Ulven og jævndøgnet

Jeg møder hende i dagens første lys, den cremede lyserøde dis, der hører september til. Edderkoppespind funkler fra græs og grene. Det er en smuk morgen, selvom jeg stadig betragter den gennem et filter. I samme sekund hører jeg ordet som et ekko mellem træerne. Accept. ”Accept er nøglen til forandring. Du kan ikke ændre... Continue Reading →

Simresøndag og noget om intuition

Jeg hørte en stemme og lyden af en fortælling allerede inden jeg havde sat mig ved bordet i skrivestuen. Nu vælter et pludseligt lys gennem vinduet og jeg lytter, men stemmen synes at være forsvundet. Alligevel danser den dér følelse af en fortælling i mit indre, så jeg venter uden at lade det bremse mig,... Continue Reading →

Nøgler og ordkraft

I de seneste uger har jeg hver morgen delt fortællingen fra mine magiske morgensider med dig her på bloggen. En fortælling og 3 nøgleord fra min egen skriverejse. Det holder jeg en pause med nu. Men husk, at du altid selv kan finde dagens nøgleord og bruge dem som afsæt til ord og fortællinger. Slå... Continue Reading →

Kvinde med pen

Skrivelysene blafrer i brisen, solen smyger sig gennem det åbne vindue og bader bordet i lys. Det er dit hellige sted i dag. Det valg, du har truffet, den disciplin, du mønstrer, båret af din intention og vished i hjertet. Du har lært dig selv at lytte og det anerkender jeg dig for. Jeg er... Continue Reading →

Ført bag lyset

Stol på din intuition og det, du mærker. Bed om hjælp og pejlemærker, ledetråde på din vej. På mange måder er du på heltindens rejse og som i eventyrerne, er det vigtigt at lytte til det, som kalder på dig. Begiv dig af sted, fortab dig og tillad den tilsyneladende vildfarelse. Thi kun den, der... Continue Reading →

Det usynlige sprog

"You are receiving a nudge in the right direction.” Jeg sætter mig midt i mig magiske rum. Er det mon uden Lille Uro i dag? Ser du, hun er færdig med at tælle nælder og har fået smag for fordybelsen i det naturlige. Det sker i processen. Således drog hun med en krage, som fra... Continue Reading →

Alle har en sang

Lille Uro er mødt op og har været med mig siden daggry. Bedst som jeg troede, at hun var forsvundet, står hun dér i døren til soveværelset og lukker frygten ind. Drømme forstyrres og forsvinder, da hun sætter sig på sengekanten. Hun er nålen, som får drømmeboblen til at briste. Jeg taler ikke med hende,... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑