Her er stille bortset fra vinden, som hyler i hus og trætoppe. Nedfaldne blade hvirvles op og nogle tager flugten. Men jeg flygter ikke, for dette tidspunkt på årshjulet er et sted, hvor farten sænkes og … ordene forstummer.
”Der er ikke altid ord” siger hun, Gåsemor, og lander for en stund på marken foran mig. ”I den kreative cyklus og i livet er der tidspunkter, hvor hvile og restitution er den bedste gave, du kan give dig selv. Gå en tur. Tag skoven og havet med på råd og lad dem blive en del af din indre cirkel. Lyt. Til uglen og ulven. Kragerne, der sidder i hegnet og ravnen, der letter fra træet over dit hoved og flyver mod syd.
”Den kreative brønd fyldes af regnvand og af det, du hører. Sanser. Fornemmer. Men der er tidspunkter, hvor brønden er tom. Som et kar. Og du er et kar, du må lade dig opfylde og give dig selv af det, som gør godt.”
“Ordene vil ikke presses, de hader at danse i spændetrøje. Det er ikke altid, at din forestilling og koreografi passer dem. Det er som at forsøge at presse sig ned i par bukser, som tydeligvis er for små. Væk med dem!”
”Du må give dem frie tøjler, ordene, og have tillid til deres vej. Lad det gerne blive en leg. Hvornår blev du så bange for at lege?”
Hun ser granskende på mig, vinden rusker i hendes fjerdragt og en smuk gråhvid fjer rives løs. Båret af vinden svæver den min vej og instinktivt griber jeg den med højre hånd. Gåsefjeren.
”Ved du, at jeg kommer med vinter” siger hun så og jeg nikker. Vinden er kold i dag.
”Fjeren er en gave. En gave med hvilken du kan skrive særlige ord. Dyp den i vinterblæk og lad vinterens og mørkets fortællinger skrive. Med gåsefjer.”
Magiske morgensider, 23. november 2019
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)
Decembercirklen starter den 1.12
Online skrivekursus for kvinder
Solhvervsord. Kraftdyr. Vintersolhverv. Nytårsmanifest. Stille stunder med skrivning, ord og fortællinger.
En gave, du giver dig selv. Der er er endnu ledige pladser.
Decembercirklen – Klik her for invitation og detaljer
Fortællersken II – Eventyret – starter den 15. januar
Skrivekursus for kvinder
Du får ravnerabat ved tilmelding senest den 15. december
En eventyrrejse i 4. dele
- Heltindens Rejse
- Heksens Univers
- Arketyper og Eventyr
- Hverdagsmagi
Fortællersken II er en selvstændig fortsættelse af Fortællersken. Her inviterer vi eventyrets kraft ind i skriveprocessen.
Fortællersken II – klik her for invitation og detaljer
Fortællersken I – starter den 1. februar 2019
Skrivekursus for kvinder
Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.
Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om.
Fortællersken er et online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel. Du får en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og sætter din indre fortællerske fri.
Du får ravnerabat ved tilmelding senest den 31. december 2019
Fortællersken I – klik her for invitation og detaljer

Skriv et svar