren, mørket og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord. Det er et online skrivekursus for kvinder med hang til fordybelse og et rigt indre liv.

Til dig fra dig

Vintersjæl vil støtte dig i at genfinde din kreativitet, indre ild og skriveglæde og du vil efterhånden opdage, at du begynder at skrive med en ny styrke og autencitet, der føles helt anderledes godgørende. Din særlige skrivestemme får lyd og bliver tydeligere. Det kan du mærke og det føles godt. Din tillid til processen vokser.

Du vil også opdage, at ordene og skriverejsen skaber dybe tråde til dit liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er til dig fra dig. Fra et sted dybt i dig selv, fra dit hjerte og din sjæl.

Som deltager i Vintersjæl skænkes du:

  • 4 inspirerende skrivebreve for hver måned: november, december, januar og februar
  • Værdifuld proces-skrivecoaching. Hvis og når du har brug for det, skriver du en mail til mig og jeg svarer dig personligt. Det kan handle om intuitiv skrivning, din skriveproces eller noget helt konkret, du er stødt på.
  • Dit kraftdyr eller plante fra den keltiske tradition – du vælger, jeg trækker kort til dig ledsaget af ord/øvelse
  • Du finder dit solhvervsord, som kan følge dig ind i det nye år og måske danne grobund for dit nytårsmanifest.
  • Du får ideer til, hvordan du kan skrive og skabe et organisk nytårsmanifest med masser af saft og kraft. Du bliver klar til det nye år dybt i vinterens muld og uden hastværk.
  • Du lærer vinteren og dig selv at kende på en helt ny måde.
  • Du finder ro og indre retning, du skaber rum til skrivende fordybelse.
  • Du mærker din vinterkraft.

Vintersjæl

En inderlig skriverejse for kvinder

Pris DKK 1100,-
Beløbet er inklusive moms.

Du er velkommen til at betale deltagergebyret i 2 rater.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker det.

Forløbet varer 4 måneder: November, December, Januar, Februar
– skrivebreve med afsæt, øvelser og inspiration følger den 1. i hver måned.

Rabat ved Samhain

Du skænkes en ekstra rabat på 100 kr. ved at skrive “Samhain” i kommentarfeltet ved tilmelding.
Pris DKK 1000,-

TILMELD MIG VINTERSJÆL (klik på link)

Når du har tilmeldt dig via linket ovenfor, sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation/faktura.

Din plads på holdet er først endelig booket, når betaling er modtaget.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: