Stille skrivedag for sjælen

Da jeg i sin tid startede mit virke som skrivemor og underviser i det magiske skriverum, var de intuitive skriveworkshops den begivenhed, som satte det hele i gang.

Jeg havde et syn om en kvinde, der holdt intuitive skriveworkshops i sit hus et sted på landet. Det ville jeg SÅ GERNE deltage i og opleve, så jeg ledte efter hende på Internettet og i øst, syd, vest og nord, men som det ofte er med den slags, så fandt jeg hende close to home.

Jeg var hende.

Skriveglæde, magi og kvindekraft

Der er en særlig, kærlig og ganske magisk energi i min skrivestue, når vi mødes fysisk og slutter cirkel på de intuitive skriveworkshops. Det er i den ånd, jeg holder rummet.

Siden 2015 har jeg afholdt mange intuitive skriveworkshops og sidste år udelukkende i forbindelse med Imbolc og Samhain.


Ny intuitiv skriveworkshop – Stille Skrivedag for Sjælen

Nu er tiden kommet til at udvide programmet lidt. Og det gør jeg ved at introducere 2 skrivedage for sjælen. Den første finder sted her i foråret (19. april) og den anden i efteråret (dato følger).

Den intuitive skriveworkshop her er en stilledag. Vi går så stille som muligt gennem dagen og lader fortællingerne tale deres eget sprog.

Vi lytter og giver rum og plads til, at det vi får med os, kan bundfælde sig. Vi giver plads til mellemrum og stilhed. Vi giver os selv af historiemedicin på en skrivedag for sjælen.

Stille skrivedag for sjælen (Forår)
Torsdag den 19. april
fra kl. 10-16:30 i Skrivehuset v. Ringsted
Pris DKK 800,- pr. person

Der er plads til 6 kvinder omkring bordet i min skrivestue og pladserne gives efter først-til-mølle princippet. Tilmelding sker som altid til skrivehuset@gmail.com

Hele invitationen finder du i linket her. Ses vi?

Oplev Magien i
Fortællingens Kraft
på en Skrivedag for
Sjælen

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: