Trust … and all will be revealed.
Jeg går morgentur med Lille Uro ved min side. Hun insisterer og nægter at forlade mig. Der er kun ét at gøre, at acceptere hende og hendes følgeskab som den skygge, der danser mellem træer på solskinsdage. I dag er det gråvejr og stille regn siler.
Vi går tur med hunden, der er underligt stille derude og jeg løfter blikket mod himlen for et tegn. Stilhed. Hunden og jeg går ind i buskadset bag haven som så mange gange før. Det gamle æbletræ blomstrer og byder os velkommen med sine krogede arme.
”Meget har jeg hørt, meget har jeg set, meget ved jeg.”
Vi hilser på hende og jeg bader taknemmeligt i hendes ro, men så opdager jeg, at Lille Uro er fulgt med. Med opspilede øjne og morgenhår trasker hun i vores fodspor og er tydeligvis fast besluttet på at skygge os.
”Måske vil hun lære noget” kurrer en due venligt fra sin plads højt i birketræets top. ”Måske vil hun bare elskes?”
Jeg trækker på skuldrene, hun er svær at elske, hendes blotte tilstedeværelse gør noget ved mig. Det er med rystende hånd at jeg tænder skrivelysene og træder ind i mit magiske rum efter morgenturen. Jeg trækker kort, ser og mærker, åbner skrivebogen og noterer dagens nøgleord.
- Næring
- Mirakler
- Tro
Lille Uro har sat på en stol ovre i hjørnet ved det grønne bornholmerur. Hendes korte ben dingler over gulvet, de irgrønne øjne betragter mig. Men hun er udenfor rummet nu og cirklen lukkes omkring mig og min intention. I dag går jeg direkte til Oraklet med min bøn:
Hvad kan lindre og gøre os godt i disse dage? Hvad kan dulme og kysse, omfavne uden at smitte med andet end håb?
Koen, som viser sig som frænde i dag, en af dem fra det skotske højland, smiler og siger:
”Historiemedicin. Den er der ingen restriktioner på. Der er bøger på hylden og ord i din jord. Dit hjerte, hvis du tør åbne det og din pen, hvis du vælger at lytte og følge dens kald. Fuld af godgørende historiemedicin for sjæl og hjerte. Der er håb.”
Magiske morgensider, 16. marts 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)
Kære ven
Jeg har tænkt på, hvad jeg kan bidrage med i disse dage fra min isolation her i Skrivehuset. Som så mange andre bliver jeg hjemme. Og som så ofte før viser svaret sig at være noget, som ikke er særligt kryptisk eller fjernt. Close to home.
Jeg er kommet for at skrive og fortælle historier, jeg er dedikeret til at lytte til anderledes fortællinger og at gøre det via mine daglige ritualer. Skrivelysene. Kortene. Hver eneste morgen går jeg ind og gentager mine rutiner, jeg følger rytmen og ærer den disciplin, der skal til. Det har jeg lært mig selv over tid og nu … er det som at børste tænder. Jeg gør det hver eneste morgen.
Mit bidrag til verden er mine ord og fortællinger. Der findes ikke et sted, hvor jeg befinder mig bedre eller har større tillid end i mit magiske rum. Jeg har forlængst taget fortællingens kraft til mig og betragter den som en ånd, en frænde.
Kom med ind i mit magiske rum
I de kommende dage og uger vil jeg hver eneste morgen gøre som i dag. Og jeg vil dele mine ord med dig.
Nøgleord. Symboler. Og fortællinger. Hvad der nu end måtte dukke op? Så hvis du har brug for en dosis historiemedicin og lyst til at læse med, skal du være så hjertelig velkommen. Og jeg lover dig, du behøver ikke at sidde ovre i hjørnet ved Bornholmeruret som Lille Uro gør det. Jeg inviterer dig helt med ind i mit magiske rum.
Her kan vi sidde lidt sammen i disse urolige tider og lytte til stormen. Her kan vi vente og fylde vores ord med håb. Skrive i livet, skrive det som dér er. Åbne op for de nye fortællinger og finde de forsvundne ord.
Dagens fortælling har du netop læst. Jeg vender tilbage igen i morgen.
Med ønsket om en håbefuld dag ❤
Kærlig hilsen
Lene
Har du hørt din sang?
Hvad hvis du ikke følger de første, frygtsomme impulser? Hvad hvis du ikke flygter, men vælger at blive? Hvilke skjulte skatte vil du finde?
For hvem ved, måske er det netop her, at du endelig finder dit livs skat skjult bag frygten og impuls til flugt? Hvad hvis du finder dig selv? Den kvinde, du har drømt om at være, hende du beundrer i smug og slet ikke tror, at du kan matche. Hvad hvis hun er dig?
Kalder det på dig? Og har du skrivelyst og længsel?
Så kan jeg glæde dig med, at næste hold af Fortællersken I starter den 22. april.
Lige nu får du ravnerabat ved tilmelding og du er velkommen til at betale i flere rater, hvis det passer dig bedst sådan.
Du skal være hjertelig velkommen i Fortællersken. Og det foregår som altid online. Vi mødes ikke fysisk men i et hemmeligt online rum, som jeg holder med næb, kløer og kærlighed i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.
Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive❤️✍️
– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –
FORTÆLLERSKEN I
Online skrivekursus for kvinder starter den 22. april
KLIK HER FOR INVITATION OG DETALJER ELLER PÅ BILLEDET OVENFOR
En skriverejse i 4. dele
Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.
Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om.
Fortællersken er et online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel.
En ny begyndelse
Det er en ny begyndelse, et sted, hvor du med din intention i hjertet kan møde op og lære at skrive fra et nyt sted. En skrivecirkel, hvor du over tid kan finde tråde til din historie og genopdage din stemme.
Intuitiv skrivning og den kreative proces
Du får en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning i et forløb, som varer 4 måneder og som giver dig rig lejlighed til at lære den kreative proces at kende i alle dens facetter. Ebbe, flod, lys og mørke.
Fra de tidspunkter, hvor kreativitet og fortællinger flyder som vandfald og floder, til du oplever stilstanden og sorgen på Vildfarelsens Ø.
Det hele hører med og i processen opdager du, at du kan noget med din pen og din intention. Jeg viser dig hvordan.
Ravnerabat – få min eBog om Spirituel Skrivning med i prisen
Lige nu er der Ravnerabat at hente (tilmelding senest den 1.4) og de 10 første, som booker plads, får min eBog om Spirituel Skrivning med i købet. Værdi DKK 150,-
KLIK HER FOR INVITATION OG DETALJER
Du får eBogen om Spirituel Skrivning tilsendt, når du har booket og betalt for din deltagelse i Fortællersken I.
Bogen er fuld af ideer og øvelser til, hvordan du kan forankre dig spirituelt i din skrivning og lade skrivningen støtte og løfte dig på din indre rejse.
Brug bogen og prøv dig frem, hvis det kalder på dig.
Bogen er ikke en del af Fortællersken skrivekurset, men kan give dig nogle ideer til, hvordan du kan bygge din skrivepraksis op omkring disciplin, ritualer og det, der gør dig.
Er det din tur nu? Så skrives vi ved ❤