Måske har vi blot fra tid til anden brug for en lille påmindelse om, at vi allerede besidder værdighed, har gjort os fortjent, er værdifulde. Undertiden kan vi ikke mærke det på grund af sårene og arrene fra fortiden eller på grund af usikkerhed over for fremtiden. Det er tvivlsomt om vi helt af os selv er kommet til at føle os uværdige. Vi fik hjælp til at føle os uværdige. Vi lærte det på tusind måder, da vi var små og vi lærte lektien godt.
Ordene er Jon Kabat-Zinns. Og vi kender det nok alle sammen. Ikke at føle os værdige til at … skrive, for eksempel. Jeg støder af og til på mennesker, som giver udtryk for at de godt kan lide at skrive og egentlig gerne ville skrive noveller, romaner eller deres egen livshistorie, men som så stopper, fordi de føler sig uværdige. ‘Jeg kan jo egentlig ikke skrive’, siger de og kommer til at lyde som den lærer, der i femte klasse sagde de ord: Du er håbløs, du kan jo ikke skrive!
Måske bærer du rundt på en gammel historie, der handler om, hvorfor du ikke kan skrive? Hvorfor du ikke er værdig til at skrive og tage imod historier. Noget, nogen sagde til dig engang og som sårede dig. Du valgte at tro på udsagnet og resten er historie. Men den gode nyhed er, at den historie kan skrives om. Den er nemlig slet ikke sand.
De fleste kan sagens skrive! Og i første omgang handler det slet ikke om produktet, men om processen, skriverejsen og om at nyde den. Den er til for alle. Den gode, kreative og skabende proces.
Du kan meditere “på” din værdighed. Prøv at sidde med værdighed i nogle minutter. Træk vejret dybt og lad din værdighed opfylde dig. Læg mærke til hvordan du nu har det. Prøv at stå med værdighed. Hvor er skuldrene? Hvordan holder du rygsøjlen og hovedet og hvad vil det sige for dig at gå med værdighed?
Hvordan føltes det? Kunne du mærke forskellen?
Man kan også skrive med bevidst værdighed. Sæt dig ved tastaturet eller med blog og kuglepen. Træk vejret dybt og fyld så dig selv op med værdighed. Gentag overfor dig selv, hver gang du møder tvivlens mur: Jeg er værdig. Jeg er værdig. Jeg er værdig.
Vidste du, at der findes historier, som kun vil blive skrevet, hvis du gør det? Historier, som ellers vil gå i opløsning og aldrig se dagens lys. Historier, som bare venter på, at du skal føle dig værdig nok til at møde op og skrive dem. På din måde og med glæde.
Med overskriften “Jeg er værdig” skriver du en historie om, hvorfor du er værdig.
Skriv det fri, der ønsker at blive skrevet.
Du skal blot skrive løs. Tænk ikke, tøv ikke. Slip ikke pennen, lad den glide over papiret. Skriv.
Det samme gør sig gældende, hvis du vælger tastaturet. Skriv, tænk ikke, bare lad komme.
Lad din sandhed danse mellem linjerne på din måde.
Skriv i 15 minutter uden pause. Brug gerne et stopur.
Hvis du har lyst, må du meget gerne dele dine ord og oplevelser med øvelsen i kommentarfelter herunder. 🙂
Kærlig hilsen
Lene
Skrivecoach Lene Frandsen 