Det starter ikke altid med en fortælling. Nogle gange er der bare en bro. Her befinder jeg mig ved daggryets fødsel, et vidne til det, der er. Jeg lytter til lyden af vandet under broen og får øje på den nye dags billede. Skvulpende og tørstig efter at leve.
Et skridt, et åndedrag og så står hun dér, den smukkeste hind, jeg kender. Med lette skridt gik hun over broen i mørket og vi står foran hinanden på et tillidsfuldt sted.
”Jeg ved, at du er i sorg” siger hun ”og det skal du ære. Det er ikke et skjulested eller en tilstand af at være et offer. Det er en fase i livet, som er helt naturlig.”
Jeg nikker til hinden, som for resten hedder Grace. Glad for at hun er søndagens frænde. Hun er præcist, hvad jeg trænger til og sådan er det ofte, når frænderne dukker op ved dagens begyndelse. Egentlig er hun et sky væsen, hun færdes med ynde og bevæger sig ubesværet mellem verdener. Tvivler du eller fylder du dig med skepsis, forsvinder hun lige så brat, som hun er kommet. Det, du tror på, tror på dig. Og jeg tror på hende.
Bare synet af hende fragter mig ind i en sfære af stille glæde. Hvad mon vi skal tale om i dag? Hvad mon hun vil fortælle?
Stille står vi på broen få skridt fra hinanden, jeg lader mit blik hvile i hendes. Her ser jeg det, jeg skal se, mens natten ærbødigt bukker og lader lyset få sin plads. Dæmpet lys og visdom ditto, jeg spejler mig i den ro, der opstår, når man har tillid og kan være stille sammen. Her finder min stemme sit leje og jeg kan høre sjælen synge igen.
”Du er så smuk og yndefuld, Grace og jeg misunder dig din evne til at færdes ubesværet i det land, jeg ofte kun kan længes efter, fanget af livets alvor og tilsyneladenhedernes fængsel.”
”Langt ord” ler hun, ”men søde ven, du kan kun se mig, lytte til mig, tale mig og skrive mig, fordi du har mig i dig selv. Vi er en del af hinanden. Og hermed har du fået dagens nøgleord. Tonen er slået an. Blide toner af liv, der leves på Sorgens Bro.”
“Mol, dur, længselsfulde og dragende toner, der hviskende synger din sjæl. Her lever du paradokset og mærker de små puf af lykke, som genert stikker hovederne frem.”
Vi var her sammen. Vi fik hinanden til låns og vi dansede, så kroppen lo af glæde. Gennem tykt og tyndt, af kringlede veje, gennem dale og over stejle bjerge. Du så mig med øjne, der vidste og aldrig gjorde du mig forkert. Uanset, hvordan jeg havde det og hvordan jeg reagerede. Derfor sørger jeg en stund, inden jeg forlader broen og går den vej, der er indkodet i mit hjerte. Jeg går med Grace.
Fortællinger fra Sorgens Bro, 6. december 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)
Skriv dig ind og mød dine hjælpere og frænder
“I mit indre eventyrlige univers findes der hjælpere, som aldrig vil gøre mig forkert.“
Sådan skrev en af deltagerne på mit skrivekursus Fortællersken II, Eventyret og de ord berørte mig dybt. Jeg kunne ikke sige det bedre, det er præcist sådan, det er.
I vores indre eventyrlige univers findes der hjælpere, som aldrig vil gøre os forkerte. Men du må åbne dig for dem, du må lære at skrive dig ind.
Eller som Christina Baldwin siger det:
“The ordinary stories of our ordinary lives have extraordinary gifts coded within them. . .”
Det er derfor, jeg gerne vil invitere dig til at skrive i livet. Ind i livet og over tid ind i dit indre magiske univers. Til det får vi hjælp af fortællingens og eventyrets kraft, vi skriver intuitivt og vi skriver det, som det er.
De kvindelige fortællinger
De kvindelige fortællinger er ikke enten eller. De er både og. Vi er med det hele og vi skriver det, der er. Men når vi gør det, når vi møder op i al sårbarhed og lader sorgen, smerten, skammen eller vreden rulle gennem os, gennem pen, krop og sjæl og videre ud på papir eller skærm, så sker der noget. Vi får renset lidt, grædt de tårer, der skal grædes og sagt det svære højt. Vi deler og det heler.
Vi har også undertrykt vores glæde og rene begejstring!
Og det er på ingen måde kun det svære og tunge, som vi har haft svært ved at dele og sige højt. Vi har også haft svære ved at rumme og eje de glade og mere vilde følelser og impulser, begejstringen ikke mindst.
Vi har undertrykt vores spontane glæde af frygt for at såre andre, vi er blevet vant til at danse på landminer, har gjort os mindre end vi er og gemt os bag masker og facader. Af frygt for at fejle, være for meget eller gøre andre vrede eller kede af det. Af frygt for at ikke at være elsket, hvis vi folder os helt ud. Af frygt.

Væk din indre fortællerske, hun har gaver med
Til januar starter jeg nye Fortællersken skrivekurser (online) op og jeg vil elske at have dig med på et af holdene. Du kan vælge mellem
Fortællersken I, Intuitiv Skrivning eller
Fortællersken II, Eventyret
Fælles for begge skrivekurser er, at du lærer at skrive intuitivt og åbne dig for fortællingens kraft. Du får øje på gaven i historiemedicin og opdager, at du kan bruge eventyr og fortællinger som kraftfulde frænder på den indre rejse.
Du har det allerede i dig og jeg kan hjælpe dig med at få det frem. Følg blot din skrivelængsel.

Skrivemagi
Samtidig lærer du at skrive med autentisk stemme, hvis det er dit ønske. For over tid finder din skrivestemme og sætter din indre fortællerske fri. Du opdager at en helt særlig slags fortællinger vil elske at finde vej gennem din pen. Din stemme blandet med de fortællinger. Det er skrivemagi.
“I mit indre eventyrlige univers findes der hjælpere, som aldrig vil gøre mig forkert.“
Det er præcist sådan, det er. Når ord og fortællinger strømmer fra sjæl og hjerte, så bliver du aldrig gjort forkert. Du opdager, at du er præcist som du skal være og du ser de dyrbare gaver, du rummer i krop og sjæl.
Skal du være med på ét af holdene?
Det kræver ikke særlige skriveevner eller erfaring, følg blot din længsel.
Fortællersken I, Intuitiv Skrivning starter den 12. januar 2021
Du får ravnerabat ved tilmelding senest den 15. december.
Fortællersken II, Eventyret, starter den 28. januar 2021
Du får ravnerabat ved tilmelding senest den 31. december
Klik på links ovenfor og rejs videre til invitation og detaljer.
Det er aldrig for sent at skrive sin sjæl.
Begge Fortællersken skrivekurser er for kvinder i alle aldre uanset skriftlige forudsætninger.
Og ja, det er muligt at betale i flere rater, hvis det passer dig bedst.

In Celtic mythology there is an especially close affinity between animal and women. Women are not just helped by animals; they are accompanied by them and often take on their form. This is the real importance of animal allies in our native traditions; that by understanding what it is to become an animal, we participate in an ancient form of knowledge, a knowledge of the body and the senses rather than merely of the intellect. Animals are teachers and more often than not, it is women who mediate their teachings.”
– Sharon Blackie –
Skriv et svar