Spørg sjælen til råds

En dør

Du skal leve det, hvisker sjælen og smiler. Du skal være det. Og det tager tid, giv dig selv tid og kærlighed. Det starter med en intention.

Jeg valgte en anden slags vej. Og efter et par år, hvor jeg forsøgte at leve efter allerede eksisterende regler, gode råd og opfordringer fra andre, som har gået på samme slags vej, de utallige velmenende “sådan-gør-du-bud” stoppede jeg op og tog temperaturen på mig selv og min glæde. For jeg besluttede mig jo for at følge hjertet. Og glæden.

Udfordringen var bare, at jeg ikke helt vidste hvordan. Naturligvis var jeg udmærket klar over, hvordan det føles at være glad indeni, hvordan glæden kan boble, bruse og fylde kroppen med en vidunderlige følelse af væren ét med alt. Og jeg fandt sporadisk den glæde de fleste andre steder end lige netop dér, hvor jeg virkelig håbede at finde den. I mit nye arbejdsliv.

Jeg ændrede kurs, fordi jeg i højere grad ville hellige mig de skriverier, som altid har været min livsnerve. Jeg ville skrive fra et andet sted, på en anden måde, jeg ville give liv til de historier, jeg kunne mærke indeni. Jeg ville være mere glad. Men så skete der noget. Da jeg begyndte at skrive, kom der for alvor liv i en anden historie. Min historie. Og så røg jeg ud på et frygtindgydende sidespor, som senere skulle vise sig at være en velsignelse i forklædning.

Et sidespor kan være en ledetråd. Det kan være netop på afvejen, at du får din næste opgave. Eller indsigt. Et sidespor kan ende med at være selve vejen. Du ved det ikke på forhånd. Du må forholde dig nysgerrig og gå i tillid.

Min historie ville skrives. Den var stærkere end de romaner, jeg også havde planer om og som jeg er i fuld gang med. Den blev ved med at trænge sig på. Og den var jo ikke bare en historie, bogstaver på papir, ord og sætninger. Den var min virkelighed. Og ikke alt var helt så rosenrødt, som jeg kunne have ønsket mig. Den ville skrive det hele. Jeg forsøgte til dels at tilsidesætte det, der ville skrives og det, der efterhånden gav mig søvnløse nætter og knapt så glade dage … men det ville ikke give sig.

Hvad jeg ikke vidste, på det tidspunkt, var, at jeg selv havde sat det i gang. Med en bevidst intention.

Fremover vil jeg følge mit hjerte. Og min sjæl og mit hjerte vidste bedre end mit ego.

Når man formulerer en intention, så gælder den både nuet og fremtiden. Det er faktisk en aktiv måde at skabe på. For i modsætning til, hvad vi måske går og tror, så handler det ikke blot om at lave sig en målsætning og gå efter målet. Jo, det kan man sagtens, men så har man sjældent sjælen med. Jeg taler af egen erfaring, du har måske en anden historie om det? Men på trods af, at jeg har netop havde taget coaching certifikat og var blevet vældig god til at holde andre op mod deres mål og kærligt coache dem på vej, så var jeg ude af stand til at coache mig selv på samme måde. I starten troede jeg selvfølgelig, at det handlede om modstand og frygt. Jeg fortalte mig selv, at jeg bare var bange for at gå efter mine mål. Først senere forstod jeg, at jeg havde glemt at lytte til min sjæl. Jeg havde ikke spurgt sjælen til råds, selvom jeg ihærdigt forsøgte at gøre  mine hjerteanliggender til konkrete mål.

Glem det, hviskede min sjæl, du skal en anden vej på en anden måde.

Åh nej! Det var ikke gode nyheder på det tidspunkt. Jeg var så ivrig efter at lande. Nå mine mål og få succes, jeg havde jo ofret så meget. Mit gamle liv, mit job og en fast indtjening. Men efterhånden begyndte det hele at opløse sig selv. Jo tættere jeg kom på mine mål, jo mere utydelige blev de. De ville ikke nås. De havde lavet en aftale med sjælen, tror jeg, som satte en stavelse foran “for” foran “mål”. Den talte om formål.

Hvad er dit formål?

Så formulerede jeg en ny intention baseret på mine formål. Jeg forstod, at det jeg egentlig ønskede var en slags succes for sjælen. Jeg kunne jo ikke blive ved med at kæmpe med mine egne følelser og tale mig selv til rette. Der måtte være en besked i de til tider vældig stærke følelser, der fyldte mig.

Og det var der!

Jeg besluttede mig for at lytte. Lytte endnu mere, på en anden måde, jeg måtte formulere mine spørgsmål og virkelig være lydhør overfor den stille stemme og det, der rørte sig indeni. Baseret på de svar, jeg fik fra min sjæl, og det, der væltede frem, når jeg spurgte, lyttede og skrev det frem, kunne jeg nu formulere en ny slags intention. En intention bestående af ‘fire bud’ baseret på, hvad min sjæl fortæller mig om min sandhed. Men jeg har stadig den gamle overskrift med, jeg følger stadig hjertet. Og jeg forsøger at følge glæden hver eneste dag. Men jeg skal da lige love for, at det her bliver anderledes, end jeg troede, da jeg stoppede op for fire år siden og formulerende sætningen.

Jeg vælger at følge mit hjerte.

Har du en intention? Kender du dit formål? Og har du overvejet, om den modstand, du føler mod noget, du egentlig har besluttet dig for er godt for dig, de tunge følelser og tristheden, i virkeligheden er et sjæleligt budskab til dig om, at du griber det forkert an? Har du spurgt din sjæl? Og hvis du som jeg har en skrivende sjæl, der hjertens gerne kommunikerer gennem ord, sætninger og historier, så er det bare med at komme i gang.

Vil du høre en hemmelighed? Det er livseliksir. Sjælen ved besked!

Stil dine spørgsmål og spørg din sjæl til råds. Skriv!

Skriveøvelse

Du stiller dit spørgsmål og så begynder du at skrive. Uden at tænke. Skriv intuitivt og lad det komme, som skal komme.

Men måske har du behov for at tømme dig først? Det kan være en god ide, især i starten, hvor du måske ikke har fuld tillid til sjælens stille stemme og til det flow, der kommer, når du først er i gang. Den indre censor har ofte godt fat i styrepinden. Skriv i fem-ti minutter uden pause, sæt et stopur og skriv om hvad som helst. Slip det fri. Lad det gå.

Når uret lyder, stopper du og brænder det, du netop har skrevet. Du smider det i papirkurven, du lader det gå. Nu er du klar til din egentlig opgave. Din intention. Du ønsker at spørge sjælen til råds og du er indstillet på at lytte.

Formuler dit spørgsmål og begynd så at skrive. Fortæl din sjæl, at du nu spørger den til råds og at du værdsætter dens visdom. Nu skriver du, men du lytter også aktivt. Du åbner dig, for du erkender, at noget indeni dig ved besked. Her danser uendelig godgørende visdom, som passer præcis til dig og dit formål.

Det er livseliksir skræddersyet til dig.

Skriv det.

Kærlig hilsen
Lene

One thought on “Spørg sjælen til råds

  1. Pingback: Skrivelængslens 7 bud | Lene Frandsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s