Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Det er sommerens sidste dag, summer han og finder vej til en blomstrende rose. ”Så hvordan vil du fejre?” ”Fejre” udbryder jeg forundret, ”er det da ikke en sorg?” Dagen er stået op, lyset er blødt, duggen ligger som et segl over græs og høstede marker. Følelsen af afsked er markant. Og så taler han... Continue Reading →
Jeg møder hende i dagens første lys, den cremede lyserøde dis, der hører september til. Edderkoppespind funkler fra græs og grene. Det er en smuk morgen, selvom jeg stadig betragter den gennem et filter. I samme sekund hører jeg ordet som et ekko mellem træerne. Accept. ”Accept er nøglen til forandring. Du kan ikke ændre... Continue Reading →
It´s time to clear the clutter to make way for better things. Jeg tænder mine skrivelys, trækker kort og høster dagens nøgleord med tak. I dag er jeg fast besluttet på at skrive mig ind i et rum af ro, hvor jeg er stille nok til at høre. Lytte til andre sange bag brøl og... Continue Reading →
Det er den sidste dag i januar. Det er gråt, blæsende og regnfuldt. Og fordi vinteren er så mild i går her på disse breddegrader, er der allerede fuld gang i spirerne også ovenpå jorden. Nu er det tid for Imbolc, her ved månedsskiftet og i de første dage af februar fejrer vi det tiltagende... Continue Reading →
Budskabet er tydeligt i dag som stod det skrevet med blæk. Jeg forstår det helt ind i sjælen og hører en hvisken om at lade dagen i dag blive en ceremoni. På tærsklen til vinter og med tunge skridt bag mig frem til dette sted, denne mørke morgen dybt i november. Lyset tøver og nægter... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 