Katten og den stjålne time

En tyv stjal en time om natten
og den, der så det, var katten.

Hvad skal du da med den time”, spurgte katten. ”Det er ikke godt for din karma.” Men timen er væk og det er senere end normalt. Skrivestuen ligger badet i lys og dagen er forvirret.

”Stunder af nåde, det er mig en gåde” siger katten og ser på mig med grønne øjne.

”Hvem er du da?”

”Jeg er Karmakatten” svarer han. ”Jeg har været vågen hele natten for at fange den tyv, som stjal en time. Den bedste time på døgnet. Kan du ikke mærke, at der mangler noget?”

Jeg nikker. Det kan jeg faktisk. Det forvirrer mit system.

Udenfor vinduerne synger en fugl, lyset er skarpt og vinden kold. Karmakatten har lagt sig i en solplet på gulvet mellem skrivebord og vindue.

”Så du har tænkt dig at blive? Jeg troede, at du skulle ud og fange timetyven?”

Katten ryster på hovedet.

”Han er over alle bjerge nu. Men én ting har jeg bemærket. Han leverer den stjålne time tilbage ved midnat engang i oktober. Jeg har gjort mit. Har du for resten sovet godt? Tilføjer han og hentyder til fuldmånen, der badede natten i lys. Sølvtråde blev spundet mellem himmel og jord.

”Fortrinligt. Måske fordi jeg har indledt et samarbejde med månen nu. Jeg følger dens rytme og faser. Og jeg skal nogle tunge og klæbrige tanker ved fuldmånens lys i nat. Det gav god søvn.”

Katten nikker indforstået.

”Fuldmånen lyste, da tyven stjal en time. Jeg så, hvem det var! Hans ansigt var blottet i lyset, da han huggede timen og løb af sted. Allerede forsinket.”

”Får det konsekvenser?” spørger jeg så og ser, at linjerne er ved at slippe op. Kan jeg nå at få et svar?

”Javist! Husk på, at han blev spottet af karmakatten. Det bliver værst for ham selv. Men du, skal vi ikke se at komme i gang med dagen?”

Magiske morgensider, 28. marts 2021
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

Sommersjæl

Et inderligt eSkrivekursus for kvinder
Starter 1. maj 2021

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen sætter du ord på din sommer.
Du arbejder med fortællinger som guide på den indre rejse.
Du skaber et kærligt indre rum og oplever balance på det indre og ydre plan.
Du sætter ord på indre landskaber og oplever glæden ved at have et rigt indre liv.

Skal du være med? Husk at du i dag den 28. marts får sommertidsrabat ved tilmelding senest ved midnat.
Du sparer DKK 150, – på deltagergebyret.

Sommersjæl er et skriveforløb til dig og din sommer.

Forankret i årshjulet

Sommersjæl er forankret i årshjulet og du vil få mulighed for at danse mellem landskaber. Det indre og det ydre. Det ydre landskab i maj er et frodigt sted, men hvordan ser dit indre landskab ud på samme tid? Hvilke følelser byder sig til? Dufte? Fortællinger og minder?

Det er kraftfuldt at forankre sig i årstiden. Hvert skrivebrev er tilknyttet sin sommermåned og det går du på opdagelse i. Via ord og fortællinger bevæger du dig med energien.

Vi kan lære os selv at både leve og skrive cyklisk. Det, som jeg kalder at skrive i pagt med årshjulet. Og når vi gør det igennem et stykke tid og kommer hele vejen rundt på årshjulet for så at starte forfra og gøre det igen, begynder vi at opdage noget. Vi kan praktisere gentagelsens magi.

Men i Sommersjæl er vi naturligt til stede i sommeren. Vi er bevidst om det indre og om at søge det, der gør os godt. Det kan skrivningen også hjælpe med. Lad ord og fortællinger åbne op for det, du måske ellers danser udenom. For det er nemlig ikke kun det ubehagelige, vi gerne vil undgå. Mange af os er endnu ikke gået igennem glædens port. Det kan Sommersjæl hjælpe dig med at gøre.

Skriv din sommer. Skriv din sjæl.

Som deltager i Sommersjæl får du

  • 4 inspirerende skrivebreve for hver måned: maj, juni, juli, august
  • Dit plantekort fra den keltiske tradition. Jeg trækker kort til dig og du får ideer til, hvordan du kan skrive og arbejde med planten som frænde.
  • Du lærer sommeren og dig selv at kende på en helt ny måde
  • Du finder ro og indre retning i en urolig tid
  • Du mærker din sommerkraft
  • Du høster og du gør dig klar til efterår, når forløbet lakker mod enden
  • Du oplever glæden ved at skrive og magien i fortællingens kraft
  • Du starter eller genstarter din skriveproces fra et nyt sted og skaber grobund for nye fortællinger

Ekstra: Har det din interesse, kan du gratis rekvirere en kopi af min eBog om Spirituel Skrivning.

Pris for 4 måneder skriverejse gennem sommeren

Pris DKK 1200,-

Beløbet er inklusive moms

Sommertidsrabat ved tilmelding senest den 28. marts

Til dig, som tilmelder sig senest på søndag den 28. marts, vil der være en sommertidsrabat på DKK 150. Rabatten udløses automatisk, så længe din tilmelding er mig i hænde inden midnat den 28.3.

Tilmeld dig ved at klikke på billedet herunder

Tilmelding

Når du har tilmeldt dig via link/billedet ovenfor, sender jeg dig bekræftelse og betalingsinfo.

Din plads er først endeligt booket, når betaling er modtaget.
Betaling kan ske via bankoverførsel eller MobilePay 29476483.

Sommersjæl er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: