Havtorn og magi

Jeg kender dig ikke personligt, Havtorn, men jeg har beundret din farve og smagt dine bær. Du bringer mig tættere på havet og på noget af det, jeg savner i mit liv.

Jeg ser det og mærker magien i sælsomme doseringer, når jeg skriver og slipper kontrollen. Når jeg danser i nuet og lader livet ske, når de iskolde skumsprøjt af februar lys trænger ind i mine årer. Når jeg skriver. Når jeg danser. Når jeg er.

Jeg er træt nu, Havtorn. Vinteren har været lang og jeg er kommet til et tidspunkt på min rejse, hvor jeg må lade illusionerne briste. De insisterer her i februars nøgne lys. Se her, en nål. Jeg prikker hul i illusionernes enorme boble …

Nu kan jeg se. Nu, hvor min lade er brændt, kan jeg endelig se månen.

Og dér kommer du som et budskab fra den nye dag og det, der er min vej at gå. Mit liv at leve. Hånd i hånd med havtorn og magi, som jeg bevidst inviterer ind i mit liv som er fattigt og meningsløst uden.

Jeg giver slip på illusionerne om at skulle mestre det hele. Jeg har en intention om at blive bedre til at fejle. Jeg ved, at Gud er min eneste forsyningskilde og at alt godt vil komme til mig, hvis jeg tør åbne op og lade det ske.

Og i dag kom du, Havtorn.

“Kan du huske dengang, hvor du virkelig troede på magi og eventyr? Kan du huske, hvordan det var at være en lille pige fuld af nysgerrighed og undren? Nu har du været hele turen rundt og levet i mange år. Du er gået over en bro og ind i et nyt land.

Du inviteres til at forny din tro på alt det, man ikke kan se med det blotte øje. Det, du altid har vidst findes og som har været en del af dig selv, men som du veg udenfor, fordi andre i din omgangskreds ikke kunne se eller mærke det. Så de hånede dig for det. Det handlede selvfølgelig ikke om dig, men om dem. Det vidste du bare ikke dengang, lille pige. Så du lavede om på dig selv og gemte dig væk. 

Luk dine øjne og se det for dig. Husk. Se eventyret danse i morgenlyset blandt blomster og træer. Gå helt ind og dans med i dagens første lys. Mærk duggen under dine fødder. Vend tilbage til den naturlige verden af magi og gør det langsomt og roligt til lyden af jordens hjerteslag. Vend tilbage til det mysterium, der er dit at leve og som folder sig ud dybt fra dit indre.”

Inspireret af Sharlyn Hidalgos bog om keltiske træer og et ganske særlig kort, jeg trak i dag. Havtorn. 


Nu hvor illusionerne om det perfekte vej og måde er brast, kan jeg virkelig se solen stige i øst og mærke lyset. Det er snart forår og tomrummet råder.

Orange taknemmelighed

Jeg giver illusionerne til vinden og lader flere masker falde. Bar jeg virkelig så mange? Så dér er altså en grund til, at det har føltes så tungt? Lyset er skarpt, det blænder mig lidt, mens jeg skriver. Jeg kommer i tanke om, at jeg har en god marmelade af æbler og havtorn i mit køleskab. Aldrig mere vil jeg spise dine bær, Havtorn, uden at mærke en dyb orange taknemmelighed for, at jeg stadig er i stand til at se og opleve magien. At jeg har den i mit liv og jeg tror på den. Men bedst af alt er det dog, at den tror på mig. Har tillid til mig.

“Det du tror på, tror på dig. Og du, min ven, er en af dem, som ved at magien findes og at du er i stand til at dyppe din pen i det. Lige dér. Dyp pennen i det og lad magien åbne dit hjerte.”

Start dér, hvor du er

Jeg starter dér, hvor jeg er med det, der er. Jeg har langt fra altid en forkromet plan eller fast ide om, hvad jeg egentlig ønsker at skrive, men jeg mærker længslen og det stille kald, der hvisker mig frem til tastaturet. Jeg har vished om, at noget vil skrives.

Og skriv dig ind

Derfor er der egentlig ikke noget rigtigt eller forkert, hvis du gerne vil i gang med at skrive eller ønsker at genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Det, det allermest handler om, er at du faktisk skriver og finder en vej og en måde, der er din. En måde, som fungerer for dig og fra et sted i dig selv, hvor du er kontakt med essensen, den stille hviskende stemme og det, der strømmer fra dit eget hjerte og egen sjæl.

“Vejen lærer os den bedste måde at nå frem på og den beriger os, mens vi vandrer ad den” siger Paulo Coelho (Pilgrimsrejsen).

Ofte skal du skrive dig på vej, det gør jeg selv. Jeg starter dér, hvor jeg er og så begiver jeg mig på vej via ordene. Her er ordene ikke alene min tryllestav, de er også mit transportmiddel.

Kom med på online skriverejse ind i foråret og lad din skriveglæde blomstre

Hvis du vil have inspiration, støtte og øve dig på at skrive dig på ind og på vej, så kom med i enten Forårscirklen eller Fortællersken, de online skrivegruppeforløb, jeg tilbyder her i foråret. Se mere nedenfor og følg links til invitation og detaljer.

Disciplin avler magi

Fremmødet, dedikationen og de første ord på papiret er magiske. Selve det at skrive er løsningen. Svaret. Måden. Det er så simpelt, at vi ikke helt tror på det, der må være nogle metoder, værktøjer og rigtige veje. ”Lær at skrive”, lover mange skrivekurser og ”brug ordene på den rigtige måde”. Det falder vi for, pladask, for så er vi igen tilbage i 5. klasse med en lærer foran os, som kender alle vejene og ved bedst. Sådan gør du eller sådan må du for guds skyld ikke gøre! 

Hvad hvis der slet ikke findes en rigtig måde?

Men hvad hvis der slet ikke findes en rigtig måde? Hvad nu hvis der findes ligeså mange veje og måder, som vi er skrivende sjæle? Og hvad nu hvis det i sidste ende slet ikke handler om at tilegne sig nogle forkromede værktøjer og lære at skrive på en bestemt måde, men det handler om, at vi lærer os selv at kende i alle processens facetter og lærer at navigere fra et sted dybt i os selv?

Hvis vi favner alle forhindringerne og ved, at de hører med og at vores egne overspringshandlinger, modstanden, frygten og den indre censors skingre stemme er en del af rejsen?  Vi forsøger ikke at undgå dem ved at lære ”hvordan”, nej vi slår følge med dem og inviterer dem med på skriverejsen for hvad, de er.

Vi lærer dem at kende og samtidig får vi en større fornemmelse for os selv og hvad det egentlig er, der gør, at vi ikke får skrevet. Det er nemlig sjældent manglende værktøjer eller metoder, der forhindrer os i at skrive. Det er os selv.

eBog om Din Indre Censor

Jeg har skrevet en eBog om “Din Indre Censor”, som du er meget velkommen til at bestille. Den er god, gratis og byder bl.a. på lidt skriveafsæt og øvelser, som kan støtte dig i at lære din indre censor bedre at kende. Og samtidig får du skrevet!

Lad aldrig din indre censor få det sidste ord, giv det meget hellere til din fortællerske.

Skriv til mig på skrivehuset@gmail.com, så sender jeg eBogen til dig.

Du skal ikke finde ud af det – du skal finde ind! 

Hvis din indre censor nu fortæller dig, at du ikke kan finde ud af det med at skrive, er det egentlig positivt. For det skal du heller ikke, du skal ikke finde ud af det. Du skal finde ind til det. Det bor allerede i dig, kilden springer fra et sted dybt i dig og når du har vished om det, når du har tillid til at det forholder sig sådan, så forbinder du dig automatisk.

Din tillid skaber forbindelse. Tillid til dig selv og til Kilden. Den tillid kan faktisk også læres, når du giver dig selv lov til at øve dig.

Og når du først er forbundet, begynder det at flyde. Nogle gange går det langsomt, andre gange hurtigt, der er ingen regler om, hvordan det skal flyde. Der er steder i dig selv, hvor kilden har stor bevægelse og der er stærke strømme, men der er også stille steder, hvor tempoet er langsommere. Eftertænksomt. Søgende.

Det er en del af rejsen, processen er på ingen måde lineær, den er cirkulær og til tider kaotisk. Det er ikke altid meningen, at vi skal kende svarene og vide besked. Ikke at vide skaber åbninger.

Historien skriver ofte sig selv, den ved ofte bedst

Historien skriver sig selv, oplever jeg ofte, for det er sådan, det er. Jeg starter med det første ord og skriver mig på vej. Og det hænder, at jeg skal skrive mange sider, før jeg når frem til det egentlige.

Har jeg en intention om at hente en fortælling frem, oplever jeg til tider, at vejen til én historie går gennem en anden. Det ved jeg efterhånden og derfor er jeg blevet meget påpasselig med at kaste hurtige domme over mine skriveprojekter. Ting skal have tid til at modnes. Og blomster opstår blandt det ukrudt, jeg var lige ved at fjerne. For også ukrudt er skabt til at blomstre!

En indre pilgrimsrejse i ord og stemninger

Har du lyst til at tage på en indre pilgrimsrejse i ord og stemninger? Starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted? Måske har du også brug for lidt indre magi af den orange slags, som Havtorn tilbød mig i dag? Eller noget helt andet.

Lad det folde sig ud. Lad det ske. Kom, kom med i et af de online skriveforløb, jeg kører her i foråret. Du får masser af læring og næring til din skriveproces og din skriveglæde vil blomstre.

FORÅRSCIRKLEN starter den 1. marts – (klik for invitation og detaljer)
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
Varighed: 3 måneder

FORTÆLLERSKEN starter den 5. april – (klik for invitation og detaljer)
Lyt til din indre fortællerske. Hun har gaver med til dig.
Varighed: 4 måneder
Få ravnerabat og spar 200 kr. på deltagergebyret ved tilmelding senest den 25. februar.

Du finder invitation og detaljer om kurserne ved at klikke på linksne. Begge online skriveforløb er for kvinder med skrivelyst og længsel.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Skrives vi ved?

Kærlig hilsen
Lene

Keep some room in your heart for the unimaginable.
– Mary Oliver – 

Til inspiration, læs også gerne:
Det savnede land
Vildfarelse og ikke at vide

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: