Ordforbindelse – Når skrivelængslen kalder
I sollyset gennem vinduet på en blæsende kold majdag ligger kortene med tydeligt budskab. Min rejsedagbog er slået op og jeg skrevet dagsdato. Pennen er en fyldepen med blåt blæk, jeg holder den i hånden. Parat. Til at skrive. Men noget i mig venter på, at tonen slås an, venter på at tankerne forstummer. I... Continue Reading →
At give slip er en proces. Fra tidspunktet ved Vintersolhverv, hvor vi stod tæt på bålet og mumlede en stille bøn. Det var aften, det var mørkt. Det sneede, flammer og vand forenedes, fra is til ild. ”Jeg giver slip” sagde jeg og vidste præcist, hvad jeg gerne vil af med.”Jeg springer ind i… ”... Continue Reading →
Under haremånen møder jeg ulven. Lidt overrasket må jeg indrømme, men sådan er det i det magiske univers. Man ved aldrig og bedst, som man tror at man ved, bliver det helt anderledes. Træerne kaster skygger i månelyset og det er ikke en hvilken som helst fuldmåne i nat, har jeg ladet mig fortælle. Hun... Continue Reading →
Det er den sidste dag i januar. Det er gråt, blæsende og regnfuldt. Og fordi vinteren er så mild i går her på disse breddegrader, er der allerede fuld gang i spirerne også ovenpå jorden. Nu er det tid for Imbolc, her ved månedsskiftet og i de første dage af februar fejrer vi det tiltagende... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 