“Når ugen er omme, placerer du en nål på dit magiske landkort. Og det er jo et imaginært landkort, MEN du kan med fordel skrive eller tegne et landkort (måske på et A3-ark), så det bliver visuelt og tydeligt.
Det er helt op til dig. For måske foretrækker du blot at skrive det i din rejsedagbog?
Når vi beskriver og sætter ord på, ejer vi stedet. Det sted, hvor vi befinder os i det indre landskab. De ord og fortællinger, som dukker op, tilhører stedet.
Det er Soul of Place.”
Dit magiske landkort i Between Stories
Teksten ovenfor stammer fra materialet til mit online skrivekursus Between Stories, Det Magiske Landkort, som starter den 7. maj.
Jeg har nølet lidt med at udarbejde materialet, fordi timingen ikke var til det. Det har været frustrerende at vente, men nu er porten åben og inspirationen flyder frit. Jeg er i fuld gang med at komponere materialet til dig og alt det, der har boblet på indersiden og de ideer, jeg har nedfældet og simret med, glider nu ud på papiret og ind i skriveafsæt og øvelser. En befrielse!
Derfor tør jeg nu godt sige, at forløbet slet ikke kommer til at ligne de tidligere somres Between Stories eSkrivekurser. For på årets skrivekursus skifter vi helt bevidst perspektiv og har fokus på de indre landskaber og det, jeg i forløbet kalder dit magiske landkort.
Between Stories skriveforløbet varer 8 uger. Hver uge modtager du et skrivebrev med afsæt, øvelser og inspiration. Og du skriver dig ind i dit magiske landkort, det sted, hvor du er på din livsrejse nu.
Kalder det på dig?
Kalder det på dig? Har du brug for at sætte ord på din indre rejse nu og skabe et solidt indre fokus i urolige tider? Så læs videre herunder og bliv fragtet til invitation og detaljer.
Forløbet foregår online og du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig. Og du får det til ravnerabat!
For kvinder på livets tærskler. Til dig, som er between stories.
Det gør godt at have en stærk pen i urolige tider.
Kærlig hilsen
Lene
Between Stories – Det magiske Landkort
eSkrivekursus for kvinder i mellemrum og på livets tærskler
Starter 7. maj 2020
Forløbet foregår udelukkende online!
Between Stories, det magiske landkort er et eSkrivekursus for dig, som står i et mellemrum eller på en tærskel i livet. For dig som er “between stories”.
Det er for dig, som ønsker at lade dit skrivearbejde blive en del af din spirituelle vej og måde og som har brug for at finjustere kursen og skrive et nyt landkort på den indre rejse.
Lad dit skrivearbejde være sjælearbejde
Varighed: 8 uger
Pris: DKK 800,- inkl. moms
Between Stories, Det Magiske Landkort – Klik for invitation / detaljer
Jeg skal være med! Tilmeld mig Between Stories, Det Magiske Landkort
Det gør godt at have en stærk pen i urolige tider
Skriv et svar