Månen og Merkur

Merkur er i retrograd og gør det mest i fisk. Så hvad var det lige, jeg lovede mig selv sidste gang, det skete?  ”Åh godt min ven”, mumler katten, som følges med mig på morgenturen, ”kan du mærke at det ligger i energien i dag? Vend dig ikke ud, men giv tid og lad tiden give dig. Det hele er lidt baglæns lige nu. Det er et perfekt tidspunkt at vente aktivt og arbejde med det indre.”

Jeg nikker. Det giver dyb mening, så jeg slipper endnu engang tøjlerne og lader hesten græsse frit. Stiger af og står med fødderne dybt i den fugtige februarmuld. Da jeg løfter blikket, ser jeg hende lyse op mellem sejlende skyer. Månen, hun er mindre end halv. I sin aftagende fase resignerer hun uden modstand, det gør godt at være på vej til at blive usynlig. Ind i mørket, det sted, hvor vi planter de nye frø.

Denne gang er jeg ikke i tvivl og synet af hendes smukke form som et himmelskib på skyhav gør mig godt. Jeg skal blot følge hendes eksempel. Hvorfor så jeg det ikke før? Hun viser jo vej. Synet vækker glæden til live i min sjæl og kroppen ånder lettet op. Skuldre og parader sænkes.

Vinden er kold og luften klar, gennemtrængende som den ofte er i februar. Det samme er lyset. Og i år er hun en dag længere, februar, har det mon indflydelse på Månen og Merkur? Katten ler højt og ordene slipper op. Jeg ved godt, hvad jeg hengiver mig til i dag. Kursen er sat. I dag skal jeg plante drømmefrø og vande med gode intentioner.

Magiske morgensider, 18. februar 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

Drømmefrø og ting, der vender tilbage

When I was younger, som much yonger than today …

Som helt ung studerede jeg astrologi og lagde tarotkort. Jeg gjorde det mest i smug, for jeg følte instinktivt, at det var noget jeg skulle passe på med. Passe på som i: Andre vil synes, at jeg underligt og sær, de vil udstøde mig og grine højt af mig. Noget som min far og min bror var rigtig gode til dengang. Det gjorde mig både ked af det og vred. Men det virkede; det holdt mig lidt tilbage.

På et tidspunkt lagde jeg astrologien fra mig helt uden at gøre det. Jeg lagde den i indre dvale. Men i min reol oppe på første sal står alle bøgerne og vidner om, at jeg engang havde en interesse, der betød meget for mig. Jeg lagde sågar horoskoper for familie og venner, dem som alligevel synes, at det da kunne være meget spændende, når det nu handlede om dem personligt og … bøgerne står dér endnu!

Jeg har ikke lagt dem væk, solgt dem på markeder eller givet dem til genbrug.

Nu kommer astrologien svævende tilbage som en fugl, der har været på rejse. En viden, jeg tilegnede mig engang og som godt nok er rusten, men alligevel altid fylder i mit liv. Jeg husker fødselsdage, jeg gætter stjernetegn og ascendanter og jeg ved, at månen ikke bare er månen i sine faser. Der er meget mere i spil.

På et tidspunkt mødte jeg en kvinde, som skænkede mig sit venskab, men som tog det tilbage igen, da hun opdagede, at også jeg skrev om månen. Månen har været min ven hele mit liv. Men hun mente altså, at månen var hende forbeholdt og at jeg, hvis jeg igen lod månen glide ind i min sfære, hvis jeg lukkede hende ind i mit magiske rum og lod hende komme til syne i fortællinger, var en simpel tyv. Kvinden, som stjal månen.

Jeg mistede et venskab og jeg mistede månen, for hun blev ensbetydende med svigt og venskaber, der brast. Heldigvis var det i retroperspektiv at jeg fik øje på det! Jeg havde gjort det igen! Fulgt et gammelt mønster, hvor jeg sagde undskyld og indordnede mig, for at gøre mig fortjent til kærlighed og venskab.

Det mønster! Det, jeg havde gjort det meste af mit liv. Indordnet mig, klippet hæle, hugget tæer og danset forsigtigt på landminer, så jeg ikke gjorde andre vrede eller kede af det. Jeg gjorde mig fortjent til andres kærlighed, men mistede min egen. Og jeg blev både vred og ked af det indeni, trist og forkommen. Et skyggefrø i vinden.

Livets popularitetkonkurrencer 

Kvinden, som stjal månen og dermed ikke fortjente andres tillid eller venskab. Kvinden, der, hvis hun ville vinde livets popularitetkonkurrencer instinktivt forstod, at hun var nødt til at gøre sig mindre end hun var og holde sin mund. Censurere ord og fortællinger, lægge låg på det, der altid har været en del af hendes liv og univers og lade som ingenting.

Nu siger jeg tak til kvinden, som beskyldte mig for at være månetyv og som definitivt smækkede en dør i hovedet på mig.  Hurra for dig og af hjertet tak! For over tid skulle den smækkede dør give mig præcist det, jeg havde brug for at vokse og række ud efter både måne og himmel og få den ægte kærlighed tilbage.

Merkur i retrograd og en hånd i min

Og hvad har det så med Månen og Merkur at gøre? Jo, ser du, da jeg så den lille bid af månen lysende på skyhavet, kom glæden tilbage som en lille ven. Hun tog min hånd og så op på mig med sine blå øjne. Dér var hun jo! Der var jeg jo! Og selvom jeg har det vidst det længe, så skete der noget i morges. Det faldt på plads. Det blev stadfæstet.

Jeg holder hende stadig i hånden, mens vi vandrer gennem sætninger og linjer. Vi hænger lidt og gynger i gode bogstaver og ler så højt, at vi næsten falder af. Gyngen. En krage flyver forbi og en sky, der ligner et helt kontinent glider ind foran solen. Lyset ændrer sig.

Merkur er gået i retrograd og jeg vil bruge den tid til at se på det, der er kommet tilbage. Det, som fylder mig med indre ro og glæde, det, der synes så selvfølgeligt og som jeg fornægtede i perioder af mit liv. Af frygt. Jeg vil også pusle videre med ideerne til Skolen for Fortællersker, som du måske læste lidt om i et tidligere blogindlæg. Den skole er også kommet for at blive.

Det som giver mest energi og glæde

Fremover vil du opleve, at jeg i endnu højere grad vil skrive på min blog og i mine inspirationsbreve til dig (hvis du altså læser med) på denne måde og at jeg vil gøre det, jeg er bedst til og som giver mig mest glæde. Fint, hvis du har lyst til at følges lidt af vejen, fint hvis du flyver videre og går en anden vej.

Livet efter Læsø er et andet og det er en klar konstatering. Det var Læsø, som gav mig den sidste bid mod og skubbede mig ud over kanten. Som lærte mig at være et træ i vinden og som gav mig glæden i at turde vente aktivt. Læsø, som ligger derude i Kattegat og hvor loven om særheder regerer.

Tør du eje din særheder?

Tør du eje dine særheder og leve dit liv ærligt og med integritet? Også når du har en gammel seerske, en spåkone i blodet, en fortællerske og en amatørastrolog? Det er katten igen, hun hvæser og viser mig hvordan. Mig ejer ingen. Svaret er ja.

Og sådan er det, nu hvor Merkur er gået i retrograd og månen er på vej ind i mørket for siden at vende ny tilbage. Noget inderligt fint er kommet tilbage. Hun er tilbage.

Kærlig hilsen
Lene

Kom i lære som Fortællerske – lær at skrive fra sjæl og hjerte.

Skolen for Fortællersker byder på online skrivekurser for kvinder som

Fortællersken I og Fortællersken II, Eventyret

Næste Fortællerske I hold starter den 22. april. 

Vi skriver intuitivt i pagt med årshjulet og det bliver derfor et sommerhold.
Du får en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og vækker din indre fortællerske. Tro mig, hun har gaver med til dig!

Nye Fortællerske-skrivekurser vil opstå over tid og i takt med, at flere fortællersker in spe har taget de indledende kurser. Det vil være skrivecirkelkurser, hvor vi i cirklens visdom folder det ud, der er til os og hvor vi øver os i at danse med fortællingens kraft og skrive fra sjæl og hjerte.

Det er her, vi folder det ud, som har gemt sig indeni og som vi måske har glemt. Hvor vi ser, hvad der bor i skyggen og får øje på sandheden, der danser som et forslag mellem linjerne. Din sandhed. Vores sandhed.

Deling er heling og den altid gode historiemedicin vil sætte os på sjælevej.

Fortællingernes magiske univers

Efter mere end 5 år som skrivecoach og underviser i fortællingernes magiske univers og med skønne kvinder som skriverejsende, har jeg fået vished om noget, jeg hverken kan eller skal slippe igen. Og det vil over tid ændre min kurs en smule. Selv havde jeg sidste års 10-års jubilæum som elev på fortællerskens vej og det synes jeg egentlig forpligter. På den gode måde.

Hvorfor vente?

Men hvorfor vente? For egentlig er det hele allerede i gang og har du skrivelyst og længsel, har du en indre fortællerske i maven, der længes efter at folde sin visdom ud i pagt med årshjulet og i kærlighed til den proces, der lærer os det essentielle, så kan du allerede nu booke din plads på et af skrivekurserne på Skolen for Fortællersker.

Er du helt ny udi skrivning fra sjæl og hjerte, men har du skrivelyst og længsel, kan jeg varmt anbefale dig at starte med Fortællersken I.  

Sommerholdet starter den 22. april og der vil være nye skriveafsæt og øvelser på sommerholdet, som hører årstiden til.

I Fortællersken forankrer vi os altid i årshjulet.

FORTÆLLERSKEN – online skrivecirkelkursus for kvinder

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om. 

Fortællersken er et online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel.

Sommerholdet starter den 22. april og jeg har nu åbnet for tilmeldinger.

Skal du være med, kan det være en fordel at snuppe din plads allerede nu. Se bare her

FORTÆLLERSKEN SOMMER 2020
Start den 22. april – varighed 4 måneder

Introrabat ved tilmelding senest den 3. marts
DKK 1650,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 1. april
DKK 1800,-

Normalpris ved tilmelding efter den 1. april
DKK 2100,-

Prisen er inklusive moms.

Skriv i kommentarfeltet ved tilmelding, hvis du har brug for at betale i 2 rater.

Forløbet er glidende og der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

Og selvfølgelig kan du tage forløbet med på sommerferie og ud i naturen.

KLIK HER FOR INVITATION OG DETALJER

TILMELD MIG FORTÆLLERSKEN start 22. april 2020

“True belonging requires us to believe in and belong to ourselves so fully that we can find sacredness both in being a part of something and in standing alone when necessary.

But in a culture that’s rife with perfectionism and pleasing, and with the erosion of civility, it’s easy to stay quiet, hide in our ideological bunkers, or fit in rather than show up as our true selves and brave the wilderness of uncertainty and criticism.

True belonging is not something we negotiate or accomplish with others; it’s a daily practice that demands integrity and authenticity. It’s a personal commitment that we carry in our hearts.”

– Brené Brown –