De svære fortællinger

Jeg står ved en skillevej sammen med Ulven. Hende, som ville lære mig om vildskab og alt det, der hører med. Selvomsorg. Grænser. Accept af den kreative cyklus og min egen dans i den.

Vildskab er ikke altid heftig fremfusen og vigør. Kunsten at turde vente er hun også en slags mester i. Selv er jeg ingen mester. I dag synes alt det, der drev mig frem og som gav mig styrke at være forsvundet. Det har mistet sin kraft.

”Vi står i skyggen” siger Ulven underfundigt, ”det er den, du mærker nu. Skyggen.”

Sandheden er, at jeg end ikke aner, hvor jeg befinder mig i den kreative cyklus, men ord som fejl, fiasko, tomrum og tvivl toner frem. Jeg lader dem komme. Der var engang, hvor jeg ville have streget dem ud og slettet dem fra manuskriptet. Nu får de deres plads. Nu lytter jeg til deres historie.

”Find din rette flok” siger Ulven, ”men vov også at være foruden.” Og det er jeg jo nu.

”Har jeg da mistet alt?” spørger jeg, ”er det sådan, det føles?”

Det svarer hun ikke på, men pointerer at vi faktisk står ved en skillevej og at jeg må vælge. Og her kunne jeg godt slynge en sarkastisk bemærkning af sted, den lurer lige på tungen. Fristende er det! For hvad har jeg egentlig at vælge i mellem? To veje, som begge synes utiltalende. Mine ben er tunge, min krop stritter imod. Trætheden er stor.

”Jeg vælger at blive her” siger jeg pludselig til Ulven og mærker, at jeg har truffet et udmærket valg. ”Selvom det er et rædselsfuldt sted at være.” Det måtte jeg lige sige højt!

”Godt valg” svarer hun og går rundt om sig selv. En cirkel tegnes i støvet. Så lægger hun sig ned. To sjæle venter i skyggen. Den ene tager pen og notesbog frem for at skrive. Den anden slumrer. I skyggen.

Magiske morgensider, 12. april 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

Fortællingerne er der skam stadig

Jeg havde besluttet mig for at holde en slags pause, men fortællingerne vil det anderledes. De titter frem hver morgen og jeg får øje på, hvad jeg har gang i. Jeg vil gerne skjule det faktum, at det hverken et let, sjovt eller særligt poetisk i øjeblikket. Det er møghamrende svært!

Der ER historiemedicin at hente

Så går det op for mig. Det er jo især nu, at ord og fortællinger kan hjælpe. Alene det at give sig selv lov til at sætte ord på det svære. At træffe beslutninger gennem skrivning og få en slags indre klarhed bag tunge tanker af tvivl.

Selvfølgelig er vi da bange i disse tider. I hvert fald noget af tiden. Ja, jeg er i hvert fald. Men at holde det tilbage og forsøge at skjule sandheden gør bare ondt være. Og der ER historiemedicin at hente.

Nu husker jeg, hvad en af mine egne skrivemestre har lært mig:

Write what disturbs you, what you fear, what you have not been willing to speak about.
Be willing to be split open.

– Natalie Goldberg –

Det er helt sandt. Jeg er faktisk i tvivl om, hvor i den kreative cyklus, jeg er lige nu. Er det stadig tærsklen? Og kan det virkelig passe, at den er så lang og ufremkommelig denne gang? Kan tomrummet strække sig i det uendelige og er fortællingerne fuldstændige ligeglade? De er der skam stadigvæk. De kommer dansende, så længe jeg er villig til at holde pennen. Er jeg villig? Svaret er ja.

Det her er vel vildnisset?

Jeg dypper pennen i smerten. Jeg lader bekymringen skrive. Og i dag, hvor det er Ulven, der er min frænde, bliver jeg mindet om min intention og det solhvervsord, der blev mig skænket. Vildskab. Kunsten at vove vildnisset.

Godt så! Det her er vel vildnisset? Jeg får ingen svar, Ulven ligger i cirklen og sover. Men ved du hvad, det gør godt at skrive om det. Og det skal hverken være smukt, rørende eller poetisk. Ikke altid. Det må gerne være stygt og svært at skrive. Skam, skyld og den tunge tvivl har sine helt egne fortællinger.

Så de får lov. De får lyd. De svære fortællinger. Og når jeg har skrevet og lyttet, så føles det bedre. Lidt lettere. For jeg er kommet for at synge. Også de sange, der lyder sørgmodigt i mol. Alting får et forunderligt kærligt perspektiv, når det synges, danses og skrives.

The role of a writer is not to say what we can all say, but what we are unable to say.”
 -Anais Nin –

Skyggedans

Sådan er det også at være Fortællerske. Vi skriver i livet. Vi danser med skyggen.

Vil du være med?

Mit online skrivekursus Fortællersken starter den 22. april.
Der er endnu ledige pladser.

Det vil du opleve, hvis du er med på Fortællersken, mit online kursus, som starter den 22. april. Er du ikke tilmeldt endnu, men er der noget, som hvisker og kalder?

Så kom, du kan nå det endnu og du får ravnerabat helt frem til den 20. april, så længe pladser haves.

Intuitiv skrivning gennem det, der står i vejen

Du går en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og du lærer at skrive i livet. Det, der står i vejen, er vejen. Alt kan skrives og foldes ud. Lad mig vise dig hvordan.

Det gør godt at skrive om det

Og det gør godt at skrive om det. Det gør godt at dele i skrivecirklen. Her mødes vi online og deler af proces og fortællinger. Det sker i et hemmeligt rum, som jeg holder med næb, kløer og kærlighed.

Vi værner om de nye skud som kærlige gartnere, vi holder hånden over os selv og de første kreative forsøg i den nye verden. På tærsklen.

Fortællersken

Vil du vække din indre fortællerske og skrive fra sjæl og hjerte. Lære at skrive intuitivt og åbne dig for fortællingens kraft?

Så kom med på næste hold af Fortællersken, som starter den 22. april.
Fortællersken er et online skrivekursus for kvinder.

Fortællersken  – næste hold starter den 22. april.

Der er endnu ledige pladser, ja faktisk mangler endnu 7 kvinder at melde deres ankomst. Er du en af de 7? Har du skrivelyst og længsel? Så læs med videre …

Ravnerabat helt frem til den 20. april

Jeg har besluttet mig for at tilbyde dig skriveforløbet Fortællersken til ravnepris.

Ja, det vil sige, at du kan vente helt til den 20. april med at tilmelde dig og stadig få ravnerabatten.

MEN – husk at der kun er 7 pladser tilbage på holdet. Så hvorfor tøve, hvis du kan mærke skrivelængsel kalde?

Pris DKK 1800,- inkl. moms
Du er velkommen til at betale deltagergebyret i 2 rater.

Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker det.

TILMELD DIG FORTÆLLERSKEN I LINKET HER

eller få flere detaljer ved at læse videre …

Fortællersken er et online skrivecirkelforløb for kvinder 

Fortællersken teaser 1 (4)

Et solidt skrivefundament

Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.

Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.

Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.

Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.

Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.

Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.

Følg din skrivelængsel og lyt til dens kald

I Fortællersken forløbet kan du med din intention i hjertet møde op og skrive fra et nyt sted. Over tid vil du finde tråde til din helt egen historie og genopdage din stemme. I Fortællersken får du både inspiration og ideer til, hvordan du kan gribe det an.

Du vil opleve, at processen er nøglen.

Intuitiv skrivning og den kreative proces

Skriveforløbet varer varer 4 måneder og en proces sættes i gang. Her får du rig lejlighed til at lære den kreative proces at kende i alle dens facetter. Ebbe, flod, lys og mørke.

Fra de tidspunkter, hvor kreativitet og fortællinger flyder som vandfald og floder, til du oplever stilstanden og sorgen på Vildfarelsens Ø.

Det hele hører med og i processen opdager du, at du kan noget med din pen og din intention. Lad mig vise dig hvordan.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen, holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert.

I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. Det er lov at øve sig og din indre fortællerske skal have lov til at lege og eksperimentere.

I Fortællersken lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Fortællersken og du vil opleve, at flere skriveafsæt og øvelser inviterer til ture ud.

Som deltager af Fortællersken får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig. 4 opgavesæt og inspiration. Varighed 4 mdr.
  • Inspiration og skrivende input fra mig som skrivemor og skriveguide i bjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udvikling som Fortællerske og deler af viden, visdom og inspiration. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook.
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
  • Større viden og indre indsigt om naturen og årshjulets gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Mulighed for også at skrive og arbejde lidt med keltisk symbolik, mytologi og dyre/plante-tarotkort gennem skriveafsæt og øvelser.
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces.

FORTÆLLERSKEN 

Næste hold starter den 22. april og der er ledige pladser
Forløbet foregår udelukkende ONLINE – vi mødes ikke fysisk.

FORTÆLLERSKEN SOMMER 2020
Start den 22. april – varighed 4 måneder

Ravnerabatten gælder helt frem til til den 20. april – så længe pladser haves
DKK 1800,-

Pris ved tilmelding efter den 8. april
DKK 2000,-

Beløbet er inklusive moms

Ratebetaling

Det er muligt at betale i 2 rater. Skriv i kommentarfeltet, hvis du ønsker det.
Ved betaling i 3 rater påregnes et ekspeditionsgebyr på DKK 50,-

Forløbet er glidende og der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

Og selvfølgelig kan du tage forløbet med på sommerferie og ud i naturen.

TILMELDING FORTÆLLERSKEN SOMMER
Start den 22. april 2020

Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du i løbet af kort tid bekræftelse og betalingsinformation fra mig.

Du er hjertelig velkommen i Fortællersken.

Ofte stillede spørgsmål – Fortællersken Q & A

Har du spørgsmål til Fortællersken, så klik her for hyppigt stillede spørgsmål og mine svar. Og ellers skriver du selvfølgelig bare til mig på skrivehuset@gmail.com

Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive❤️✍️
– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –

Radiant Fairy Woman

Træf nu et valg. Og gør det, du efterhånden er blevet rigtig god til og som aldrig slår fejl. Spørg din sjæl. Din sjæl og de gamle bedstemødre. De kalder på dig, hvisker og ler.
Der er sange, der er stemmer, der er håb.
Søde ven, det er dit ego, som fortvivler.
Din sjæl ved og finder sin vej.

Slangen
Magiske morgensider, Lene Frandsen (c)

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: