Som en stjerne

Jeg skriver til lyden af silende regn og fuglesang. Jeg skriver til lyden af torden. Vinduet står åben og vi er kun få skridt fra Sommersolhverv. Dagen begyndte tidligt, det er en af de dage, hvor trætheden danser og huden er tynd. En af de dage, som kalder på selvomsorg og kærlighed fra et sted... Continue Reading →

De svære fortællinger

Jeg står ved en skillevej sammen med Ulven. Hende, som ville lære mig om vildskab og alt det, der hører med. Selvomsorg. Grænser. Accept af den kreative cyklus og min egen dans i den. Vildskab er ikke altid heftig fremfusen og vigør. Kunsten at turde vente er hun også en slags mester i. Selv er... Continue Reading →

De store følelsers ord

”You think you can avoid pain, but actually you can’t. If you do, you just get sicker or you feel more pain. But if you can speak it, if you can write it, if you can paint it, it’s very healing.” – Sue Monk Kidd – De kvindelige fortællinger er ikke enten eller. De er både og.... Continue Reading →

En blid dag

Der er ham igen. Merkur. Med logrende hale uden overdrivelse, hovedet rejst og den krøllede pels fuld af morgendug og dråber. Ja, jeg er her skam endnu, synes han at sige og jeg nikker til hilsen. Solen har fundet vej gennem disen og skinner blegt fra sin platform i øst. Langsomt bevæger den sig videre... Continue Reading →

Fra ord til jord

Hvad nu hvis din sjæl kender vejen og ved, hvad der vil skænke dig sindsro og glæde i livet? Hvis livsfloden flyder en gylden sti i dit blod og det eneste, du skal mestre er tilliden til din egen kraft og formåen? Hvis du brænder de falmede facitlister til livet og rejsen, som andre har... Continue Reading →

Slutningen

Et strejf af vemod rammer mig, da jeg træder ind i cirklen foran den gamle bøg. I dag skal jeg tage imod det sidste blad, den sidste fortælling. Dér hænger det, bladet i morgensolen, der har fundet vej gennem et mønster af grene. Lyset er blødt og luften fugtig, efteråret er fremskredent og kulden mærkes... Continue Reading →

Blidedage

"Troede du, at livet ville være en lige landevej og alle dage ville blive ens? Forestillede du dig, at du skulle befinde dig i evigt flow og velvære og at du kunne undgå at komme ud af kurs og balance? Troede du, at sorgen ikke ville danse kinddans med glæden og at du ville komme... Continue Reading →

Selvomsorg

Det handler ikke kun om forsvar og angreb. Krigeren i dig er også din indre beskytter, som kan sørge for, at du får det, du har brug for og på en måde, som gør dig godt. Din vildskab rummer selvomsorg. Din vildskab rummer hende, som ikke danser til andres pibe eller følger flokken. Hun følger... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑