På et tidspunkt gør hasten Each holdt og beder mig stige af. Forundret adlyder jeg og står snart på den sandede strandsti mellem fyrtræerne. Hendes mægtige krop damper af varme.
”Jamen skulle du ikke bringe mig frem til min destination? spørger jeg forundret, den gamle venter vel på os?”
”Åh jo” svarer Each, ”men han ved også at vejen hverken er lineær eller forudsigelig. Der er frænder, du skal møde undervejs og prøver, du skal gennemgå. I dag skal du hilse på en særlig frænde, en du også mødte forleden dag. Og du må gå derhen alene. Gå nu lidt frem og tag så den første vej til højre. Du vil opdage, at landskaber ændrer sig og bliver mere stenet og ufremkommeligt.”
Jeg udstøder et suk så dybt som Grand Canyon.
”Det kan du ikke mene! For ikke så længe siden bad du mig om at lade mig fragte og jeg nød at sidde til vejrs på din ryg og dufte til fyrtræernes sang. Så forunderlig dragende, så velkendt. Jeg faldt til ro. Endelig skal jeg møde den gamle og så beder du mig om at… ”
Each pruster utålmodigt.
”Jeg troede, at du var bekendt med faserne nu. De 3 faser på heltindens rejse og du er vel en moderne heltinde? Fuld af formodninger om dagen og vej, men vov at tage fejl. Alt er tilsyneladende.”
”Hør nu her. Og så fortæller Each mig en historie.
”Der var engang en kvinde. En modig og skriveglad kvinde fuld af længsel efter at folde sin sande sjæl ud og lade dens fortællinger skrive. En kvinde, som helt instinktivt havde forståelse af, at eventyrets kraft kunne hjælpe hende med den intention.”
”Gennem eventyr og eventyrets kraft opdagede hun nye ressourcer. Thi eventyret hjalp hende med at se udveje og finde nye veje. Hun vovede at fare vild, for en ægte heltinde går ikke den lige vej og det er her, du er nu. Hvor vejen svinger til højre og landskabet skifter karakter.”
En solsort giver sit besyv med. Dens sang passer perfekt som underlægningsmusik til Eachs stemme.
”Når du er klar, kommer du tilbage, jeg venter på dig her.” Med de ord sender hun mig af sted. En moderne heltinde på rejse.
Fortællersken læser højt: Klik på linket, lyt og lad fortællingen kysse dine ører.
Magiske morgensider, 17. juli 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)
Heltindens rejse
I eventyrerne er det vigtigt at lytte til, hvad der kalder på dig. Og som Joseph Campbell, forfatter og professor i mytologi, har lært os handler det om at kaste sig ud i det. Begiv dig af sted, fortab dig og far gerne vild.
“Midt i skoven findes der en lysning, som kun kan opdages af den, der er faret vild.”
– Tomas Tranströmer –
Mød naturen, gennemgå en renselse, sig farvel til noget, gøre et offer, mød en fremmed og gerne et dyr. Stil en gåde og løs den. Gennemfør en prøve, overskrid en grænse, nedstig til underverdenen eller hvor, du nu skal hen. Find det, du søger om det er en åbenbaring, en forvandling, en velsignelse og bring noget med dig tilbage.
Præcist som Each siger det i fortællingen ovenfor, falder heltindens rejse normalt i 3 faser:
- Adskillelsesfasen
Her drager heltinden ud på sin rejse. Det går op og ned og hun gør de første forsøg på at løse ”problemet” - Indvielsesfasen
Her stiger heltinden måske ned til underverdenen eller en løsning på det oprindelige problem kommer til syne, så hun kan løse sin opgave - Genfødselsfasen
Her vender heltinden tilbage til sin sædvanlige verden og genintegreres i den.
Har du fået blod på tanden og lyst til selv at boltre dig med eventyrets glæde og kraft? Så læs med videre.
Fortællersken II – Eventyret
Online skrivecirkelforløb for kvinder
Starter den 1. september 2020/ Varighed 4 måneder
En eventyrrejse i 4. dele
- Heltindens Rejse
- Heksens Univers
- Eventyrets arketyper
- Hverdagsmagi
Eventyret venter
Sandsynligvis vil du snart opdage, at eventyret ligger gemt i dig og bare venter på at blive hentet frem. Måske fik du selv fortalt eventyr, da du var barn eller måske læser/læste du eventyr op for dine egne børn?
Gennem eventyret og eventyrets kraft opdager vi nye ressourcer. Og det var præcist hvad de kvinder gjorde, som deltog på 1. hold af Fortællersken II, Eventyret, der fandt sted i det tidlige forår. Annette siger følgende om sin deltagelse:
Det er ubeskriveligt, vidunderligt, magisk, at vi i dette Hjerterum kan folde os ud og dele fra de dybeste hjørner, hjørner, som måske kun de færreste får lov at se. For mig er det heling på et meget dybt plan. Heling er magi og magi er heling, det har eventyret (især) lært mig.
Tusind tak for jeres åbenhed, kreativitet, skaberkraft, kvindelighed, eventyrlighed og jeres altid fantastiske støtte.
En kæmpebuket roser til dig Lene 🌹🌹🌹 Dine smukke, åbnende afsæt, måden du holder cirklen på og dit altid bevidnende tilstedevær er GULD. Du fortjener en 👑
For en gangs skyld rækker ordene ikke helt.
Skal du være med på næste hold af Fortællersken II, Eventyret?
Så kan jeg glæde dig med, at der er ledige pladser. Tilmelder du dig senest den 31. juli, får du ovenikøbet ravnerabat og sparer lidt på deltagergebyret. Snup din plads nu og kom med på en eventyrlig skriverejse. Du er ventet.
Klik her for invitation og detaljer.
Kærlig hilsen
Lene
Andre online skrivekurser høst/efterår 2020
Between Stories – Det magiske Landkort – Høst
Online skriveforløb for kvinder i mellemrum og på livets tærskler
Nyt hold starter den 7. august 2020
Between Stories, det magiske landkort er et eSkrivekursus for dig, som står på en tærskel i livet. For dig som er “between stories”.
Det er for dig, som ønsker at lade dit skrivearbejde blive en del af din spirituelle vej og måde og som har brug for at finjustere kursen og skrive et nyt landkort på den indre rejse.
Lad dit skrivearbejde være sjælearbejde.
KLIK HER FOR INVITATION OG DETALJER
Fortællersken I, Intuitiv Skrivning
Online skrivecirkelforløb for kvinder
Nyt hold starter den 15. september 2020
- Intuitiv skrivning
- Den vise kvinde
- Din skrivestemme
- Historiemedicin – healing gennem ord og fortællinger
Når Fortællersken I kommer igen til efteråret, bliver det i en ny udgave.
Skrivekurset hedder fremover Fortællersken I – Intuitiv Skrivning. Her får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til at finde din skrivestemme.
Du vil opdage, hvordan du kan vække din indre fortællerske til live i processen. Hun er den vise kvinde, hende som ved. Samtidig vil kurset give dig ideer og øvelser til, hvordan du også kan forankre dig spirituelt i din skrivning.
Over tid vil du opleve at det er terapeutisk ja endda healende at sætte ord på og finde din stemme. Det styrker dig indefra og giver selvtillid.
KLIK HER FOR INVITATION OG DETALJER
Skriv et svar