Når skrivelængslen kalder
Han er ikke alene, en anden er kommet mig i forkøbet, en ældre kvinde så vidt jeg kan se. Hun er iført en mørk kåbe og om livet har hun et forunderligt bælte lavet af fiskeskind. Det får jeg først at vide senere, nu står jeg stille i silende regn og betragter landskabet som jeg... Continue Reading →
”Gå ud og find odderen” er ordene til den musik der spiller i morgenlyset. Det er diset, det er fugtigt, det er koldt. ”Find odderen, for han er den, du skal tale med i dag. Det er længe siden, I to sidst stak hovederne sammen, nu er det tid igen.” Tanken fylder mig med lige... Continue Reading →
Vi lander i et mellemrum med havet på den ene side og et frodigt landskab på den anden. Et bål brænder ud, nogen har forladt det og er gået videre. Men det er ikke ildrester og aske, han vil vise mig i dag. Det er noget vandet. ”Du ved at vand er efterårets element” siger... Continue Reading →
Noget er sket, men det er for tidligt at forsøge at forklare. Faktisk kan det være en gave bare at vide det og gå med den gode følelse. Her er trætheden blevet mild som maj. En ven. Og da Torch, vildsvinet, viser sig for mig i lysningen, er det da heller ikke noget, der anfægter... Continue Reading →
"Det er blevet for alvorligt” siger Odder og smiler bredt, lyset spiller i hans øjne. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, lyset, for dagen holder fast i natten og ingen ved, hvor den ene begynder og den anden hører op. Er det en dans? Et skuespil? En kærlighedsaffære? ”En leg?” foreslår Odder, som i... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 