Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
”Gå ud og find odderen” er ordene til den musik der spiller i morgenlyset. Det er diset, det er fugtigt, det er koldt. ”Find odderen, for han er den, du skal tale med i dag. Det er længe siden, I to sidst stak hovederne sammen, nu er det tid igen.” Tanken fylder mig med lige... Continue Reading →
Venlighed er en hellig gral. Hans ord lyder som et ekko gennem skoven. Venlighed, en hellig gral. Jeg ved, at jeg har fået en nøgle til at forstå den nye skovs hemmeligheder. At venligheden er en indgang. Mine skridt går gennem tæppet af grannåle, mellem slanke stammer og nedfaldne kogler, indtil granskoven med ét hører... Continue Reading →
"Det er blevet for alvorligt” siger Odder og smiler bredt, lyset spiller i hans øjne. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, lyset, for dagen holder fast i natten og ingen ved, hvor den ene begynder og den anden hører op. Er det en dans? Et skuespil? En kærlighedsaffære? ”En leg?” foreslår Odder, som i... Continue Reading →
Denne dag er det bedste, du har. Den eneste ene. Som en særlig gæst er den ankommet til din dør. Det skete ved daggry, mens du endnu sov, tålmodigt har den ventet på, at du skulle vågne. Så åbner du døren? Byder du velkommen og behandler du den med ære og respekt? Den nye dag.... Continue Reading →
Egentlig har jeg slet ikke i sinde at tage imod en fortælling i dag, jeg vil bare sidde med mig selv og de stille ord, men han løber ind i min sfære med stor ståhej. Odder. Og uden helt at ville det, er jeg tilbage ved vandhullet på engen siddende på den fornøjede sten. Han... Continue Reading →
”Forbind dig til magien og lad det være en del af din intention. Lad hver årstid være din have i evig forandring og alligevel den havn, hvor dit skib ligger til. I accept af den evige cyklus og din egen deltagelse. Det er efterår nu, luften er skarp, klar og fugtig, de nedfaldne blade ligger... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 