Den mystiske kraft

Reading in the woods

Solen glider gennem vinduet og rammer den plads, hvor jeg plejer at sidde. Der er gjort klar, det er meningen at jeg skal sætte mig dér og slikke solstrålerne i mig. Du trænger til dem, hører jeg hende hviske, sæt dig nu og lad det gøre dig godt.

Senere er jeg ude og handle, jeg er i forskellige forretninger og kommer bl.a. hjem med et valnøddebrød. Jeg spiser ikke så meget brød mere, om morgenen står den på havregrød med bær og andre gode sager, men i dag havde jeg lyst til brød og sådan blev det. En god kop kaffe og en ostemad med peberfrugt. Jeg er sulten, det mærker jeg først, da jeg spiser brødet. Tænderne løber i vand og kaffen smager forbavsende godt.

Forårssolens skarpe lys glider gennem vinduet og bader min bog og min sjæl i lys og varme. Jeg er træt i dag og solen fortæller mig på sin måde, at det er tid til bare at være. Vinden rusker i træerne, jeg kan høre den som en urolig undertone krydret med fuglesang og krageskrig.

Sjæledag

I dag holder jeg sjæledag, fortæller jeg højtidligt mig selv, det har jeg brug for. Det er midt i marts og vi rejser mod forårsjævndøgn. Træerne har store forstadier til knopper nu, landskabet grønnes for hver dag, der går og vinteren er for alvor begyndt at trække sig.

Jeg drikker resten af kaffen. Brødet har jeg for længst spist. Vinden hyler og tuder derude, her er ikke så stille i dag, uroen snurrer i luften. Jeg har svært ved at samle tankerne og tolker det som et tegn på, at jeg virkelig har brug for den sjæledag, jeg lovede mig selv fra morgenstunden. Sjæledage skal gribes, når der er brug for dem, de kan ikke planlægges på forhånd. Gør man det, og tro mig, jeg har prøvet, bliver det hurtigt et mentalt anliggende, hvor man forsøger at planlægge dagen og fundere over, hvad man egentlig har brug for.

Sjæledage må gribes og ikke begribes. Egentlig havde jeg ikke tænkt mig, at det skulle være sådan, men noget i mig har lyst til at skrive. Bare skrive, fordi jeg kan og fordi jeg efterhånden har så travlt med at simre og forberede, at jeg sjældent giver plads til det spontane udtryk. Det er en konstatering og da den lander blødt mellem kaffe og ostemad, bliver jeg uvilkårligt trist. For poeten i mig har brug for det spontane udtryk, at skrive og fortælle fordi hun kan. På samme måde som fuglen, der synger, fordi den har en sang. Og jeg har en sang. En dyb og inderlig tone af vished, en længsel og en drøm.

Jeg vil smelte sammen med hende

Jeg vil smelte helt sammen med hende, lover jeg mig selv. Min indre vise kvinde. Hende, som ravnen fortalte mig om i går og som er bærer af en mystisk kraft.

”Alle kvinder er bærere af en mystisk kraft, sagde Ravnen, en urgammel visdom som altid hvisker. Når I bliver stille nok, kan I høre stemmen hviske, men I mærker den også på andre måder. Den er som et rytmisk flow, der er forbundet med jorden. En guddommelig kraft som stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle, så mystisk og dragende som månens lys og skinnende som solen. En hellig kraft som har været indestængt og begrænset i århundrede, men som er klar til vågne igen.”

Og jeg kan høre hende hviske. Bortset fra, at hun nærmest råber i dag. Så vild som den vind, der nu blæser og hiver i mit hår. Senere vil jeg gå ud og blive ét med vinden. Lytte til dens toner, høre dens sang. For min sjæl har også en sang om vinden, en længsel efter at blive blæst bagover af den mægtige kraft og blive renset helt ind i sjælen. På vej mod forårsjævndøgn og det, nogle kalder naturens balancepunkt. Jeg funderer lidt over det og tænker på, hvad jeg kan balancere i mig selv og hvordan.

Kælderen og krukkerne

Din aktive deltagelse er essentiel, sagde Ravnen også ved sit besøg i går og det er jeg helt med på. En forudsætning for at mærke kraften er at møde op og skabe forbindelse. På samme måde som det er en forudsætning, når vi ønsker at skrive os frem til det, der er vores dybe sandhed. Når vi har en intention om at dyppe pennen dybt i egen krop og sjæl og folde de fortællinger ud, som alt for længe har været skjult i den mørke viktualiekælder.

Jeg forestiller mig et rum, hvor jeg bliver mødt af fugtig kulde. Et mørkt rum. Men jeg tænder et stearinlys og lader det lyse for mig, mens jeg forsigtigt træder ind. Skæret fra stearinlyset rammer alle de mange krukker, der står sirligt placeret på hylderne omgivet af støv og urgammel fortid.

Nogen har skrevet på glassene. Krukkerne. Med sirlig håndskrift som er næsten ulæselig efter de mange år i kælderen. Jeg misser med øjnene, går helt tæt på og lader stearinlysets skær oplyse bogstaverne.

Ild. Vand. Luft. Jord.
Nord. Syd. Øst. Vest.
Forår. Sommer. Efterår. Vinter.
Dans. Sang. Fortællinger.
Stilhed. Havduft. Bølgesprøjt.
Eventyr. Frihed. Kærlighed.
Grøn. Visdom. Medfølelse.
Mørke. Lys. Vind. Regn.
Sol. Skyer. Træer. Blomster.
Urter.
Forbindelse.

Der er mange krukker og jeg lader forsigtigt min pegefinger glide hen over dem, tegner spor i støvet, mens jeg mærker deres budskab helt ind i hjertet. Jeg behøver ikke at åbne dem for at vide det. Dér er min længsel.  Min drøm.

Jeg ønsker mig jo egentlig et langt mere enkelt liv, udbryder jeg og bliver helt forskrækket over lyden af min egen stemme.  Enkelt liv, liv liv iv gentager ekkoet.

Du må deltage aktivt

”Du kan altid vende tilbage til kælderen og hive krukkerne frem i lyset” siger hun, Ravnen og kommer igen flyvende ind fra det sted, hvor hun befandt sig lige før. ”For det er muligvis essensen af livet og det, du er en del af, som du har savnet. Det er blandt andet det, jeg mener med at du er nødt til at deltage aktivt. Hver dag. Hver eneste morgen er en invitation til dans. Men alt for ofte lader du dit flygtige humør afgøre, om du har lyst til at danse igen og du fortæller dig selv, at du er nødt til at være inspireret først. Glem det. Gå helt ind i cirklen og hengiv dig til dansen, lad dig falde og lad den gribe dig.

Jeg nikker bare og opdager, at jeg ikke længere befinder mig i den kulsorte viktualiekælder. Ravnen er her heller ikke, selvom hun var her lige før.

Kvinderne i Forårscirklen

Kvinderne i Forårscirklen er gode til det. De lader sig gribe. Og indtil videre er det de fineste og sårbareste fortællinger, der har set dagens lys i skrivecirklens fælles rum. For de deler med hinanden, kvinderne og er vidner til de ord, fortællinger og det liv, som de hver især er bærere af. De dypper pennen dybt i det forår, som nu er ved at manifestere sig og de sætter på alt det, der rører sig. Uanset hvad det handler om.

Det er der noget fint og kraftfuldt i. Det handler om at finde ord for det, der ellers var ordløst og som vi troede kun skete for os.  De følelser, vi holder for os selv og som vi måske skammer os over. Det er nok bare mig, siger vi og tier, men det er bare ikke. Det er ikke kun dig. Det er os. Og det er det, vi ofte oplever i skrivecirklerne, når vi skriver og deler vores fortællinger. Der synes at være en rød tråd og den inspiration, som vi finder undervejs og deler med hinanden, skaber nye fortællinger. Nye åbninger, indsigter og berøring. Vi opdager, at vi ikke er alene. Men vi har ofte lyst til at være alene, for de fleste af kvinderne er introverte ligesom jeg og det er også et tema i fortællingerne. “Hele mit liv har jeg levet, som om jeg var ekstrovert”, indrømmede en af kvinderne, “og det har været meget opslidende.”

Hjælpere

Ofte bliver der inviteret hjælpere ind i fortællingerne. Og det er her, at fortællingens kraft virkelig viser sin styrke. Ganske ofte er det dyr, som træder i karakter, men det er også gudinder og energier, som vi opdager, at vi kan påkalde os og forbinde os til. Det sker ofte helt af sig selv, når vi hengiver os til skriverejsen og begiver os på vej. Så dukker de op. Hjælperne.

Sharon Blackie skriver om hjælperne i sin bog ”If Women Rose Rooted”:

“We all need allies to help us on our journey. Our European folk and fairy tales are full of them and many come in human form. There are human allies for sure, but for women especially so many of our allies in the old stories are animals.

In Celtic mythology there is an especially close affinity between animal and women. Women are not just helped by animals; they are accompanied by them and often take on their form. This is the real importance of animal allies in our native traditions; that by understanding what it is to become an animal, we participate in an ancient form of knowledge, a knowledge of the body and the senses rather than merely of the intellect. Animals are teachers and more often than not, it is women who mediate their teachings.”

Hvor kommer de fra?

Hvor kommer de fra, hjælperne, som vi påkalder os gennem fortællingens kraft og som træder frem og viser os vej? Nogle af os har været på trommerejse, vi har mødt vores kraftdyr og ved, at vi kan søge hjælp og visdom gennem vores hjælpere her, vi bliver undervist, men det samme kan ske i fortællingerne, som vi skriver. De fleste af kvinderne i skrivecirklerne oplever, at det bare sker af sig selv. Så måske forholder det sig på samme måde som med min tur i viktualiekælderen? Når vi skriver så får vi pludselig øje på alt det, vi har skubbet væk, gemt og glemt og gennem ord og fortællinger åbner krukkerne sig igen. Vi dufter, vi sanser og vi mærker.  Vi vågner.

Den mystiske kraft

Måske er det den mystiske kraft, som vi gennem skriverejsen skaber forbindelse til og som gennem ord og fortællinger gør os opmærksom på, hvem vi er og hvad vi savner i vores liv for at blive hele og levende kvinder? De skønne fortællinger, som ikke forklarer, men som viser os vej ved hjælp af de væsener, dyr eller mennesker, som på forunderlig vis dukker op undervejs. Det rytmiske flow, forbindelsen til jorden. Den guddommelige kraft så stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle og så mystisk og dragende som månelyset. Så skinnende som solen. Den sol, som før badede min skriveplads i lys og varme og inviterede mig til at tage plads. En hellig kraft, som har været indestængt i århundrede, men som er klar til at vågne og som gerne vækkes på skriverejsen og via fortællingens kraft.

Og så bliver den os skænket. Historiemedicinen. I fine doser, som passer nøjagtigt til os.

Ravnen klikker med næbbet og klukker i det fjerne. Kaffekoppen er tom. I dag holder jeg sjæledag, sagde jeg til mig selv og så skrev jeg. Fordi jeg elsker at skrive. Og fordi jeg ved, at der er en kæmpe forløsning i at sætte ord på og lade sig gribe af en fortælling, hvad end den måtte handle om.

Jeg skriver min vej

Ofte har jeg skrevet hovedpiner og ubehag væk. Jeg har skrevet mig ud af kattepiner og tanketunge dilemmaer. Jeg har fundet nye vej og åbninger, fordi en hjælper pludselig trådte ind i fortællingen og på sin særlige måde viste mig vej. Jeg har sat ord på og en del af skriverejsen har været en slags terapeutisk rejse, hvor jeg lettede mit hjerte og sagde alt det, som jeg ikke turde sig før. Jeg har skrevet mig til klarhed og jeg har skrevet mig frem til det liv, jeg lever i dag.

Fordi jeg ganske tidligt på skriverejsen formulerede en intention, der hed: Jeg ønsker at følge mit hjerte.

Vi skriver i livet og vi skriver om livet. Men det viser sig snart, at livet er så meget mere, end vi gik og troede. Og at vi, hvis vi vækker vores indre fortællerske og giver hende ordet, kan komme med på en rejse ind i alt det, som holdt os tilbage og efterhånden få kontakt til hende, du ved. Den vise kvinde. Hende som ved og som er bærer af den mystiske kraft.

I dag holder jeg sjæledag. I dag skriver jeg bare.

Kærlig hilsen
Lene

Photo “Reading in the forest” © Kevin Carden, Dreamstime

Hoestcirklen

HØSTCIRKLEN er et forløb og en skrivegruppe for dig og din skrivelængsel.

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Høstcirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft.

I forløbet, som strækker sig fra august til begyndelsen af november, lærer du at bruge dine egne høstfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og give din fortællerske ordet.

Invitation og detaljer om HØSTCIRKLEN finder du i linket her. Tilmelding sker som altid til skrivehuset@gmail.com

Hjertelig velkommen.

Skrivedag for sjælen

Den levende puls

Skrivedag for sjælen – Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Lørdag d. 16. april kl. 10 holder jeg årets første intuitive skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel. Der er stadig et par ledige pladser, så tøv ikke, hvis du har lyst til at være med.

Vi skriver os ud af hovedet og ind i krop og sjæl

De intuitive skriveworkshops er sjæledage. Det er en dag fuld af skrivende fordybelse, som giver næring og liv til skriveglæden. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring med dit fremmøde, kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger, lander på det rette sted.

Hensigtserklæringen er magisk, ordene er din tryllestav

Vi sætter simpelthen den indre kurs på sjælekurs og skriver os ud af hovedet og ind i krop og sjæl. Og hensigtserklæringen er ganske magisk, for også her bruger vi ordene som vores tryllestav. Jeg viser dig hvordan.

Du er hjertelig velkommen. Du tilmelder dig ved at sende mig en e-mail på SKRIVEHUSET@GMAIL.COM

Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

Magiske døråbninger

Vil du gerne opleve, hvordan du kan skrive dig ud af hovedet og helt ind i hjerte og sjæl. Skrive fra det sted, hvor længslen rumsterer? Bagved tilsyneladende skriveblokering, modstand og frygt findes et indre reservoir af vished og visdom og du kan skrive det frem. Fortællingens kraft er stor. Ordene er både vores transportmiddel og vores tryllestav.

På workshoppen lærer du hvordan eller rettere sagt, du opdager at noget i dig allerede ved det. Du skal bare have et kærligt skub! Skriveopgaver og afsæt fungerer som døråbninger til alt det, du ikke på forhånd kan tænke dig til.

It’s not a competition, it’s a doorway.
– Mary Oliver –

engelPå skrivende rejse

Sammen vil vi danne en cirkel omkring vores fælles intention for skrivedagen; at turde være åbne, modtagelige, lyttende, nysgerrige og undrende. Forestil dig, at vi er på pilgrimsfærd og at vi denne dag møder hinanden og slutter cirkel for at tage imod de ord, sætninger og fortællinger, som ønsker at blive skrevet gennem os.

Jeg vil tage jer med på en skrivende rejse, hvor vi udforsker vores skrivelængsel gennem skriveøvelser, afsæt, meditationer og lidt bevægelse i form af en gåtur i de skønne omgivelser.

engelUd af tankerne, ind i krop og sjæl

Det bliver en dag fuld af skrivende nærvær, en magisk skrivecirkel, hvor vi både tager imod fortællinger og læser dem højt for hinanden i cirklen. Vi taler lidt om modstand, den indre censor og skriver os gennem det, vi møder på dagen. Du vil lære, at det er muligt at skrive sig ud af hovedet, forlade tankerne og skrive fra et andet sted.

engelSammen i det magiske rum

På de intuitive skriveworkshops er vi sammen i det magiske rum. Vi danner en fysisk cirkel, vi mediterer, vi lytter, skriver og lader skriveafsæt og øvelser være døråbninger til alt det, vi ikke kan tænke os til. Vi skriver, vi læser højt, lytter forundres. Havde jeg virkelig alt det indeni mig? Var det derfor, længslen var så dyb og inderlig?

På denne skrivedag går vi på skrivende opdagelse i det, der rører sig bag skrivelængslen og sætter fri. Giv dig selv en sjæledag og start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted.

Du behøver ikke at have særlig skriveerfaring for at deltage!

Datoer forår 2016:

Lørdag den 16. april kl. 10 – endnu 2 ledige pladser
Lørdag den 11. juni kl. 10

Pris pr. person DKK 935,-
som inkluderer kaffe, te, kildevand, frugt, lidt sundt og lidt sødt.
Du medbringer selv din frokost, så du får lige netop det, du ønsker dig og kan tåle.

Tidspunkt: kl. 10:00-17:00 (døren åbnes kl. 09:45)
Sted: Skrivehuset v. Ringsted

Kom, skriv og sæt fri

Der er plads til 6 kvinder på workshoppen. Pladserne gives efter først-til-mølle princippet.

TILMELDING

Du tilmelder dig på e-mail skrivehuset@gmail.com, hvorefter du modtager herefter en bekræftelse og et kontonummer til indbetaling af deltagergebyret.

Husk at angive hvilken dato, du ønsker at tilmelde dig!

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.
– Julia Cameron –

Kærlig hilsen
Lene


ordkvinderneGENFIND SKRIVEGLÆDEN – andre siger:

Der er sket noget vidunderligt. Jeg har fået kontakt til min skriveglæde og dermed til en vigtig del af mig selv. Gennem skriveriet fandt jeg nemlig vejen tilbage til noget af det af mig, der var blevet væk. Noget af det der var blevet glemt. Jeg er slet ikke færdig. Jeg er kun lige begyndt. Men jeg er over de første spæde skridt og jeg har skrevet mig igennem en del af min modstand.

Jeg har længe talt med mig selv om at jeg ville skrive, men Skrivehusets Vintercirkel blev anledningen. Lenes skriveafsæt tilsammen med hendes egne inspirerende tekster, blev det der fik mig i gang med skriveriet. Øvelserne og erfaringerne herfra gav mig mere blod på tanden. Lenes kommentarer til os i Cirklen sammen med hendes løbende coaching af os, hjælper mig med at holde det ved lige. Så, hvis du ligesom jeg, inderst inde ved at skrivning det er dig, men alligevel ikke rigtigt får gjort noget ved det, så skulle du måske give dig selv en skrivegave. Jeg har i hvert fald aldrig været så skriveglad før.
– Lykke Pia Jensen –

”Pipper sjælen bare det mindste om, at den har lyst til at udtrykke sig via at skrive, kan jeg kun varmt anbefale et forløb hos Lene. Selve øvelserne i skrivecirklen er fantastiske afsæt og fra det personlige forløb, jeg har deltaget i, ved jeg hvor rummelig og støttende, Lene er som coach på den rejse, man begiver sig ud på. Jeg ved, at rejsen kan være udfordrende og frustrerende og endda også lidt smertelig, men den kan også være fantastisk smuk og forløsende. Jeg synes at det er nogle fantastiske forløb, Lene laver, hun er enormt indfølende og topprofessionel.”
– Helle Pedersen –

Læs flere udtalelser i linket her


Døråbning_christianshavnTil inspiration – læs også gerne

Fortællinger og tryllestave
Det du længes efter
Døråbningen
Lad ikke din indre censor få det sidste ord
Rejsen ud af hovedet