Jeg vidste at det var dig uden at vide det. Jeg så dig uden at have set. Men du måtte jo komme, for når jeg ser tilbage på det sidste døgn, er det din stemme som har sunget budskabets sang.
Du er velkommen, jeg har savnet dig, nu får jeg lejlighed til at lære dig at kende fra et nyt sted. Du er den samme, siger du og smiler underfundigt, det er mig som er forandret, ankommet til et nyt sted. Så nyt og fint at skrøbeligheden er markant, en spire at elske og værne om.
Du lærte mig at sætte grænser, du præsenterede mig for min indre kriger og nu er jeg klar til næste lektion. Det tog sin tid. Det skulle bundfælde sig og blive fjernet fra mig igen, så jeg kunne finde det på ny. Det har sovet under jorden gennem vinteren, dybt i den indre muld. Tøvet med at vågne, med at vokse for hurtigt, tøvet med at lade sig bevidne af himlens væld.
”Du har aldrig manglet skønhed i dit liv, du så den bare ikke altid. Og for et stykke tid siden blev der brat lukket ned for det, der altid gør dig godt. Det opdagede du heller ikke, før kroppen gjorde opmærksom på det. Før øjnene blev tørre og irriterede. Før muskler knudrede sig sammen og sagde stop.”
”Men ingen bebrejdelser” tilføjer hun og træder et skridt nærmere gennem det høje græs. Dråbeperler glitrer i hendes pels. ”Det var nødvendigt med en drastisk nedlukning, så du fik øje på det.”
”Husk hvad Tyren sagde til dig forleden dag. Det bløde blik. Det er din intention nu. Og i den intention bor svaret på dine spørgsmål. I den intention hviler din sjæl.”
Mit smil bliver større, mens jeg lytter til hende, det vokser i mit ansigt, en dejlig følelse.
”Hvor ved du det fra?”
Den slags er bare noget, man siger, for naturligvis ved hun. Min skygge, min intuition. De skuffer i sjælens chatol, som jeg ikke turde åbne og som endnu venter tålmodigt på mig. Men ikke helt så tålmodigt længere. Det er tid.
Skønhed. Min hellige gral.
”Men den skønhed er afhængig af øjnene, som ser” siger Ulven og strækker sig i en slags downward-dog. Dagen er begyndt, det er tid til morgenyoga. Regnen siler stille, renser, vander det, der har lidt under tørken.
Vi skilles i lysningen uden egentlig at sige farvel. Længe har hun været min skyggefrænde. Nu er hun trådt ind i mit lys.
Magiske morgensider, 4. maj 2021
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)
Wolf photo by Benedikt Krahl, Dreamstime (c)
My soul is full of whispered song
my blindness is my sight
The shadows that I feared to long
are full of life and flight
– Alice Cary –

Sommersjæl – et inderligt skriveforløb for kvinder
Start 1. maj – varighed 4 måneder
Sommersjæl er i gang og som du måske fornemmer, er jeg selv taget med den skriverejse. Inkognito og dog. For som altid deler jeg hjertens gerne nogle af mine fortællinger med dig.
Den indre have
Men meget af det, som jeg skriver nu er kun for mine egne øjne og mit hjerte. Sådan er det nogle gange. Så passer vi den indre have og de små spirer, som stadig er skrøbelige og lige skal vænne sig til lyset.
Har du selv brug for at skrive dig ind og har du brug for en sjælens sommer?
Så kan du lige nu at hoppe på Sommersjæl-toget, som langsomt tager os i gennem majs skønne landskab.
Der er åben for tilmeldinger til og med den 10. maj. Herefter lukkes linket.
Sommersjæl er et skriveforløb for kvinder. Forankret i årshjulet og sommerens energi tager du på en indre rejse i ord og fortællinger. Skriveforløbet starter den 1. maj.
En skriverejse på egen hånd
Forløbet varer i 4 måneder, men der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal kunne skrive. Hver måned modtager du et inspirerede skrivebrev fra mig med skriveafsæt, øvelser og inspiration. Og eftersom Sommersjæl er et eSkrivekursus er det en skriverejse, du foretager på egen hånd. Der er ikke en ydre cirkel eller et fælles rum. Derimod kan du fint logge af for elektronisk støj og fordybe dig i sommeren og de indre processer.
Du rejser gennem indre landskaber. Ord og fortællinger fører dig på vej. Du lærer sommermånederne bedre at kende, når du skriver dig ind og skaber balance mellem det indre og ydre. Forløbet kan du fint have med i sommerhus og på ferie, ja du kan sidde ved havebordet eller på stranden såmænd. Du skaber selv dit forløb i Sommersjæl, så det passer ind i din livsrytme.
En hyldest til sommerens sjælearbejde
Da Sommersjæl er forankret i årshjulet, vil flere afsæt og øvelser have direkte relation til kraftfulde tidspunkter på årshjulet. Således vil du blive inviteret til at fejre Sommersolhverv på din helt måde og ved hjælp af ord og fortællinger. Og når vi når frem til august måned, den sidste i Sommersjæl, begynder du på dit eget høstarbejde og fejrer Lammas.
Sommersjæl er en hyldest til sommeren, lyset og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord.
Det er et eSkrivekursus for kvinder, som har brug for fordybelse og inderlig forankring.

SOMMERSJÆL vil være givende for dig, hvis du
- Hænger fast i gamle historier (arbejde, relationer, begrænsninger m.m.) og ved, at du er vokset fra de historier
- Du er i et mellemrum på din livsrejse. Du er between stories. Det gamle er forbi, men det nye er ikke begyndt endnu.
- Du er trådt over en tærskel i dit liv og ind i en ny historie. Lige nu føles det uendelig skrøbeligt og sårbart og du vil gerne forankre dig og skabe et nyt fundament fra et sted dybt i dig selv.
- Du ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
- Dit indre landkort stemmer ikke længere overens med det ydre landskab
- Du er introvert og har brug for at skabe rum til fordybelse. For at lytte og skrive det, du hører, for at drømme med landskabet og vågne i en ny historie
- Du ønsker at invitere intentionens og fortællingens kraft ind i dit liv
- Du ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
- Du vil gerne lære at bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde
Skal du være med i Sommersjæl? Så er det ved at være tid til tilmelding. Forløbet starter den 1. maj og tager dig på en indre rejse gennem sommeren. Du skriver din sommer, du skriver din sjæl.
Som deltager i Sommersjæl får du
- 4 inspirerende skrivebreve for hver måned: maj, juni, juli, august
- Dit plantekort fra den keltiske tradition. Jeg trækker kort til dig og du får ideer til, hvordan du kan skrive og arbejde med planten som frænde.
- Du kan i forløbet konsultere mig som intuitiv skrivecoach og få vejledning og personlig inspiration og guidning i din skriveproces. Hvis du har brug for det, skriver til mig på e-mail og får et personligt og kærligt svar. Jeg ser dig, jeg hører dig og jeg lytter til det, du fortæller.
- Du lærer sommeren og dig selv at kende på en helt ny måde
- Du finder ro og indre retning i en urolig tid
- Du mærker din sommerkraft
- Du høster og du gør dig klar til efterår, når forløbet lakker mod enden
- Du oplever glæden ved at skrive og magien i fortællingens kraft
- Du starter eller genstarter din skriveproces fra et nyt sted og skaber grobund for nye fortællinger
Ekstra: Har det din interesse, kan du som deltager gratis rekvirere en kopi af min eBog om Spirituel Skrivning.
Pris for 4 måneder skriverejse gennem sommeren
Pris DKK 1200,-
Beløbet er inklusive moms
Det er muligt at betale beløbet i 2 rater. Skriv det blot i kommentarfeltet ved tilmelding.
Tilmeld dig ved at klikke på billedet herunder

Tilmelding
Når du har tilmeldt dig via link/billedet ovenfor, sender jeg dig bekræftelse og betalingsinfo.
Der er åbent for tilmeldinger indtil den 10. maj. Men hvorfor tøve, hvis du kan mærke, at du skal være med? Få fuld valuta for sjælen og book din skriverejse nu, så er du med, når forløbet starter i morgen den 1. maj.
Din plads er først endeligt booket, når betaling er modtaget.
Betaling kan ske via bankoverførsel eller MobilePay 29476483.
Sommersjæl er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.
Skriv et svar