Der er stille, solen har sneget sig ind bag en sky og forsigtig dug ligger henslængt i græsset. Jeg er vendt tilbage til udgangspunktet, hvor Ørnen cirkulerer over mit hoved og hvor det hele begynder igen.
”Jeg leder efter en tråd” siger jeg til ham med hovedet vendt mod himlen.
”En ledetråd” siger han tilbage.
Jeg nikker. En kat forsvinder i krattet, hunden markerer, men går så videre. Jeg læser landskab og symboler som en morgenavis og får mit svar. Udgangspunktet. Det er her, det hele begynder igen og hvor forankringen bliver dybere og rødder stærkere. Når Ørnen dukker op i den tidlige morgen og himlen er svøbt i skyer, åbner et magisk tomrum sig og jeg træder ind. Frivilligt. Nu tør jeg endelig kalde det magisk, jeg har været her før og ved, at det er her, jeg skaber grobund for det, der skal komme.
”Og finder ledetråde” tilføjer Ørnen fra sin himmelplads. Fornyelse er nøgleordet, det er dér brug for fra tid til anden, steder, hvor vi hviler, sanker og får fat i subtile frø. Det kan være et frygtindgydende sted, fordi vi ikke ved, men det er en forudsætning, da det skaber en åbning indefra. Tomrummet.
Her lader vi tankerne fare og slipper formodninger, her ærer vi tomrummets blanke visdom og åbner os for den. Fornyelsen. Over mit hoved svæver Ørnen som en konge. En ny dag gryr.
Magiske morgensider, 16. juni 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)
Tomrummet
Tomrummet. Tilstanden mellem to faser, lige dér hvor den ene fase er slut, men hvor den anden ikke helt er startet endnu. Hyrdetimen, timen mellem nat og dag. Det tidspunkt på året, hvor vinteren egentlig er slut, men hvor foråret ikke har taget over.
Og alle de andre overgange mellem årstider og livsfaser. Tidspunktet, hvor vi mennesker kan blive noget så utålmodige og rastløse og har stor lyst til at kaste os ud i næste fase, selvom det slet ikke er meningen. Tomrummet har nemlig sin særlige gave og er en del af det, der findes i alt. Et mellemrum. Intermezzo. Ingen svar. Intet hastværk.
Har du nogensinde oplevet, at naturen holder vejret? Det er som om alting pludselig står stille. Der er ingen vind, ingen lyde, alt ånder fred. Hvis man stiller sig ud og trækker vejret dybt ned i maven og lader sig gribe af energien, falder man ind i en blød stilhed. Tankerne forstummer, kroppen falder til ro.
Tør man blive stående uden at følge pludselige impulser til at bevæge sig videre, handle eller gøre noget, bliver man grebet af noget andet. Et slags tomrum. Det er som at sidde på en bro i fuldstændig harmoni med omgivelserne og blot dvæle ved synet af den flod, som flyder under broen. Stilhed. Væren.
Der er ingenting andet at gøre end at hengive sig og vide, at det tidspunkt, hvor man sammen med naturen tager det næste skridt og træder over grænsen til næste fase, vil komme. Det kommer, når tid er. Ikke før og ikke siden.
Det magiske landkort
Tomrummet er også et sted på det magiske landkort. Vi kan skrive det og beskrive det uden at ville det anderledes. Vi sætter ord på og bevæger os på den måde et spadestik dybere ind i et landskab, der findes som en dal indeni. Ordene bliver en hyldest til de steder på livsrejsen, hvor vi vitterligt ikke ved. Og ikke at vide skaber som bekendt en åbning.
På mit online skrivekursus Between Stories, Det Magiske Landkort, som starter den 20. juni ved Sommersolhverv får du rig lejlighed til at sætte ord på og gennem skriverier og fortælling at forme dit eget indre landkort. Dit skrivearbejde giver ro og indre retning og ligeså stille bevæger du dig videre med sjælen som kompas.
Det gør godt at skrive. Skrivning er helende og skrivning gør stærk.
At skrive kan gøre dig stærk og skænke dig hjertemod
At skrive er en kreativ gerning. Her er ordene vores tråd eller vores garn, vores materiale. Ordene er fulde af energi og hvis vi vælger vores ord med omhu og begynder at forstå deres kraft og potentiale, kan de være med til at skabe os og åbne op for nye historier. Veje, som ikke fandtes før og et spirende frø, vi hele tiden har båret i os, men som har brug for frodig muld og vores opmærksomhed.
”Skriv om det” siger den stille stemme med noter af duftende kærlighed. Jeg ved, at det er hende. Der er ingen tvivl, hun synger som en fugl dybt i mig, så jeg sætter mig og lytter. ”Fortæl, at det handler om at blive ved. Det handler om igen og igen at møde op og at ville det. Tro på det. Og at have tillid til det. Måske er der dage, hvor det ikke flyder helt så let, hvor modstanden og frygten er stor, men det hører med. Det betyder ikke, at vi ikke kan eller skal skrive.
Over bjerge, gennem dale og i al slags vejr – vi skriver i livet!
Vi skriver os gennem dage og nætter, de lette og de tunge, vi skriver os gennem dale og over bjerge. Vi skriver i alt slags vejr, gennem sneen, tågen og regndisen. Og vi skriver på sommerdage, hvor vores hjerter er fulde af solskinsord. Vi skriver visdommen og vi skriver sandheden. Vores sandhed.
Vi skriver træer, fugle og årstider. Ja, vi skriver os gennem det hele uden at have en mening om at det ene er bedre end det andet. Vi skriver sårene og sorgen, for vi dypper altid pennen i det, der er. Undervejs opdager vi så, at det, der er, ofte er meget anderledes end vi troede det var.”
Skrivning som et redskab, transportmiddel OG som medicin
Du betror dig til papiret. Papiret lytter. Papiret spejler dig med dine egne ord. Ordene er vigtige, de er nemlig fulde af energi og når du lytter og lader din sjæls ord komme op til overfladen, kan du mærke den. Genklangen. Gaven. Kærligheden. Selv det tunge og svære får en anden lyd, når det kommer fra et sted dybt i dig. Det er dine ord. Kærlighedsord fra din sjæl til dig.
Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig, men du er nødt til at møde op og holde pennen.
Du kan skrive dig til klarhed
Du kan bruge skrivningen som en slags kortlægning af dit liv. Du kan skrive dig til klarhed. Med ordene tegner du et landkort over dit liv og du ser alle byerne og landskaberne dér: Glæder, sorger, grænser, frygt, modstand, guldminer og genvordigheder.
Undervejs opdager du noget, som du måske ikke havde set eller troet på før. Du er slet ikke magtesløs. Du har valgmuligheder, for det står der sort på hvidt og du har selv skrevet det. Desuden får du ofte at vide hvilke valgmuligheder, du har. Du får øje på det undervejs og du mærker, at du egentlig godt ved besked.
Den måde, man beskriver og forstår sit liv på, at er i sidste instans uløseligt forbundet med den måde, man lever det på, siger terapeut og skrivemanuduktør Mandy Aftel.
Man er i direkte betydning sit eget livs forfatter.
Skal du være med?
Det koster kun 800 kr. og forløbet varer i 8 uger, så du får en god erfaring med den kreative proces. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv og din sommer. Sæt 3-4 timer af om ugen, det er nok. Tag forløbet med dig på ferie, ud i naturen og gør noget godt for dig selv i sommer. Skriv dig ind.
Between Stories – Det magiske Landkort
Online skriveforløb for kvinder i mellemrum og på livets tærskler
Nyt hold starter den 20. juni 2020
Between Stories, det magiske landkort er et eSkrivekursus for dig, som står på en tærskel i livet. For dig som er “between stories”.
Det er for dig, som ønsker at lade dit skrivearbejde blive en del af din spirituelle vej og måde og som har brug for at finjustere kursen og skrive et nyt landkort på den indre rejse.
Lad dit skrivearbejde være sjælearbejde
De indre landskaber
Forestil dig, at du kan gå på opdagelse i dit indre landskab og at du kan udforske tærsklen. Beskriv landskabet. Hvad ser du? Er der bakker? Marker? En sø eller et bjerg?
Du kan foretage en skrivende vandring gennem dit indre landskab på samme måde, som du kan vandre i en fortælling. Ja, faktisk kan du med fordel kombinere de to og lade fortællingens kraft støtte dig på din rejse. Med dig har du din rejsedagbog, hvor du noterer dig det, du ser og oplever.
Det skal vi lege med på mit eSkrivekursus Between Stories, Det Magiske Landkort, som starter den 20. juni og du er inviteret.
Her får du inspiration af den slags, som taler til sjælen. Du skriver dig ind og behøver ikke at kunne noget særligt på forhånd. Lad dig blot fortrylle af fortællingens kraft.
Har du skrivelyst og længsel? Brug for at skabe rum til fordybelse og gøre noget inderligt godt for dig selv?
Så kom og vær med på Between Stories, Det Magiske Landkort. Vi starter den 20. juni ved Sommersolhverv.
Kunsten at eje sin historie
Når vi beskriver og sætter ord på, ejer vi stedet. Det sted, hvor vi befinder os i det indre landskab og de fortællinger, som dukker op.
Og det er stort at eje sin historie. Det fjerner os fra offerrollen og fra følelsen af magtesløshed. Det lærer at os at vente aktivt, mens vi skriver om det. Her bruger vi følelserne som blæk af både accept og forandring dog uden at forcere.
Vi lytter til det, der vil skrives gennem os.
Du kan tage forløbet med på ferie og ud i naturen
Skriv gerne i hånden og i den skrivebog, som du har dedikeret til forløbet. Som altid vil du, når du deltager i et forløb hos mig, opleve at naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle. Og du vil sikkert opdage, at ydre landskaber dukker op, som ligner de indre. Spejlingen kan være ganske magisk.
Det magiske landkort
På sommerens Between Stories online skrivekursus får du lejlighed til at udforske nogle af stationerne på skriverejsen via tarotkort fra The Enchanted Map.
Jeg kalder det ugens rejsekort.
En kilde af indre visdom
Du har en kilde af visdom i dig selv. Der er intet, du mangler eller ikke kan få adgang til. Og byder du fortællingens kraft op til dans, beslutter du dig for at skrive fra sjæl og hjerte og begiver du dig på skrivevej ved at formulere en dybfølt intention med dit skrivearbejde, så sker der virkelig mirakler og undervejs i processen!
Miraklerne er gjort af magi, synkronicitet OG den uerstattelige følelse af at blive ét med noget, du lader ske gennem dig.
Det er sjovt, det er sundt og det er historiemedicin fra sjæl og hjerte.
“Between Stories” det magiske landkort vil være givende for dig, hvis du
- Hænger fast i gamle historier (arbejde, relationer, begrænsninger m.m.) og ved, at du er vokset fra de historier
- Du er i et mellemrum på din livsrejse. Between stories. Det gamle er forbi, men det nye er ikke begyndt endnu.
- Du har brug for at finde nyt fodfæste fra et sted dybt i dig selv.
- Du er trådt over en tærskel i dit liv og ind i en ny historie. Lige nu føles det uendelig skrøbeligt og sårbart og du vil gerne forankre dig og skabe et nyt fundament fra et sted dybt i dig selv.
- Du ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
- Dit indre landkort stemmer ikke længere overens med det ydre landskab
- Du er introvert og har brug for at skabe rum til fordybelse. For at lytte og skrive det, du hører, for at drømme med landskabet og vågne i en ny historie
- Du ønsker at invitere intentionens og fortællingens kraft ind i dit liv
- Du ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
- Du vil øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte
- Du vil gerne lære at bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde
- Du har brug for at skrive og forme et nyt landkort på din indre rejse.
Between Stories, det indre landkort starter 20. juni
Varighed 8 uger
Pris: DKK 800,-
Beløbet er inklusive moms
TILMELD MIG BETWEEN STORIES, det magiske landkort
Som deltager i Between Stories, Det Magiske Landkort, får du:
-
- 8 inspirationsbreve med skriveafsæt, spørgsmål til proces og refleksion, citater, skrivetips og skrivecoaching. 1 brev hver uge.
- Ugens Rejsekort – et tarotkort fra The Enchanted Map og skriveøvelse som inviterer dig helt ind i det landskabet, kortet beskriver. Du rejser gennem ord og fortællinger.
- Min eBog om Spirituel Skrivning med ideer og øvelser til, hvordan du kan forankre dig spirituelt i din skrivning.
- Mulighed for løbende at stille spørgsmål til mig som skrivemor og guide i skrivebjergene og få værdifuld proces-skrivecoaching.
- Gratis medlemsskab af mit skrivefællesskab Story Circle (c)
Naturen og den naturlige cyklus
Hver uge har et tema/et sted, som du fordyber dig i og hver uge byder på skriveafsæt og en tur ud. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Between Stories.
Spirituel skrivning
Du får som ekstra gave en kopi af min eBog om Spirituel Skrivning, der kan hjælpe dig spirituelt og støtte dig i at bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde.
Her er nøgleord ritualer, tarotkort, ord med særlig energi og kraft, meditation, årshjul, varselstagning i naturen, rutiner, disciplin og gentagelser.
Og undervejs sætter du knappenåle i dit indre magiske landkort.
Between Stories –
et online skriveforløb for kvinder i mellemrum og på livets tærskler
Start: 20. juni 2020
Varighed: 8 uger
Pris: DKK 800,-
Beløbet er inklusive moms
som betales via MobilePay 29476483 (eller bankoverførsel) ved tilmelding.
Der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal kunne deltage. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv og din sommer.
TILMELDING til Between Stories, det magiske landkort
Klik på link ovenfor for tilmelding.
Herefter sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation.
Din plads på holdet er først endelig booket, når betaling er modtaget.
Throughout your life, your inner landscape presents
its contents to you again and again. When you are aware of all its elements, you are in continual communication with your soul.
– Gary Zukav –
Skriv et svar