Sidste år ved denne tid var jeg på skriveretreat, fortæller jeg Ravnen. Jeg havde lejet et lille sommerhus ved vandet, bare hunden og jeg. Jeg gennemlæste mit manuskript, skrev og nye fortællinger dukkede op og lærte mig noget om ægte hengivelse. Jeg fandt en nøgle og stod så tidligt op, at jeg så solen stå op af havet.
”Og nu er du her” siger Ravnen nøgtern, ”et år er gået og du skriver stadig på dit manuskript.”
Jeg smiler og indvier hende i en hemmelighed. Jeg elsker tykke bøger og historier med fortættet skrift, ordlig rigdom og tid. Vi smiler begge to.
Det er morgen og allerede varmt, sommeren har gjort sit indtog. Kornet bølger som havet og jeg husker de tidlige morgener, hvor hunden og jeg gik mellem husene ud til vandet. Tilbage i sommerhuset lavede jeg morgenmad og spiste på terrassen, mens resten af området vågnede, men for sent. Det magiske tidspunkt var forpasset. Men hunden og jeg fik det med. Det fulgte os gennem dagen som et løfte, svaret på en bøn.
Ravnen tripper utålmodigt, der er noget hun vil sige, inden linjerne løber ud.
”Lev nu” lyder ordene, mens vinger gør klar til at lette. ”Læg al din opmærksomhed og power i nuet. Her er du din egen magiker. Om et år vil også denne morgen være historie.”
” Where attention goes, power flows”. Hun letter og jeg ler mod himlen. Som sædvanlig har Ravn ret.
Magiske morgensider, 17. juni 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)
Bogstaveligt energiarbejde
Hver morgen møder jeg op og skriver mine magiske morgensider. Det er en del af mit ritual og min måde at forbinde mig på. Uden ordene og den forankring, jeg får ved at skrive mig ind, forsvinder det magiske univers ligeså stille og bliver overdøvet af dagens larm.
Og som du måske ved, hvis du læser med her, arbejder jeg i øjeblikket på mit eget magiske landkort og kortlægger steder, som findes i de indre landskaber. Jeg sætter ord på og fortællinger dukker op. Dem kan jeg huske, de har egen kraft og særlige symboler, som taler til min sjæl. Det er bogstaveligt energiarbejde og det er med til at forankre mig og forbinde mig til Kilden.
Rum for sjælen
Jeg har efterhånden haft mange kvinder med på kursus, workshops og skriverejser online og er dér en ting, som går igen, så er det evnen til at fortælle. Det er noget, vi har med os, noget dybt og inderligt, som vi ofte må vække, for det har sovet tornerosesøvn ganske længe. Men når det vågner, bevæger bjergene sig. Stemmer vokser og får deres egen tone og lyd, fortællinger danser mellem linjerne og alene det at sætte ord på og skrive sin sang er forløsende. Det er healing. Det er historiemedicin.
Det magiske landkort er en måde at åbne op for indre styrke på. Men det er også et inderligt møde med os selv i den tid, hvor vi skriver, et rum af fordybelse som de fleste af os har brug for. Her lytter vi til os og skaber rum for sjælen.
Når vi beskriver og sætter ord på, ejer vi stedet. Det sted, hvor vi befinder os i det indre landskab og de fortællinger, som dukker op.
Og det er stort at eje sin historie. Det fjerner os fra offerrollen og fra følelsen af magtesløshed. Her bruger vi følelserne som blæk af både accept og forandring dog uden at forcere. Vi lytter til det, der vil skrives gennem os.
Hvad skænker du din opmærksomhed?
Og det er præcist som Ravnen siger i fortællingen ovenfor: Where attention goes, power flows. Når vi skriver bliver vi bevidste om, hvad vi giver energi. Vi får øje på mønstre og vanetænkning og vi opdager, at vi over tid kan gøre op med gamle begrænsninger og skrive nye historier. Løsninger dukker op, mens vi skriver os til klarhed og det magiske landkort symbolikken er med til at skabe indre retning i urolige tider.
Din intention giver opmærksomhed til det, du ønsker dig i livet
Når du formulerer din intention har det indflydelse på, hvad du skænker din opmærksomhed. Når vi er bevidste omkring vores intention, kanaliserer vi energien derhen, hvor vi ønsker den skal være. Vi understøtter vores drømme og ønsker, dem som stammer fra sjælen, og er med til at give manifestationen brændstof over tid.
Hvis du vil skrive fra sjæl og hjerte, starter du med at formulere en intention med din skrivning. Vælg dine ord med omhu, for vi skaber gennem vores ord.
Kalder det på dig?
Så kan jeg glæde dig med, at det magiske landkort også er blevet til et online skrivekursus. Between Stories, Det Magiske Landkort, starter den 20. juni, så du kan lige nå at være med. Her starter du din skriverejse med at formulere en intention og jeg hjælper dig hjertens gerne på vej. Læs mere herunder.
Between Stories – Det magiske Landkort
Online skriveforløb for kvinder i mellemrum og på livets tærskler
Nyt hold starter den 20. juni 2020
Between Stories, det magiske landkort er et eSkrivekursus for dig, som står på en tærskel i livet. For dig som er “between stories”.
Det er for dig, som ønsker at lade dit skrivearbejde blive en del af din spirituelle vej og måde og som har brug for at finjustere kursen og skrive et nyt landkort på den indre rejse.
Lad dit skrivearbejde være sjælearbejde
De indre landskaber
Forestil dig, at du kan gå på opdagelse i dit indre landskab og at du kan udforske tærsklen. Beskriv landskabet. Hvad ser du? Er der bakker? Marker? En sø eller et bjerg?
Du kan foretage en skrivende vandring gennem dit indre landskab på samme måde, som du kan vandre i en fortælling. Ja, faktisk kan du med fordel kombinere de to og lade fortællingens kraft støtte dig på din rejse. Med dig har du din rejsedagbog, hvor du noterer dig det, du ser og oplever.
Det skal vi lege med på mit eSkrivekursus Between Stories, Det Magiske Landkort, som starter den 20. juni og du er inviteret.
Her får du inspiration af den slags, som taler til sjælen. Du skriver dig ind og behøver ikke at kunne noget særligt på forhånd. Lad dig blot fortrylle af fortællingens kraft.
Har du skrivelyst og længsel? Brug for at skabe rum til fordybelse og gøre noget inderligt godt for dig selv?
Så kom og vær med på Between Stories, Det Magiske Landkort. Vi starter den 20. juni ved Sommersolhverv.
Between Stories –
et online skriveforløb for kvinder i mellemrum og på livets tærskler
Start: 20. juni 2020
Varighed: 8 uger
Pris: DKK 800,-
Beløbet er inklusive moms
som betales via MobilePay 29476483 (eller bankoverførsel) ved tilmelding.
Der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal kunne deltage. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv og din sommer.
TILMELDING til Between Stories, det magiske landkort
Klik på link ovenfor for tilmelding.
Herefter sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation.
Din plads på holdet er først endelig booket, når betaling er modtaget.
KLIK HER FOR INVITATION OG DETALJER
“Where attention goes, power flows”
Skriv et svar