Og så kom katten

Det var kattens. Så er hun her igen, det er længe siden sidst, men i skrivelysets skær står hun frem med sit budskab. Stolt i sin krop, sikker i sjælen, hun er ikke til salg og det nytter ikke at lefle for hende. ”Befriende” udbryder jeg, mens pennen glider over papiret og et landskab åbner... Continue Reading →

Mellemstykket

Det er som om tiden står stille på vejen gennem Birkeporten. Det er umuligt at skynde sig, mine skridt er langsomme og nærmest dvælende, inden de rammer jorden. Kviste kvaser under mine fødder og snegle skynder sig væk. Over mig danser birketræernes grene og de hjerteformede blade messer en sang: Let go. Let go. Let... Continue Reading →

Alle har en sang

Lille Uro er mødt op og har været med mig siden daggry. Bedst som jeg troede, at hun var forsvundet, står hun dér i døren til soveværelset og lukker frygten ind. Drømme forstyrres og forsvinder, da hun sætter sig på sengekanten. Hun er nålen, som får drømmeboblen til at briste. Jeg taler ikke med hende,... Continue Reading →

Månen og Merkur

Merkur er i retrograd og gør det mest i fisk. Så hvad var det lige, jeg lovede mig selv sidste gang, det skete?  ”Åh godt min ven”, mumler katten, som følges med mig på morgenturen, ”kan du mærke at det ligger i energien i dag? Vend dig ikke ud, men giv tid og lad tiden... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑